Saam 49
1 Nangmih thlangkhqi boeih aw, ve ve za unawh taw; ve khawmdek awh ak awmkhqi boeih aw ngai lah uh,
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Ak nem ak sang, boei khawdengkhqi boeih:
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 Kam kha ing cyihnaak awi kqawn kawmsaw; kak kawlung khuiawh kaw awi ing zaksimnaak ni pe kaw.
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 Awicyih benna kang haa keng kawng nyng saw; tingtoeng ing kak awi rylh ce kqawncaih kawng nyng.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Khawnghi amak leek a pha law awh kawtih kqih nawh, qaai ak kqawn thlakche khqi –
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 a mimah a boeinaak ak ypnaak thlangkhqi ingkaw a boeinaak awh ak oek qu thlangkhqi ing anik chung khoep awh kawtih kak kqih kaw?
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 U ingawm thlang a hqingnaak am hul thai nawh anih aham Khawsa venawh hulnaak a phu awm am pe thai hy-
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 hqing thaawngnaak a phu ve tlo soeih nawh, ikawmyih a phu pek ingawm am khoek nawh-
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 thlang ing kumqui dy hqing nawh ama thu naak aham.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 Thlakcyi a thih awm thlang boeih ing hu hy; thlak qaw ikaw amak sim thlang ing ang amyihna qeeng haih unawh thlang aham nani kawn ce ami ceh taak uh.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 A mimah ingtaw a mimah ang ming ing qamkhqi ce ta lawt hlai uhy, ami phyikhqi ni kumqui dy ami awmnaak imkhqi na awm nawh, amak dyt qoe ami cadil dyna ami awmnaak hun na awm loet hy.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 Thlanghqing ve, boei seiawm, am cak loet hy; qamsa ak qeeng ing ni a ming myih hy.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 Amah ingkaw amah ak yp qunaak khqi taw cemyihna awm kawm uh, anih ak awi cangna nawh anih a hu awh ak bat thlangkhqi awm cemyihna awm kawm uh.
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Tuu amyihna cekkhqi a dytnaak taw phyi mai ni, thihnaak ing a mingmih ce hqin khqi kaw. Thlak dyngkhqi ing cekkhqi ce mymcang hqit awh uk kawm usaw; cekkhqi a myi ce phyi awh ni a thu hly, a boeinaak im nu awhkawng hla hawh kaw. (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
15 Cehlai, Khawsa ing ka hqingnaak ve phyi khui awhkawng thaawng kawmsaw; amah a venna ni ceh pyi kaw. (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Thlang ce khawhthem zen nawh, a ip khuiawh ik-oeih a taai law awh ce koeh kqih paqap;
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 A thih awhkaw pynoet ca awm khyn vang am ti a he hy, a taak khawhthem ing am nuk hqut tikaw.
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 A hqing tloek awhtaw a zoseen soeih na ngai qu nawh – na boei tloek awhtaw thlang ing nim kyih hlai hy-
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 a pakhqi a cadil ce ni ak bawng hly lawt hy, hqing vangnaak am hu voel qoe tikaw.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 Zaaksimnaak taak kaana ak boei thlang taw qamsa ak qeeng ing ni a ning myih.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
