Sawltakte 16
1 Paul sia Derbe le Lystra theng uh hi: taciang, en vun, nungzui khat om a, a min sia Timothy kici hi, a nu sia Judah mi hi a, thu um mi a hihi; ahihang a pa sia Greek mi a hihi:
Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
2 Lystra le Iconium a om suapui te in Timothy sia phatson mama uh hi.
Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
3 Timothy sia Paul in tonpui nuam ahikom in a vunteap tansak hi, banghangziam cile tua kiim a om Judah mite theampo in a pa sia Greek mi hi, ci he uh hi.
Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
4 Jerusalem ah sawltak te le upa te in zui tu in a khensat na thu sia, amate pai na khua tatuam ah ap uh hi.
Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.
5 Tua ahikom pawlpi te upna sung ah kho uh a, nisim in khang uh hi.
Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6 Tu in amate Phrygia le Galatia ngamsung ah pai uh a a kantan zawk uh ciang in, Tha Thiangtho in Asia ngam ah Pathian thuhil tu in hong khak hi,
Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7 Mysia ngam a thet zawk uh ciang in, Bithynia ngamsung ah paisawm uh hi: ahihang Thaa in a pai tu uh oai ngawl hi.
Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.
8 Taciang amate Mysia ngam kantan uh a, Troas theng uh hi.
De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9 Tua zan in Paul in mangmu hi; Macedonia mi khat ding a, Macedonia ah hongpai tan a, hong hu tan, ci in ngen hi.
Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!‟
10 Paul in mang a mu zawkpo ciang in, Macedonia ah lungdamna thupha tangko tu in Topa in hong sam hi, ci thiangtak in tel ka hi uhkom, pai tu in ka hanciam uh hi.
Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
11 Tua ahikom Troas pan in ngunkuang taw ka pai uh a, Samotracia ah a tangtan in ka pai uh hi, taciang a zingciang in Neapolis ka theng uh hi;
Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
12 Tua mun pan in Macedonia ngamkhen sung pan khuapi lianbel Philippi ka theng uh hi, Philippi khua sia Rome te in ngamkeak in ukna ngam a hihi: tua khuapi sung ah tawlkhat sung ka om uh hi.
og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13 Sabbath ni in ngunhui khuapi ah ka pai uh hi, thunget na mun ah ka to uh a, hongpai numei te ka paupui uh hi.
Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
14 Taciang Lydia a kici Thyatira khua mi, puan sandup a zuak numei khat om a, ama sia Pathian bia khat a hihi: ama in Paul i thuhilna te ngai tu in Topa in a thinsung honsak hi.
Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.
15 Ama le a innkuanpui te tui a ki phum zawk uh ciang in, Topa tung ah muantak hi, ci in nong mu uh ahile, ka inn ah hongpai tavun a, taam tavun, ci in hong sam a, hong thum hi.
Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!‟ Og hun nødte os.
16 Thungen tu ka pai uh ciang in, a sung ah maisang thu sonkhol theina thaa nei a, a to te atu in dangka tampi a ngasak naseam numei no in hong muak hi:
Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.
17 Ama in Paul le kote nung pan in hongzui a, hi mite sia ngupna lampi hong lak tu a sangbel Pathian i sal te a hi uh hi, ci in au hi.
Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.‟
18 Taciang ama in hibang in ni tampi sung vawt hi. Ahihang Paul sia a thin-uk in le-et a, tua thaa kung ah, Jesus Christ min taw hi numei sung pan pusuak tu in thu kong pia hi, ci hi. Tuahun laitak lian in pusuak hi.
Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.‟ Og den for ud i den samme Stund.
19 A to te in dangka tampi nga natu lametna om nawn ngawl hi, ci a mu uh ciang in Paul le Silas te man uh a, thukhen zum ulian te kung ah kai uh hi.
Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.
20 Taciang ulian te kung ah paipui a, hi Judah mite in i khuapi nasiatak in buaisak hi,
Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,
21 Ko Rome mite in ka san thei ngawl uh le ka zui ngawl uh ngeina te hil hi, ci uh hi.
og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.‟
22 Taciang mihonpi te hong ding tek in: ulian te in zong a puan uh eaukeaksak uh a, Paul le Silas te vel tu in thupia uh hi.
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
23 Amate in nasiatak in a sat zawk uh ciang in, thonginn sung ah khia uh a, thong cing pa in phatak a cin natu in vaitha hi:
Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24 Thu a vaithak thonginn cingpa in, thonginn doi sung ah khumsuk a, a peang te peangkol bul in koi hi.
Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
25 Zan laitak in Paul le Silas sia thungen uh a, Pathian pok na lasa khawm uh hi: taciang thongtak te in za uh hi.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.
26 Thakhatthu in zin nasiatak hong ling a, thong innbul te ki lok hi: tasia pociang in kongkha te a vekpi in ki hong siat a, a ki hen na uh theampo zong ki sut siat hi.
Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
27 Thongcingpa hong khanglo a, kongkha te a ki hong a mu ciang in, thongtak te taisiat zo sa a, a namsau dok in, ama le ama ki tha sawm hi.
Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
28 Ahihang Paul ngingtak in au a, nangma le nangma ki vawtsia heak in: banghangziam cile ka vekpi in hi mun ah ka om nginge uh hi, ci hi.
Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.‟
29 Tua zawkciang in thongcingpa in mei ngen a, hong bingbung hi, taciang ling vadil kawm in hongpai a, Paul le Silas te mai ah bok hi,
Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
30 Taciang amate pusua a, ka topa te awng, ngupna nga natu in bang ka vawt tu ziam? ci hi.
Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?‟
31 Amate in, Topa Jesus Christ um in a, nangma le na innkuanpui te ngupna na nga tu uh hi, ci uh hi.
Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.‟
32 Taciang Paul le Silas te in amate a innsung a om te theampo tung ah Topa thuhil uh hi.
Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
33 Tua zan in thongcingpa in amate pusua a, a liamma uh te silsak hi; taciang ama le a innkuanpui theampo tui ki phum pai uh hi.
Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.
34 Saul le Silas sia ama inn ah ciapui a, amate mai ah anlui hi, taciang ama le a innkuanpui theampo in Pathian um uh a, lungdam mama uh hi.
Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.
35 A zingciang in, ulian te in palik mang te sawl a, tua mihing te pusua vun, ci hi.
Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!‟
36 Taciang thongcingpa in Paul kung ah, ulian te in note sam tu in mi sawl hi; tua ahikom tu in pusuak vun a, thinnuamtak in pai vun, ci hi.
Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!‟
37 Ahihang Paul in amate tung ah, kote sia Rome ngammi ka hi uh hi, mawsiatna om ngawlpi kilangtak in hong sat a, thong hong taksak hi; tu in kuama heak ngawl in hong hawlkhia nuam ziam? hi thei ngawl hi; ahihang amate hongpai ta hen a hong suatak tahen, ci hi.
Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!‟
38 Taciang palik mang te in hi thu a ulian te kung ah son uh hi: taciang amate sia Rome ngam mi hi, ci a zak uh ciang in, ulian te patau mama hi.
Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
39 Taciang amate hongpai uh a, Paul te thum uh hi, taciang suatak uh a, tua khuapi sung pan pusuak tu in sawl uh hi.
Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
40 Amate sia thong sung pan pusuak uh ah, Lydia te innsung ah tum uh hi: taciang suapui te a mu uh ciang in heneam uh a, paikik uh hi.
Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.
