Hebrews 9
1 Tua zawkciang thuciam masa zong Pathian nasep na ah biakna ngeina te le leitung mun thiangtho nei hamtang hi.
Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
2 Banghangziam cile a masa in biakbuk sa a, a sung ah khuaimei, sabuai le anluum thiangtho te om hi; tasia sia mun thiangtho kici hi.
Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
3 Taciang kidalna puan ni na i nungsang ah a thiangthobel a kici biakbuk om hi;
Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
4 Tua sung ah ngim namtui hal na kham kuangdal, kham taw a kizui thukham thingkuang, tua sung ah manna koina kham beal, a dawnmoi suak Aaron ciangkhut le thukham suangpheak te om hi;
som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
5 Taciang a tung ah hesuakna tokhum vangletna taw a liapsak cherubim te om a, tua thu sia tu in a tuan in i son thei bua hi.
men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
6 Tu in hi nate a ki thoai siat zawkciang, thiampi te sia a tawntung in a masabel biakbuk sung ah tum a, Pathian nasep seam uh hi.
Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
7 Ahihang a ni na sung ah thiampi sang khat bek kumkhat in khatvei tum a, thisan ngawl taw hi ngawl in, tasia sia ama atu le mipi te mawna atu taw pia hi:
men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
8 A khatna biakbuk a kip sung theampo mun thiangthobel sung tum na lampi sia kilangsak ngawl hi, ci in Tha Thiangtho in phawksak hi:
hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
9 Tasia sia tu hun atu in lim a hihi, tua sung ah letsong te le biakpiakna a piak nate in, a pia te i khentel theina sia cialcingsak thei ngawl hi, ci musak hi;
hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
10 Tua neak le dawn, ki thiansuana ngeina a tatuam le cilesa taw kisai biakna dan te sia puaphat hun ciangdong bek kip hi.
men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
11 Ahihang Christ sia hong theng pheang tu na pha te i thiampi sang dinmun in hongpai a, khut tawsak ngawl a lianzaw le a kicing zaw biakbuk taw hongpai hi, tasia sia hi inn hi ngawl hi;
Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
12 Taciang keal le khuino thisan taw zong hi ngawl hi, ahihang Ama thisan tatak taw mun thiangtho sung ah khat vei tum a, eite atu in tawntung tatna hong ngasak hi. (aiōnios g166)
og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
13 Banghangziam cile khuital te le keal te thisan ahizong, khui ki hal te i meivam ahizong, a thiangtho ngawl te a the ciang in cilesa a thiangtho ngawl te thiangthosak thei ahile:
Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
14 Tawntung Thaa tungtawn in Ama le Ama Pathian mai ah a nin bang ngawl in a ki pia, Christ thisan in a nungta Pathian atu naseam tu in, note i khentel theina sia a thi naseam te pan in bangza in thiangthosak seseam tu ziam? (aiōnios g166)
Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
15 Tua ahikom a masa thuciam nuai ah thukham paltan nate tatna atu in Christ hong thi a, a sap te in tawntung ngamh kamciam a lua thei natu in, Ama sia thuciam thak i palai a hihi. (aiōnios g166)
Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
16 Banghangziam cile ngamh lua thei natu thuciam a omna mun ah, ngamhlua thei natu thuciam a pia sia a thi kul hamtang hi.
Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
17 Banghangziam cile ngamhlua natu thuciam sia thuciam a pia mihing te a thi zawkciang bek in thu nei a: thu a ciam pa a nuntaksung thu nei ngawl hi.
Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
18 Tua ahikom amasa thuciam zong thisan om ngawl in thiangthosak ngawl hi.
Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
19 Banghangziam cile Moses in mi theampo tung ah thukham bang in thupiak a son zawkciang in, tui taw a ki hel khuino le keal thisan sia tuumul sannum le hyssop taw la hi, taciang laibu le mi theampo tung ah the a,
Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
20 Hisia in Pathian in note vawt tu in hong sawl thisan thuciam a hihi, ci hi.
„Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
21 Tuabek dom ngawl in biakbuk le Pathian nasepna atu in a kizang beal theampo sia thisan the siat hi.
Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
22 Taciang na theampo phial thukham bang in thisan taw thiangthosak hi; thisan luang ngawl in maw maina om ngawl hi.
Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
23 Tua ahikom ette tu lim te sia hite taw thiangthosak tu kisam ahi bangma in; vantung na tatak te sia hi te sang in a phazaw biakpiakna te taw amate le amate thiangthosak hi.
Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
24 Banghangziam cile Christ sia a tatak te musakna, khut taw a kisa mun thiangtho te sung ah tum ngawl hi; ahihang tu in Pathian mai ah eite atu in a kilang vantung tatak ah tum hi:
Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
25 Thiampi sang sia mun thiangtho sung ah a dang thisan taw kumsim a tum bang hi ngawl in, Christ sia ama le ama ki pia tu in tum tawntung ngawl hi;
ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 Tabang hibale, leitung piancil pan kipan in a thuak tawntung kul tu hi: ahihang tu in, hun bo na ah Ama le ama biakpiakna a kipiakna tungtawn in, mawna vawk tu in Ama sia khatvei kilang zo hi. (aiōn g165)
ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
27 Mihing sia khatvei thi tu in a ki ciangtan hi a, tua zawkciang in thukhenna thuak tu hi:
Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
28 Tua ahikom Christ sia mi tampi te mawna pua tu in khatvei biakna in piakna thuak hi; taciang Ama a en te mawna om ngawl ngupna atu in ni vei na kilang kik tu hi.
saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
