Sawltakte 17
1 Paul le Silas sia Amphipolis le Apollonia a kantan zawk uh ciang in, Thessalonica theng uh hi, tua mun ah Judah te synagogue om hi:
Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
2 Taciang Paul sia ama ngeina bang in, synagogue sung ah tum a, sabbath ni nithum sung amate taw laithiangtho sung thu te kikum uh hi.
Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
3 Christ sia a thuak kul hamtang a hi na le thina pan thokik hamtang tu hi; ci in note tung ah ka pualak hi Jesus sia Christ a hihi, ci in pualak in hil thiang hi.
idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.”
4 Amate sung pan pawlkhat te in um uh a, Paul le Silas te kipawlpui uh hi; taciang tua te sung ah biakna sang a kipumpiak Greek mihon tampi le numei lampui tampi kihel uh hi.
Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
5 Ahihang a um ngawl Judah mite in haza uh a, van zuakna lamdung a vakvai mannung ngawl mite sam uh hi, taciang honpi khat hong pha uh a khuapi sung ah buaina piangsak uh hi, taciang Jason i inn sim uh a, mipi mai ah pusua tu in zong uh hi.
Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
6 Taciang amate in a mu ngawl uh ciang in, Jason le suapui pawlkhat te khuapi ulian te kung ah kai uh a, hileitung lumlet te himun zong ah hongpai uh hi;
Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
7 Amate sia Jason in ama inn ah tungsak hi: hi te theampo in Caesar thupiakna te langpan uh a, Jesus a kici a dang kumpi khat om hi, ci uh hi, ci in au lialua uh hi.
dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.”
8 Hi thu te mipi te le khuapi ulian te in a zak uh ciang in, buai mama uh hi.
Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
9 Taciang Jason le a dang te sia a kisam za dangka liausak uh a, tua zawkciang in suaktasak kik uh hi.
Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
10 Zan ciang in suapui te in Paul le Silas sia Berea ah a zan a zan in paisak uh hi: tua mun a thet uh ciang in Judah mite i synagogue sung ah tum uh hi.
Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
11 Hi te sia Thessalonica mite sang in a thinsung uh phazaw hi, thalawptak in thu ngai uh a, tua a ngai uh thu te a man le man ngawl nisim laithiangtho sung ah zong uh hi.
Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
12 Tua ahikom amate sung ah mi tampi in um uh a; a zatak huai Greek nupi pasal tampi om uh hi.
Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
13 Ahihang Thesslonica a om Judah mite in Berea khua ah zong Paul in Pathian thuhil hi, ci a heak uh ciang in, hongpai uh a, mipi te thawn uh hi.
Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
14 Tua zawk pociang in suapui te in Paul sia tuipi sang ah paisak uh hi: ahihang Silas le Timothy sia Berea ah taamlai hi.
Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
15 Paul a tha te in Athens dong tha uh hi: taciang Silas le Timothy sia manlangtak hongpai tu in thu nga uh a, pai uh hi.
Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
16 Paul sia Athen pan Silas le Timothy te ngak in a om laitak, tua khuapi sung ah milim biakna bebek om hi, ci a mu ciang in, a thinsung sutha mama hi.
Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
17 Tua ahikom Judah mite i biakna lampui te taw synagogue sung ah thu ki nial uh a, vanzuakna ah a kisikpui te taw nisim in ki nial uh hi.
Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
18 Tua zawkciang in thu ngaisun thiam Epicurean te le Stoic te taw ki mu uh hi. Taciang pawlkhat te in, hi a papau sia bang son ziam? a dang pawlkhat te zong in, hisia pa sia ngamdang te pathian te thu son hi tu hi, ci uh hi: banghangziam cile Paul in amate tung ah Jesus le a thawkikna thu son hi.
Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?” men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;” fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
19 Taciang amate in Paul man uh hi, taciang Areopagas ah paipui uh a, hi hilna thak na son te kote zong ka heak tu uh kisam ziam?
Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
20 Banghangziam cile a tumdang te ka bil uh ah nong zasak hi: tua ahikom hi thu te i deina sia bangziam, ci ka he nuam uh hi, ci uh hi.
Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.”
21 Banghangziam cile Athen mite le leangna te theampo in thuthak son tu, a hibale ngai tu simngawl bangma dang atu amate hun a zang bua uh hi.
Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
22 Tua zawkciang in Paul sia Mars mual laizang ah ding a, no Athen mite, na theampo ah note sia biakna sang ah a hanciam mama te na hi uh hi, ci kong he hi.
Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
23 Banghangziam cile ka vakawm in biakna sang na hanciam nate ka en a, a ki he ngawl pathian atu ci a ki at biaktau khat ka mu hi. Tua ahikom note in he ngawlpi in na biak uh Pathian thu kong pualak hi.
Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.” Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
24 Tua Pathian sia leitung le a sung om theampo a vawtpa a hihi, ama sia van le lei i Topa hi a, khut taw a kisa biakinn sung ah om ngawl hi;
Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
25 Pathian sia mi theampo tung ah nuntakna, husan le na theampo a piapa ahikom, mihing te khut taw i vawtsak tu bangma kisam ngawl hi;
han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
26 Taciang Ama in leitung theampo ah a om minam theampo sia thisan khat in vawt a, amate om tu hun te le a om na mun tu ngam te zong ngealkholsak siat hi;
Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
27 Tabang in amate in Topa zong uh a, tham in a mu theina tu hi, Pathian sia eite khatsim kuama taw ki khuala ngawl hi:
for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
28 Banghangziam cile i nungta a, i tuk i dian le i hina theampo sia Ama sung ah a hihi; tasia bangma in na laphuak te in zong, eite zong Ama suan te i hihi, ci hi.
thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
29 Tabang in Pathian suan te i hi man in, mihing te khutthiam le ngaisutna taw a kivawt kham, ngun le suangtum milim bang in Pathian sia i ngaisut tu hi ngawl hi.
Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
30 Mihing te in Pathian a heak ma hunlai in Pathian in a mu ngawl bang in omthong ngei napi; tu in mun theampo ah mi theampo maw ki sikkik tu in thupia hi:
Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
31 Banghangziam cile nasep a piaksa mihing khat zang in leitung ah thutang suana tungtawn thu a khen tu ni ciangtan zo hi; tua thu sia a ma a hihi, ci in mi theampo tung ah kilangsak tu in tua pa sia thina pan thokiksak zo hi, ci hi.
Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.”
32 Amate in mithi te thawkikna thu a zak uh ciang in, mi pawlkhat te in selno uh a: midang te in hi thu nangtung pan ka za kik nuam uh hi, ci uh hi.
Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.”
33 Taciang Paul sia amate sung pan in pusuak hi.
Saaledes gik Paulus ud fra dem.
34 Ahihang mi pawlkhat te in ama beal uh a, um uh hi: tua te sung ah Areopagas mi Dionysius, Damaris a kici nupi khat le midang te zong kihel uh hi.
Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
