Awicyih 24
1 Thlakchekhqi koeh oet nawh, aming lakawh ngawih koeh nai.
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 Amik kawlungawh amak leek poeknaak doeng cawng unawh, amim kha ing thawlh sainaak doeng teng uhy.
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Cyihnaak im taw sakna awm nawh, simnaak ing cak sak hy.
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 Simnaak ing imkhui awh khawh a phuk tlo tlo bee sakna awm hy.
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 Cyihnaak ak ta thlang taw a qym awm nawh, simnaak ak ta thlang taw ak thaawmnaak pung hy.
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Ceem tlyk hlanawh ak leek soeih khawkhannaak taak leek nawh, cainaak ak leek taak ing qaal noeng sak hy.
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Thlakqaw ham cyihnaak sang aih nawh, thlang kqeng haiawh ak kqawn kawi awi am ta hy.
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Them amak leek sai ham khawkpoeknaak ak ta taw thlang ing seet ak saikung tina kawm uh.
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 Thlakqaw poeknaak taw thawlh ni, thlang husit taw thlang ham sawhnaak kawi ni.
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Kyinaak na huhawh nang ngaam awhtaw tha amak ta thlang ni.
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Him ham a mi sawikhqi ce hul lah. Himna ak awm hly khqi ce ang tawnna thawng.
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 “Ngai lah vetaw am sim nyng” na ti awhtaw, kawlung ak khinkung ing am sim hly nawh aw? Na hqingnaak ak doenkung ing am sim hly nawh aw? Thlang boeih, ami bibi amyihna thungna am awm hly nawh aw?
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Ka capa, khawitui ak leek soeih aw lah; khawilutui na hamna ak aawi dikdik ce aw.
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 Cawhce na hqingnaak ham cyihnaak taw cemyih nani ti sim nawh; na huhawh, na hamna hai ben ngaih-uunaak awm nawh, nang ngaih-uunaak ing am boet tlaih kaw.
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Aw, thlakche pa, thlakdyng a im koeh muk, a awmnaak koeh hqee pe.
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 Thlakdyng taw voei khqih tlu seiawm tho tlaih kaw; thlakche ang tluuk awhtaw am tho thai voel kaw.
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Na qaal ang tluuk awh koeh zeel nawh, bo sakna a awmawh nak kaw koeh zeel sak;
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 Cekkaataw Bawipa ing ni hu kawm saw, am zeel kawm saw, ak khan awh ak kawsonaak ce qeem kaw.
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Thlakchekhqi caming koeh ly nawh, thlang thawlh koeh oet.
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 Thlangthawlh ham kutdo am awm kawm saw, thlakche a maihchoei cetaw him pekna awm kaw.
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Ka capa, Bawipa ingkaw sangpahrang ce kqih nawh, kawhaa ak toenkhqi ce koeh pyi na;
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 Ami ham seetnaak thoeng law tawk kawm saw, a mi qeengnaak hly kum uing nu a sim hly?
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Ve tloek awm thlakcyi ak awi kqawn ni, awi tlyk awh thlang hai toek am leek hy.
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Ak bo thlang venawh, “Na thawlhnaak am awm hy,” ak ti naak taw thlang boeih ing tamlawh kawm usaw, khawqam ing hoet kaw.
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 Ak toeltham ak thlangkhqi taw zeel kawm usaw, amik khanawh zoseennaak pha law kaw.
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Awih thym ing ak hlatkung taw pyi leek ni.
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Kawngmaa awh bi na sai ham toen boeih nawh, na lo maa awh toen nawh, cecoengawh na im ce sa.
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Lehcainaak a awm kaana na imcengkhqi a kawnglamawh simpyikungna koeh awm nawh, nam kha ingawm koeh thalat na.
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 “Kak khanawh a sai amyihna ak khanawh sai lawt kawng nyng saw, a bi sai amyihna pe kawng nyng,” koeh ti.
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Thlak thakdam lona cet nyng, simnaak amak ta misur dumna awm;
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 Ngai lah, hling hqoengna awm nawh, dek awm bei hqoengna be nawh, a vawng chungnak lung khoeng awm tlu boeih hy.
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Ka huh awh, ak dungna poek qunyng, a ni cawngpyinaak ce hu nyng saw pawm thai nyng.
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 Na ngaih awhtaw zaih, ip nawh, na kut khooem nawh dym poek poek,
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 Na ih hlanawh khawdeng kawm ti saw, voetvainaak ing ceemqal amyihna thoeng law tawk kaw.
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
