Sawltakte 10
1 Caesarea khua ah Cornelius a kici khat om hi, ama sia Italy ngalkap hon, a kici ngalkap zakhat uk ngalkapmang a hihi,
Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
2 Ama sia biakna sang ah a kipia khat hi a, a innkuan bup taw Pathian zakta, mizawng te huna tampi pia a, tatsat ngawl in Pathian tung ah thu a ngen pa a hihi.
en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
3 Nitak nai thum kiim pawl in a thiangtak in a mangmuna sung ah, Pathian vantungmi khat a kung ah hongpai a, Cornelius, ci in sam hi.
han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!”
4 Tua vantungmi laukawm in en a, bang thu ziam, Topa? ci hi. Vantungmi in, na thungetna te le mizawngte na hu nate Pathian mai ah theng a, Pathian in hong ciamte hi.
Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?” Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5 Tu in mihing pawlkhat Joppa ah paisak in, Simon Peter kici pa samsak tan.
Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 Ama sia tuipi hui ah a teang savun vawt Simon inn ah zintung hi: hi Simon inn sia tuihui ah om a, ama in na vawt tu a kiphu te hong son tu hi, ci hi.
Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.”
7 Cornelius a paupui vantungmi a heakkik zawkciang in, a naseam ni le biakna sang ki pia a, tatsat ngawl in ama a cing ngalkap khat sam hi;
Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
8 Hi thu te theampo a son zawkciang in, Joppa ah paisak hi.
Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
9 A zingciang in, amate khual a haw uh laitak, Joppa a thet dektak uh ciang, Peter sia sun nai sawmleni kiim pawl in, inn tung ah thungen tu in kato hi:
Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
10 Peter sia a ngilkial mama a, an ne nuam napi: an neak tu a vawt laitak in mangmu hi.
Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
11 Van kihong a, puan a ki pheak kingli nei a lian mama na koina taw akibang khat leitung ama kung ah hong ki khiasuk mu hi:
og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
12 A sung ah peang li nei nganhing a tatuam, sapi te, a bokvak te le van a leang vacim te om hi.
og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
13 Aw khat in ama tung ah, Peter awng; tho in, ngo in a, ne in, ci hi.
Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!”
14 Ahihang Peter in, hi ngawl hi, Topa awng; banghangziam cile a nin le a thiangtho ngawl te ne ngei ngawl khi hi, ci hi.
Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.”
15 Pathian in a thianthosak te nin hi ci heak in, taciang tua aw in a nivei na son thua hi.
Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!”
16 Hisia thumvei dong tabang in vawt hi: taciang tua na koina sia van ah ki lato kik hi.
Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
17 Peter in hi mangmuna a mu sia a khiakna a lungman laitak in, en vun, Cornelius kung pan a paisak te in Simon inn zong in kongbiang mai ah ding uh hi.
Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
18 Taciang a sap zawkciang in, Peter a kici Simon sia hiak ah hong tung ziam, ci in dong uh hi.
Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
19 Peter in tua mangmuna thu a ngaisut laitak in, Thaa in, en in, mihing thum in nang hong zong hi.
Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
20 Tua ahikom tho in a, tuaksuk in, bangma lungmang heak in, banghangziam cile amate sia keima i sawl a hihi, ci hi.
men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.”
21 Tua zawkciang in Peter sia Cornelius i sawl te kung ah tuaksuk a, en vun, na zon uh sia keima khi hi: banghang in hongpai nu ziam? ci hi.
Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?”
22 Amate in, ngalkap zakhat uk ngalkap mangpa, mi thutang, Pathian a zakta le Judah minam theampo sung ah minpha, Cornelius in Pathian kung pan kidop piakna thu theng a, a thiangtho vantungmi in ama inn ah hongsawl tu hi, taciang na thu ngai tu hi, ci hi.
Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.”
23 Tua zawkciang in Peter in amate sia innsung ah sam a, zan taam hi. Taciang a zingciang in Peter sia amate taw pai khawm a, Joppa ah suapui te in zong zui uh hi.
Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
24 A zingciang in amate sia Caesarea ah tum uh hi. Taciang Cornelius in a mealheak te le a lawmte kaikhawm khol in ngak tek uh hi.
Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
25 Peter a tum ciang in, Cornelius in muak a, a peang ah kun in bia hi.
Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
26 Ahihang Peter in ama kaito a, ding in; keima zong mihing ma khi hi, ci hi.
Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.”
27 Peter in a paupui kawm in innsung ah tum uh ha, a pai tam mama mu hi.
Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28 Peter in amate tung ah, Judah mi khat mi namdang te taw ki thawl tu, a hibale, a kung ah pai tu sia ngeina om ngawl hi, ci na he tek uh hi; ahihang khatpo sia a nin, a hibale, a thiangtho ngawl, kici ngawl tu in Pathian in hong lak zo hi.
Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29 Tua ahikom note kung ah hong sawl pociang, nial ngawl in kongpai hi: tua ahikom bang deina atu in hong sam nu ziam? ci kong dong hi, ci hi.
Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?”
30 Taciang Cornelius in, a bosa ni li lai in hi hun ciang dong an ka tang a; nitak nai thum ciang in ka innsung ah thungen khi hi, taciang, en in, puan pak sil mikhat ka mai ah hong ding a,
Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
31 Cornelius awng, Pathian in na thungetna hong za zo hi, mizawng te na hu nate ciamte hi.
og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
32 Tua ahikom Peter a kici Simon sia hiak ah sam tu in Joppa ah mi sawl in; ama sia tuihui ah savun vawtpa Simon inn ah tung hi: taciang hongpai ciang in ama in thu hong hil tu hi, ci hong son hi.
Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
33 Tua ahikom tasia pociang in na kung ah mi hongpaisak khi hi; taciang nongpai man in pha hi. Tua ahikom tu in Pathian kung pan na thupiak theampo ngai tu in, ka vekpi in hi mun Pathian mai ah om khawm khu hi, ci hi.
Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.”
34 Tua zawkciang in Peter in a kam hong a, Pathian sia mi doidan nei ngawl hi, a ci thuman sia ka he hi:
Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
35 Ahihang Ama a zakta te le thutanna a vawt minam peuma sia Pathian in sang hi.
men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
36 Na theampo i Topa: Jesus Christ tungtawn in a ki pualak kilemna thu sia Pathian in Israel te kung ah paisak hi:
— det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
37 Tua thu ka sonna sia note in na he uh a, tuiphumna a man ciang in John in pualak hi, taciang Galilee pan kipan a, Judah ngamsung theampo ah tangko hi;
I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
38 Nazareth mi Jesus sia Pathian in Tha Thiangtho le vangletna taw sathau buak hi: napha vawt in pai a, doai i nencip te theampo damsak hi; banghangziam cile Ama sia Pathian in ompui hi.
det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
39 Kote sia Jerusalem pan kipan in Judah ngamsung ah a vawt theampo sung ah, a tetti te ka hi uh hi; amate in Jesus sia that uh a, thing tung ah khai uh hi:
og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
40 Pathian in Ama sia ni thum ni ciang in thokiksak a, a kilang in lak hi;
Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
41 Mi theampo tung ah hi ngawl in, Pathian mai ah tealsa tetti te, thina pan a thawkkik zawkciang in Ama taw a ne le a dawn khawm kote tung ah hong lak hi.
ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
42 Taciang midang te tung ah phuang tu le Ama sia mihing le mithi te thukhen tu in Pathian in nasep a piak a hihi, ci tettipang tu in thu hong pia hi.
Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
43 Kamsang theampo in ama huvau son siat uh hi. Ama a umte theampo mihing sim in ama min vangletna taw a mawna uh ki maisak tu hi ci in son uh hi, ci hi.
Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.”
44 Peter in hi thu te a son laitak in Pathian thu a za te tung ah Tha Thiangtho hong theng hi.
Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
45 Taciang Peter taw hongpai te theampo, vunteap tanna a um te in lamdangsa mama uh hi, banghangziam cile Gentile te tung ah zong Tha Thiangtho letsong buak hi.
Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
46 Banghangziam cile amate in, kam tatuam in a pau uh za uh hi. Taciang Pathian pok uh hi. Tua zawkcang in Peter in zo kik a,
thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
47 Koma bangma in Tha Thiangtho a sang te tuiphumna sang ngawl tu in, khatpo in tui a khak thei tu ziam? ci hi.
Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?”
48 Taciang Peter in Topa min taw tuiphumna sang tu in thupia hi. Tua zawkciang in amate in Peter kung ah ni tampi taam tu in ngen uh hi.
Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
