Saam 35
1 Aw Bawipa, kai anik eek thlangkhqi ce nang ing mele sih nawhtaw; kai anik tukkhqi ce nang ing tuk lah.
Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Phura ingkaw kqang dahnaak ce lo lah; tho nawh kai bawm aham law lah.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Kai anik hquutkhqi haiawh cai thlek pek khqi nawh mam khqi khoep lah, Ka hqingnaak venawh, “Kai taw nang a hulnaak ni,” tina lah.
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
4 Ka hqingnaak hqe aham ak suikhqi ce amik kaw boet seitaw chah phyi u seh; kai plawci sak aham amik za qukhqi ce kqih doe ing huna voei tlaih u seh.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Zilh ing a zawn canghi amyihna awm u seitaw, Bawipa a khan ceityih khqi ing cekkhqi ce ak chang na hquut u seh;
de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
6 A cehnaak lam ce hyp pe seitaw hal pe seh, Bawipa ak khan ceityihkhqi ing cekkhqi ce hquut seh.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
7 Ikaw am mai awh kang awhnaak aham lawk zan unawh kai aham lawk-kqawng co law uhy,
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 poek kaana cekkhqik khan awh seetnaak ing pha tawk qat seh a mimah ing ami zan lawk awh a mimah awk nawn u seh, a seetnaak aham a mimah a lawk-kqawng awh tla nawn u seh.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 Cawh Bawipa awh ka hqingnaak zeel kawmsaw a hulnaak awh ce kak kaw zeel kaw.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 Cawh kang coengnaak boeih boeih ing, “Bawipa, nang amyihna u nu ak awm bai? Tha ak awm soeihkhqi anglakawhkawng khawdengkhqi ce nang ing hul hyk ti, a mingmih ak mukkung a kut khui awhkawng khawdengkhqi ingkaw thlang ak voethlauhkhqi ce hul hyk ti,” tinawh kqawn kaw.
alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
11 Qeennaak amak ta dyihthing qawlkhqi haina thoeih unawh; am ka sim ik-oeihkhqi ing ni deng uhy.
Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 Ik-oeih leek ce ik-oeih che ing ni thung unawh ka hqingnaak ve a sungnaak aham cehta uhy.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 Cehlai, cekkhqi ami tlawh awhtaw, kai ingtaw tlamhi byng nawh buh zehnaak ing chung na awm nyng. Kak cykcahnaak hlat na ama awm awh ce,
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 ka pyi ingkaw ka koeina amih koep na kqah sih nyng. Ka nu ak thi amyihna kawseet aih awh koep nawh kqap nyng.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 Cehlai kangbah awhtaw, cekkhqi ce zeel unawh cun uhy, am ka simkhqi ing ni sawi loet uhy.
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
16 Khawsa kawna amak hu thlang qaihna amik kqawn amyihna, ami ha ni tah sih uhy.
for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
17 Aw Bawipa, ityk dy nu nani toek hly hqoeng? Ka hqingnaak hqe aham ak caikhqi kut khui awhkawng ni hul lah, a phuk tlo soeih ka hqingnaak ve samthyynkhqi kut khui awhkawng ni hul lah.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 Thlangkqeng ang cunnaak awh nang ce ni ym kawng nyng saw; thlangkqeng khawzah anglakawh nang ce ni zoeksang kawng.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 Kaw am mai awh ka qaalkhqi ing kawqep doena koeh ni toek u seh; ikaw am mai awh kai anik sawhnaakkhqi ing mik koeh ni hqip sih u seh.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 Cekkhqi ing qoepnaak awi kqawn kaana, qam khuiawh a ding a syk na ak awmkhqi ce thainaak aham qaai puk uhy.
Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 Ni aang sih unawh, “A ha! A ha! Ni mik qoe ing ni hu hawh saw ve,” ni tina uhy.
de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
22 Bawipa vekkhqi ve na huh hawh dawngawh; koeh ni awm taak poek poek lah. Bawipa ak hla na koeh ni awmtaak lah.
Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Kai hul aham hqyng nawhtaw, dyi lah! Ka Khawsa ingkaw Bawipa, kang zyng na cekkhqi mi noek qu lah uh.
rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Aw Bawipa ka Khawsa, na dyngnaak ak caming awi tlyk law lah; cekkhqi mi koeh ni kqep sih seh.
døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Cekkhqi ce, ce pai seh, vemyihna maw ni ngaih qoe pai,” ce am awhtaw, “Amah taw nik daih koe noek,” tinawh koeh poek sak.
Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
26 Kak kawseetnaak awh kaw anik qep sihkhqi ce chah phyi u seitaw ngaih kyinaak hu u seh; kak khan awh ak zoeksang qu plakkhqi ce chahnaak ingkaw ngaih kyinaak ing sing khoep seh nyng.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Ka dyngnaak awh ak zeel thlangkhqi taw awmhly doena khy useh; cekkhqi ing, “A tyihzawih a ik-oeih leek ak ym, Bawipa taw zoeksang na awm seh,” ti phat u seh nyng.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
28 Kam lai ing nang a dyngnaak awi kqawn kawmsaw hypoet pyr awh na kyihcahnaak awi kqawn kaw.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
