Saam 142

1 Bawipa venawh khawteh na khy nyng; qeennaak thoeh doena Bawipa venawh awi y nyng.

En Undervisning; af David; da han var i Hulen; en Bøn.

2 A haiawh ka ngaihnaak awi kqawn pe nyng saw; ka kyinaak ce a haiawh kqawn pe nyng.

Med min Røst vil jeg raabe til Herren; med min Røst vil jeg bede til Herren om Naade.

3 Kak khuina kang myihla ve a zai awh, nang ing ni ka lam ve na sim law. Ka cehnaak lam awh thlangkhqi ing ang hyp na dawng dun law uhy.

Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.

4 Kak tang ben ve toek mai lah; kai anik ngainaak u pynoet awm am awm hy. Thuknaak am ta nyng saw; kai ka hqingnaak ve u ingawm ikaw na am huhy.

Naar min Aand er forsmægtet i mig, da kender du min Sti; paa Vejen, som jeg skulde gaa, have de skjult en Snare for mig.

5 Aw Bawipa, nang a venawh khy nyng, “Nang taw kang thuknaak na awm hyk ti, ak hqingkhqi qam awh ka taham na awm hyk ti,” ti nyng.

Sku til højre, og se, der er ingen, som kendes ved mig; Tilflugt er forsvunden fra mig, ingen er omhyggelig for min Sjæl.

6 Kak khynaak awi ve ngai lah, ni ngoe soeih nyng; kai anik hquutkhqi kut khuiawh kawng ni hul lah, kai aham taw amik tha awm soeih hy.

Jeg raabte til dig, Herre! jeg sagde: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land.

7 Nang ming kam kyihcah thainaak aham, thawngim khui awhkawng ni loet sak lah. Cawhtaw kak khan awh na leeknaak awh ve thlak dyngkhqi ing nik chung khqi khoep kaw.

Giv Agt paa mit Skrig; thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig; thi de ere mig for stærke. Udfør min Sjæl af Fængsel til at prise dit Navn; de retfærdige skulle omgive mig, naar du gør vel imod mig.