Saam 18
1 Kak thaawmnaak na ak awm, Aw Bawipa, nang ce ni lungna nyng.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Bawipa taw ka lungnu, ka vawngcak ingkaw ka hulkung na awm hy: Khawsa taw kang thuknaak lungnu na awm hy. Amah taw ka phuhqa ingkaw ka hulnaak kii, vawngcak boeih na awm hy.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Kyihcah tyng Bawipa ce khy nyng saw, anih ing ka qaalkhqi anglakawhkawng ni hul hy.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Thihnaak quikhqi ing ni pin nawh seetnaak tuiphu ing ni zawl khup hy.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Kang ngaih a kyi awh Bawipa ce khy nyng; bawmnaak thoeh doena Khawsa venawh khy nyng. Anih ingtaw a bawkim awhkawng kak awi ning zaak pe nawh; kak khy awi ing a haiawh pha saw, ang haa khuiawh kun hy.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Khawmdek ing tyn nawh thyn hy, ak kawsonaak awh tlangkhqi awm am cei dyna tyn boeih hy.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Am haqawng khui awhkawng maikhu cawn nawh; mai kqawng ce am khak khui awhkawng cawn hy; cawhkawng mai ce alh hy.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Myi ak than tit tit ce a khawk kai awh ta nawh; khan khawnghi ce hawi nawh kqum law hy.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Chequbim ak khanawh ngawi nawh ang ding doena; zilh ang hla awhkawng hak pawm qu hy.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 A sing qunaak na than sai nawh, a ceng a cawi awh ak chung qunaak aham khan rawhnu pui tlan sak hy.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Ak vang soeih haai awhkawng myi ak sah soeih ingkaw khawkphla ce thai sak hy.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Khan nakawng Bawipa hum khawmrang nawh; sawsang soeih awh ak awi hum dur dur hy.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 La ing kap nawh a qaalkhqi ce a thek a zak na kqeng sak khqi khawnghak nawh, khaw khawteh na phla sak tiksaw hquut khqi khawnghak hy.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Aw Bawipa tuicunli ang lawngnaak ce sai pe nawh, khawmdek ang dyihnaak hun ce nam haqawng awhkaw nang hqi ing zyi nawh kaa na tiksaw, pho sak hyk ti.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Anih ing khan ben nakawng a baan thla nawh; a nimtu coengawh tuili dung awhkawng nik dawk hy.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Tha ak awm soeih qaal, am ka noeng thai khing ka thunkha khqi kut khui awhkawng ni hul hy.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Ka seetnaak khawnghyp awh ni mam khoep u seiawm, Bawipa taw tha anik pekung na awm hy.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Anih ing a hoel a poeng na awmnaak hun na ni ceh pyi hy; kak khanawh ak kaw a law a dawngawh ni hul hy.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Bawipa ing ka dyngnaak lawt amyihna khaw nik poek pehy; ka kut qawi a ciim lawt amyihna laksawng ce ni pehy.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Bawipa a lampyi ce ka hquut a dawngawh Khawsa cehta nawh thawlhnaak ce am sai nyng.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Amah a cawngpyinaak awikhqi boeih ce ka haiawh awm nawh; ak awi tlypnaak ce am pleng taak man nyng.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 A haiawh coet kap kaana awm nawh, thawlhnaak ce hqe nyng.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Ka dyngnaak ingkaw amik huh awh ka kut qawi a ciim amyihna Bawipa ing laksawng ni pehy.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Ueppawm thlang venawh ypawm na dang pe tiksaw, coet amak kap thlang venawh coet a kap kaana dang pe hyk ti.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Ak zawziih thlang venawh ak zawziih na dang pe nawh, kawpoek ak kawi thlang venawh taw cyihnaak ce dang sak hyk ti.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Dungvoeng na ak awmkhqi ce hul nawh ak thym na mik ak daikhqi ce ak nem na thla hyk ti.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Aw Bawipa, nang ing ka mai-im ve vang law sak loet nawh; ka Khawsa ing thannaak ce vangnaak na coeng law sak hyk ti.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Nang ak pyinaak ak caming ni ka qaal hquut nawh, ka Khawsa ing ni vawng ka lyn thai.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Khawsa lampyi taw soep nawh Bawipa awi taw caih soeih hy. Amah awh ak thukkhqi boeih aham anih taw phuhqa na awm pehy.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Bawipa coengawh u Khawsa nu ak awm bai? Ningmih a Khawsa am kaa taw u mih lungnu nu ak awm bai?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Khawsa ing a bantha awm sak nawh ka lampyi soep sak hy.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Ka khaw ce saksuk khaw amyihna ni sai pe nawh hun sang na ning dyih sak hy.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Ka kutqawi ve qaal kahnaak ham ni cawng sak nawh, ka baan qawi ing qawhum la ce oi thai hy.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Noengnaak phuhqa ce nang ing ni pe nawh, nak tang kut ing nim tu hyk ti; dungvoeng na na awmnaak ing kai ni sang sak hyk ti.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Ka khawk kai awhkaw lampyi ce kau law sak tiksaw, ka khaw am pleng thai voel hy.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Ka qaalkhqi ce hquut nawh khai khqi nyng, ama ming qeng hlan dy taw am hlat kawng.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 A mami thawh hqa kaana chawm khqi nyng, ka khawk kai na tlu boeih uhy.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Qaal tuk aham thamahnaak ing ni thoeihcam nawh, ka qaalkhqi ce ka khawk kai na koep sak hyk ti.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Nang ing ka qaalkhqi hu benna cen sak khqi hyk ti, cawh kai ing him khqi pheng nyng.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Khy laawt hlai uhy, cehlai a mingmih ak hul hly kawi pynoet awm am awm hy - Bawipa ing cekkhqi ak khynaak awi ce am hlat pehy.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Zilh ing a zawn dekvai amyihna vyk khqi nyng saw, lam awhkaw nawngtui amyihna hawk khqi nyng.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Kai anik tukkungkhqi kut khui awhkawng ni hul nawh; pilnam a lu na ni sai hawh hyk ti.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Kai a thang aming zaak awh, kak awi ngai unawh; qapchang thlangkhqi ing ka haiawh pe qu law uhy.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Amik kaw boet nawh; a mimah a vawng kulh khui nakawng thyn doena law uhy.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Bawipa taw hqing hy; ka lungnu venawh kyihcahnaak awm seh nyng! Ka hulkung Khawsa taw zoeksang na awm seh!
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Anih taw kai aham kut anik thung peekkung Khawsa na awm nawh, pilnam thlang anik noeng sakkung na awm hy.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Ka qaalkhqi ven awhkawng anik hulkung na awm hy. Nang ing ka qaalkhqik khanawh ni zoeksang nawh, khawboek chekhqi kut khui awhkawng ni hul hyk ti.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Cedawngawh aw Bawipa, nang ce pilnam thlangkhqing lak awh nim kyihcah vang; nang ming kyihcahnaak laa sa vang.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Anih ing a sangpahqang venawh noengnaak ak bau soeih pe nawh; a caksak thlang venawh amak dyt thai qeennaak ce dang sak hy. David ingkaw a cadil naakhqi venawh kumqui dyna am qeennaak dang sak hy.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
