Sawltakte 7
1 Tua zawkciang in thiampi sang in, hi thu te tabangma ziam? ci hi.
Men Ypperstepræsten sagde: „Forholder dette sig saaledes?”
2 Taciang Stephen in, suapui te le pa te awng, ngai vun; i pa Abraham sia Haran ah a om ma, Mesopotamia ah a omlai tak in, a vanglian Pathian sia ama tung ah kilang a,
Men han sagde: „I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
3 Ama tung ah, na ngam le na mipui te sung pan in pusuak in a, kong lak tu ngam ah pai in, ci hi.
Og han sagde til ham: „Gaa ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig.”
4 Tua zawkciang in Chaldaeans ngam pan pusuak a, Haran khua ah om hi: tua mun pan a pa a thi ciang in, tu in na omna uh mun, hi ngamsung ah ki khin hi.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 Taciang hi ngam sung ah a peang ngak natu na ngawn, mun pia ngawl hi: ahihang ama le a suan le pal te sia hi ngam pia tu in ta a nei ma in, kamciam pia zo hi.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 Taciang Pathian in hi bang in son hi, a suan le pal te sia ngamdang ah peam tu uh a; kum zali sung sal tang in ngimna thuak tu uh hi.
Men Gud talte saaledes: „Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede Aar.
7 Taciang a saltanna mun minam te keima in thu ka khen tu hi, tua zawkciang in amate pusuak tu uh a, hi mun ah keima na seam tu uh hi, ci in Pathian in ci hi.
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted.”
8 Taciang Pathian in Abraham sia vunteap tanna kamciam pia hi: taciang Abraham in Isaac nei a, ni liat ni ciang in a vunteap tansak hi; taciang Isaac in Jacob nei a; taciang Jacob in minam a dingsak sawm le ni te nei hi.
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 Taciang minam a dingsak te in ki enna hang in Joseph sia Egypt ngam ah zuak uh hi napi: Pathian in ompui a,
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 Haksatna theampo sung pan in suatak in, Egypt kumpipa Pharaoh mai ah ciimna le maipha pia hi; taciang Egypt ngam le ama inn theampo tung ah a uk tu in vawt hi.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Naade og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Egypt ngam le Canaan ngamsung theampo ah kialtung a, taciang haksatna lianpi theng ahikom in i pu i pa te bangma neak tu muzo ngawl uh hi.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanaan og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Ahihang Jacob in Egypt ngam ah an om hi, ci a zak ciang in, i pu le pa te a masabel in paisak hi.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 Taciang a ni veina ciang in Joseph in a suapui te kung ah ama thu hesak a; taciang Joseph i mealheak te sia Pharaoh kung ah hesak hi.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev aabenbar for Farao.
14 Tua zawkciang in Joseph in paisak a, a pa Jacob le a mealheak theampo mihing sawm sali le nga te sia ama kung ah sam hi.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 Tua ahikom Jacob sia Egypt ngam ah pai a, ama le i pupi te tuak ah thi hi,
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 A luanghawm sia Shechem ah pua uh a, Abraham in Hamor tapa kung pan dangka taw a lei sa than ah vui hi. Hamor sia Shechem i pa a hihi.
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 Ahihang Pathian in Abraham tung ah kiciam in kamciamna hun a nai ciang in, Egypt ngam ah amate khang in pung seseam uh hi,
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 Joseph a he ngawl a dang kumpi khat hong khan dong in pung uh hi.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 Tua kumpipa in i mipui te sia philphit tak in theambawl uh a, nausen te a nungta ngawl tu in vawk tu in i pupi te sia phatngawlna taw vawtsia uh hi.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, saa de maatte sætte deres smaa Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 Tua hun in Moses suak a, ama sia hoi mama hi, taciang a pa inn ah tha thum sung ki vak hi:
Paa den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Hus.
21 Taciang ama sia a puasang ah a ki vawk ciang in, Pharaoh tanu in la a, ama tapa tu in vak hi.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 Tua Moses in Egypt te pilna theampo sin a, ama sia kampau le sepna ah lawcing mama hi.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 Taciang ama sia kum sawmli a phak ciang in, a suapui Israel tate ve nopna a thinsung pan hong suak hi.
Men da han blev fyrretyve Aar gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Israel mi khat a man ngawl in a thuak a mu ciang in, tua pa ngum a, a vawtsia Egypt pa sia phulam in that hi:
Og da han saa en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 Banghangziam cile Pathian in ama khut zang in amate suatak tu hi, ci a suapui te in he tu in ngaisun hi:
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
26 A zingciang in Israel mi ni a kihau te kung ah pai a, lemtua sawm in, note u nau nu hi; banghang in kihau nu ziam? ci hi.
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: „I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?”
27 Ahihang a innpam pa a vawtsia pa in Moses sawn a, nang akua in kote tung ah thunei le thukhen tu in hong vawt ziam?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 Zei ni Egypt pa na thalup bang in hong that nuam ni ziam? ci hi.
Vil du slaa mig ihjel, ligesom du i Gaar slog Ægypteren ihjel?”
29 Tua zawkciang hisia pa i kampau hang in Moses tai a Midian ngam ah peamta in om hi, tua mun ah tapa ni nei hi.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 Kum sawm li a bo ciang in, Sinai mual duisung ah Topa vantungmi sia lophung kuang bang in kilang hi.
Og efter fyrretyve Aars Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 Tasia Moses in a mu ciang in, a mu thu lamdangsa a: en tu in a neak ciang in, Topa aw ama tung ah theng a,
Men da Moses saa det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 Keima sia na pu le pa te i Pathian, Abraham Pathian, Isaac Pathian le Jacob Pathian ka hihi, ci hi. Tua zawkciang in Moses sia ling a, en zong en ngam ngawl hi.
„Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud.” Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 Tua zawkciang in Topa in ama kung ah, na peangdap sut in: banghangziam cile na dinna mun sia a thiangtho leitang a hihi.
Men Herren sagde til ham: „Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staar paa, er hellig Jord.
34 Keima in ka mu zo hi, Egypt ngam ah ka mite haksatna sia keima in mu zo khi hi, taciang amate tauna ka za zo a, suatak tu in kong tuaksuk hi. Taciang tu in hongpai tan, Egypt ngam ah hong sawl tu khi hi, ci hi.
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!”
35 Hi Moses sia amate in nial uh a, kua in nangma sia hong uk tu le thukhen tu in hong vawt ziam? ci uh hi. Pathian in Moses sia lophung sung pan ama tung ah a kilang vantungmi i khut tungtawn in ukpa le ngumpa tu in paisak hi.
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: „Hvem har sat dig til Hersker og Dommer,” ham har Gud sendt til at være baade Hersker og Befrier ved den Engels Haand, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 Moses in amate pusua pui a, tua zawkciang in Egypt ngam, san tuipi le senneal ngam sung ah kum sawm li sung, nalamdang le musakna tampi te lak hi.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.
37 Topa na Pathian in keima bang kamsang khat, na suapui te sung pan ka piangsak tu a; note in a thu na ngai tu uh hi, tabang in Israel tate a sonpa sia Moses a hihi.
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: „En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig.”
38 Ama sia senneal ngamsung ah a kikhawm te kung ah ahizong, Sinai mual ah vantungmi taw a ki paupui na ah ahizong, taciang i pu i pa te taw ahizong, omkhawm ngei a: ama sia eite tung ah hongpiak tu a nungta kammal te a sang pa a hihi:
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham paa Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 I pu i pa te in thu ni ngawl uh a, amate kung pan sawnthal uh hi, taciang amate thinsung pan in Egypt ngam ah heakkik uh hi,
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 Amate in Aaron tung ah, kote i mai ah a pai tu in pathian te hong vawtsak tan: banghangziam cile Egypt ngam pan hong pusua Moses sia bangsuak, ci ka he bua uh hi, ci uh hi.
„Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land.”
41 Taciang tua hun sung in amate in khuino vawt uh a, milim tung ah biakpiakna pia uh hi, taciang amate khut taw a vawttawm nate tung ah lungdam in om uh hi.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 Tua zawkciang in Pathian in amate nungngat a, van aksi te bia tu in koicip hi; kamsang te laibu sung ah a ki atsa bang in, Maw, no Israel minam te, senneal ngam ah kum sawm li sung a ki thatlum ngamsa te le biakpiakna te nong pia uh ziam?
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: „Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve Aar i Ørkenen?
43 Note in Molech i biakbuk le na aksi pathian Rephan, na biak tu in na vawttawm uh milim te na keng uh hi: tua ahikom keima in note sia Babylon ngalkhat dong in kong pua tu hi.
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.”
44 I pu le pa te in senneal ngam sung ah biakbuk tetti te nei hi, Moses tung son uh a, a mu uh lim bangma in, vawt tu in sawl uh hi.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, saaledes som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Tua zawkciang in i pu le pa te in tua biakbuk sia Gentile te i neisa ngamsung ah Joshua taw tumpui uh hi, tua Gentile te sia Pathian in David hun dong i pu le pa te mai pan in hawlkhia siat hi.
Dette toge ogsaa vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Aasyn — indtil Davids Dage,
46 David in Pathian mai ah maipha nga a, Jacob Pathian atu biakbuk sa tu in ngen hi.
som fandt Naade for Gud og bad om at maatte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 Ahihang Solomon in Pathian atu in inn sa hi.
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 Ahihang a sangbel Pathian sia khut taw a kisa biakinn sung ah om ngawl hi; kamsang i a son na ah,
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 Vantung sia ka kumpi tokhum hi a, leitung sia ka peang ngakna hi, bangbang inn kei atu satu nu ziam? a hibale ka tawlngak na mun sia bang ziam?
„Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 Hi thu te theampo sia keima khut taw ka vawt hi ngawl ziam? ci hi.
Har ikke min Haand gjort alt dette?”
51 Note ngawng ngu khoh te le thinsung le nakheng vunteap tan ngawl te awng, note in Tha Thiangtho sia na khak tawntung uh hi; na pu le pa te i a vawt uh bang in note in zong na vawt uh hi.
I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerter og Øren! I staa altid den Helligaand imod; som eders Fædre, saaledes ogsaa I.
52 Kamsang te sung pan na pu le pa te in a vawtsiat ngawl khat beak a om ziam? Mi thutang pa hongpai natu thu a pualak te sia amate in that uh a; tu in note sia tua mi thutang pa zuak te le a that te na hi uh hi:
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 Vantungmi te i hu na taw thukham na sang uh a, na zui bua uh hi, ci hi.
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!”
54 Amate in hi thu te a zak uh ciang in, nasiatak in thin-uk mama uh a, a ha te ngoai uh hi.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 Ahihang Stephen sia Tha Thiangtho taw kidim in, vantung lam tangtak in ento hi, taciang Pathian vangletna le Jesus sia Pathian ziatsang ah a ding mu hi.
Men som han var fuld af den Helligaand, stirrede han op imod Himmelen og saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved Guds højre Haand.
56 En vun, van ki hong a, Pathian ziatsang ah mihing Tapa a ding ka mu hi, ci hi.
Og han sagde: „Se, jeg ser Himlene aabnede og Menneskesønnen staaende ved Guds højre Haand.”
57 Tua zawkciang in aw ngingtak in au uh a, a bil uh hum in, thinkhat lungkhat in Stephen sang ah hong tai uh hi,
Men de raabte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind paa ham.
58 Taciang khuapua ah nawt uh a, suangtum taw deang uh hi: taciang tetti te in a nik le puan te sia tangvalpa peang ah koi uh hi, tua tangvalpa min sia Saul a hihi.
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 Amate in Stephen sia suangtum taw deang uh hi, taciang Stephen in, Pathian sam a, Topa Jesus awng, ka tha hong sang tan, ci hi.
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: „Herre Jesus, tag imod min Aand!”
60 Taciang khupdin a, Topa awng, hi mawna sia amate tung ah koi heak in, ci in a ngingtak in au hi, tabang a au zawkciang in ama mutthip hi.
Men han faldt paa Knæ og raabte med høj Røst: „Herre, tilregn dem ikke denne Synd!” Og som han sagde dette, sov han hen.
