Mark 10
1 Jesus tua mun pan ding in, Jordan ngun ngal khat Judah ngam kimkot teng ah pai hi: mipi te a kung ah hong ki kaikhawm kik leleau a; a hil ngei bang in thuhil kik hi.
Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
2 Pharisee te a kung ah hongpai a, pasal khat in a zi khul tu ngeina a om ziam? ci ze-et in dong uh hi.
Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
3 Jesus in amate tung ah, Moses in note bang thu hong pia ziam? ci in zo hi.
Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
4 Taciang amate in, Moses in khul na lai at in, zi khul tu oai hi, ci uh hi.
Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
5 Jesus in amate tung ah, Moses in na thinpui lei uh hang in hi ngeina a at a hihi.
Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
6 Ahihang Pathian in a kipatcil bitphuana hun lai in pa le numei vawt hi.
Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
7 Tua ahikom pasal in a pa le a nu nusia tu a, a zi beal tu hi;
Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
8 Taciang amate ni sia taksa pumkhat hi tu hi: tua ahikom amate sia ni hi nawn ngawl tu a taksa pumkhat a hi uh hi.
og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
9 Tua ahikom Pathian in a ngawm sa te mihing in khen heak tahen, ci in zo hi.
Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
10 Innsung ah a nungzui te in tua thu ma dong kik uh hi.
Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11 Jesus in amate tung ah, A kuamapo in a zi khul in, ngualdang a tenpui le palngul mawna vawt a hihi.
Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
12 Zi in a pasal nusia in, pasal dang a nei kik le, palngul mawna vawt a hihi, ci hi.
Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
13 Amate in a tate uh a thamsak tu dei in Jesus kung ah paipui uh a: a nungzui te in amate tei hi.
Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Ahihang Jesus in a mu ciang in, a thin-uk a, amate tung ah, Patangno te ka kung hong paisak tavun, khak heak vun: banghangziam cile Pathian kumpingam sia hibang patang te atu a hihi.
Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
15 A tatak in kong ci ciang, a kuamapo hibang patangno bang in Pathian kumpingam a sang ngawl peuma, Pathian kumpingam sung ah tum ngawl tu hi, ci hi.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
16 Taciang Jesus in patang te toai a, amate tung ah a khut nga in, thupha pia hi.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
17 Jesus sia lamkal ah a pai laitak in, mi khat hong tai a, khupdin in, Sya pha awng, tawntung nuntakna ka nga thei natu in bang vawt tu khi ziam? ci in dong hi. (aiōnios g166)
Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
18 Taciang Jesus in ama kung ah, Banghang in, pha, hong ci ni ziam? Pathian khatbek simngawl kuama a pha om ngawl hi.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19 Thupiak te he ni hi, palngul mawna vawt heak in, tual that heak in, nguta heak in, a man ngawl tettipang heak in, ngual neisa sut heak in, na nu le na pa zakta in, ci hi.
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
20 Taciang tua pa in Jesus kung ah, Syapa awng, hite theampo ka no lai pan in zuisiat zo khi hi, ci in zo hi.
Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
21 Tasiaciang Jesus in ama itna taw en a, Khat bek kisam lai ni hi: pai tan a, na nei theampo zuak siat in, taciang mizawng te pia in, tua hile vantung ah neisa na nei tu hi: taciang hongpai tan a, thinglamte pua in hong zui tan, ci hi.
Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Tua thu hang in ama khuangai mama a, thinna in paisan hi: banghangziam cile a neisa tam mama hi.
Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Jesus in a kimkot teng en a, a nungzui te kung ah, Mihau te Pathian kumpingam sung a tum tu uh bangza in haksa ziam! ci hi.
Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
24 Taciang a nungzui te in Jesus i son thu hang in lungmang mamatek uh hi. Ahihang Jesus in amate tung ah, Ka tate awng, hauna a muang te atu in Pathian kumpingam sung ah tum tu sia bangza in haksa ziam!
Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25 Mihau pa sia Pathian kumpingam sung ah a tum tu sang in, phin bilvang sung ah kala-uk tum tu ol zaw hi, ci in zo kik hi.
Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Amate in lamdangsa mamatek uh a, tabang hithong le, a kua peuma ngupna nga thei tu ziam? ci in amate kikum uh hi.
Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Taciang Jesus in amate en a, Hi thu sia mihing te atu in suak thei ngawl hi, ahihang Pathian atu in hi ngawl hi: banghangziam cile Pathian atu in na theampo suak thei hi, ci hi.
Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28 Tua zawkciang in Peter in, Jesus kung ah, en in, kote ka hi uh le na theampo nusia in kong zui uh hi, ci hi.
Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
29 Jesus in, A tatak in kong son hi, a kuamapo keima le lungdamna thu hang in a inn le lo a hi zong, a u le a nau a hi zong, a nu le a pa a hi zong, a zi le a ta te a hi zong, a nusia a hile,
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
31 Ahihang a masabel te nungkhakbel tu a; a nungkhakbel te masabel hi tu hi, ci hi.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
32 Amate Jerusalem pai na lamkal ah hi uh a; Jesus sia amate mai ah pai hi: taciang amate in lamdangsa in, a nung pan zui kawm in lau tek mama uh hi. A nungzui sawmleni te sam a, a tung ah thupiang tu te son kipan hi,
Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
33 En vun, Jerusalem sang ah i pai hi; mihing Tapa sia thiampi lian te le thukhamhil te kung ah ap tu hi; amate in thi tu in thukhen tu uh a, Gentile te kung ah ap tu uh hi:
"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
34 Amate in selno tu a, vel in cilphi tu uh hi, taciang that tu uh a: nithum ni ciang in thokik tu hi, ci hi.
og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
35 Zebedee tapa James le John te Jesus kung ah hongpai uh a, Syapa awng, kong nget tu uh sia nong vawtsak tu ka uk uh hi, ci uh hi.
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
36 Jesus in amate tung ah, No atu in bang hong vawatsak tu khi ziam? ci hi.
Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
37 Amate in, na minthanna sung ah khat na ziatsang ah, a dang khat sia na veisang ah hong tosak tan, ci uh hi.
Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
38 Hi kamale, Jesus in, Bang ngen nu ziam ci zong he ngawl nu hi: ka dawn tu hai dawn zo tu nu ziam, ka san tu baptisma sang zo tu nu ziam? ci hi.
Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
39 Amate in, zo tu khu hi, ci uh hi. Jesus in, Ka dawn tu hai dawn takpi tu nu hi, ka san tu baptisma zong sang takpi tu nu hi:
Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
40 Ahihang ka ziatsang le ka veisang a to tute sia kei i piak tu hi ngawl a; ka Pa in a ngealkholsa te pia tu hi, ci hi.
men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
41 Tua thu a dang sawm te in a zak uh ciang in, James le John tung ah a lung uh kim ngawl hi.
Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
42 Ahihang Jesus in amate tung ah, Na heak uh bang ma in Gentile kumpi te in a mihing te sia zawthawk thu taw uk uh a, ulian te in mipi te tung ah thuneina zang tawntung uh hi.
Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Ahihang no sung ah hibang hi ngawl tu hi: note sung ah khatpo a lian nuam le, note i naseam hi tahen:
Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
44 Note sung pan khatpo in a lu bel a hi nuam le, note in sila hi tahen.
og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
45 Mihing Tapa sia ngual a sawl tu in hongpai ngawl hi, ngual atu seam tu in le mi tampi tatkhiat natu a nuntakna pia tu in hongpai hi, ci hi.
thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
46 Jesus le a nungzui te Jericho ah hongpai uh a: amate mihon tampi taw Jericho pan a pusua uh ciang in, Timaeus i tapa, Bartimaeus a kici mittaw pa sia lamhui ah to in khutdaw ngen hi.
Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
47 Ama in Nazareth khua mi Jesus hi, ci a zak ciang in, David Tapa Jesus awng, hong hesuak kapo in, ci in au hi.
Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
48 Mi tampi te in ama a om khikhep natu in tei uh hi kale: Nang David Tapa awng, hong hesuak kapo in, ci in au seseam hi.
Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
49 Jesus ding a, ama sam tu in thupia hi. Amate in mittaw pa kung ah, thinnuam in a, ding in; Ama in hong sam hi, ci uh hi.
Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
50 A puantual sil sia khia in, ding a, Jesus kung ah pai hi.
Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
51 Jesus in ama zo a, Nang tung ah bang ka vawt tu uk ni ziam? ci hi. Mittaw pa in, Topa awng, ka mit khua mu tu uk khi hi, ci hi.
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
52 Jesus in ama kung ah, pai in; na upna in hong damsak zo hi, ci hi. Tasia pociang in khuamu a, lampi ah Jesus nungzui hi.
Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
