Luke 11
1 Hypoet taw Bawipa Jesu amah doeng hun oet awh cykcah hy. Ak cykcah coengawh, a hubat pynoet ing a venawh, “Bawipa, Johan ing a hubatkhqi cykcahnaak a cawngpyi a myihna cykcahnaak ni cawngpyi lawt lah,” tina hy.
Og det skete, da han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: „Herre! lær os at bede, som ogsaa Johannes lærte sine Disciple.”
2 Cedawngawh a mingmih a venawh, “Namik cykcah awh vemyihna cykcah uh, “Kaimih a Pa, nang ming kqihchahnaak awm seh,
Da sagde han til dem: „Naar I bede, da siger: Fader, helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
3 Myngawi ai tat buh ni pek khqi lah.
giv os hver Dag vort daglige Brød;
4 Thlakthawlh ak khan awh qeenkhaw ka ming ngai a myihna, kaimih a thawlhnaak awh qeenkhaw ngai law lah. Sykzoeknaak awh koeh ni sawi khqi,” tinak khqi hy.
og forlad os vore Synder, thi ogsaa vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!”
5 Cekcoengawh a mingmih a venawh, “Nangmih ak khuiawh thlang pynoet ing pyi pynoet ta mai lah seh, thanlung awh cawhkaw a pyi pynoet a venawh cet nawh, ‘Ka pyi, phaihpi cun thum awh nik pu cang lah,
Og han sagde til dem: „Om nogen af eder har en Ven og gaar til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! laan mig tre Brød,
6 khawlawng nakaw ka pyi law nawh, ka toen peek ham ikaw am ta nyng,' tina hy.
efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
7 Cawh ipkhui na ak awm thlang ing, ‘koeh ni ngeu koeh ni lawn; chawh khai hawh nyng, ka cakhqi awm ip boeih hawh uhy, tho nawh am ni pe hly thai voel nyng,’ tina hy.
og hin saa svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke staa op og give dig det:
8 Ka nik kqawn peek khqi, anih ce am tho nawh phaihpi ce am pe thai hy, thoeh khak saw a pyi na a awm a dawngawh tho kawmsaw a ngaih zah pe kaw.
da, siger jeg eder, om han end ikke staar op og giver ham det, fordi han er hans Ven, saa staar han dog op for hans Paatrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
9 Cedawngawh ka nik kqawn peek khqi: Thoeh lah ni pe kaw; sui lah hu kawp ti; khoek lah nang aham awngna awm kaw.
Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.
10 Ak thoeh ingtaw dang nawh; ak sui ingtaw hu hy; ak khoek thlang aham chawh ce awng pe kaw.
Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker paa, for ham skal der lukkes op.
11 Nangmih pa na namik awmkhqi ak khuiawh, na ca ing phaihpi a thoeh mantaw lung ak pe namik awm hly nu? Nga a thoeh awh khqui namik pe hly nu?
Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
12 Aihtui a thoeh mantaw ceita-ai namik pe hly nu?
Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
13 Nangmih thlak leek am khqi ing za, nami cakhqi aham ik-oeih leek peek aham nami sim awhtaw, khawk khan nakaw ak awm pa ing ak thoehkhqi venawh Ciim Myihla ce izah nu a peek khqoet kaw!” tinak khqi hy.
Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!”
14 Jesu ing awi amak pau thai thlang ak kawk khui awhkawng qaai ce hqek pehy. Qaai ing anih ce a cehtaak coengawh, awi ak myh thlang ce pau hy, cedawngawh thlang kqeng amik kawpoek kyi hy.
Og han uddrev en ond Aand, og den var stum; men det skete, da den onde Aand var udfaren, talte den stumme, og Skarerne forundrede sig.
15 Cehlai thlang kqeng ingtaw, “Beelzebub” qaaikhqi ak caming ni qaai a hqek,” tina uhy.
Men nogle af dem sagde: „Ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste, uddriver han de onde Aander.”
16 Ak chang tloek bai ingtaw, khan benna kaw hatnaak huh sak aham noek a dak uhy.
Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
17 Jesu ing a mingmih ak kawpoek ce a sim dawngawh a mingmih a venawh: “Qam awm a ming phek bo qu awhtaw qeeng kaw; ipkhui awm aming phek bo qu awhtaw tlu kaw.
Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
18 Setan awm a ming phek bo qu mantaw, ikawmyihna a qam ang dyih thai kaw? Kai ing Beelzebub ak caming qaaikhqi hqek hy namiti a dawngawh ve ak awi ka nik kqawn peek khqi.
Men hvis ogsaa Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestaa? Thi I sige, at jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul.
19 Kai ing qaaikhqi ce Beelzebub ak caming ka hqek khqi awhtaw u ak caming nu nangmih a hubatkhqi ing qaaikhqi ami hqek lawt? Cawhtaw a mingmih ce nangmih awi anik dengkungkhqi na awm hawh kawm uh ce.
Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
20 Cehlai qaaikhqi ce Khawsa kutply ing ka hqek awhtaw, Khawsa qam taw nangmih a venawh pha hawh hy.
Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
21 Ak thamah thlang ing, ak cimsum pala toen nawh a im ce a qeh awhtaw a khawhkhamkhqi ce syng hy.”
Naar den stærke bevæbnet vogter sin Gaard, bliver det, han ejer, i Fred.
22 Cehlai ak thamah khqoet thlang ing anih ce tu nawh a noeng awhtaw, anih ing a ypnaak cimsum pala ce a lawh peek coengawh a khawhkhamkhqi ce plam pe kaw.
Men naar en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig paa, og uddeler hans Bytte.
23 U awm kai ama nik dyih pyi taw kai anik qaalnaak na awm nawh, u awm kai ama nik cawi pyi taw ak theh thlang na awm hy.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
24 Qaaiche pynoet ce thlang ak kawk khuiawh kawng ak cawn coengawh, cet hyhy nawh dymnaak ce sui hlai hy am hu hy. Cekcoengawh taw, ‘ka cehtaak im na ce cet tlaih mai vang nyng,’ tihy.
Naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og naar den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
25 Voei tlaih nawh a toek awh, im nawt qu hqeet nawh ak cimcaih na ak awm ce hu hy.
Og naar den kommer, finder den det fejet og prydet.
26 Cawhtaw amah anglakawh ak se khqoet qaai khqih ce law pyi nawh ami lut coengawh awm uhy. Cawh cawhkaw thlang ce ak cyk awhkawng lakawh nauh khqoet hy,” tinak khqi hy.
Da gaar den bort og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første.”
27 Ve ak awi ve Jesu ing ak kqawn awh, thlang kqeng ak khuiawh kaw nu pynoet ing, “Nang anik takung ingkaw suk anik awk sakkung nu taw a zoseen soeih hy,” tina hy.
Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: „Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.”
28 Jesu ing, “Khawsa ak awi za nawh ak ngaikhqi ce ami zoseen khqoet hy,” tina hy.
Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.”
29 Thlang a doem law khqoet khqoet awh, Jesu ing, “Tuhawhkaw cadilkhqi ve cadil chekhqi ni. Kawpoek kyi hatnaak ce sui hlai uhy, Jonah a hatnaak doeng am awhtaw ak chang hatnaak am hu kawm uh.
Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: „Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
30 Jonah taw Nenivi thlangkhqi hatnaak na a awm myihna, Thlanghqing Capa awm tuhawhkaw cadilkhqi hamna hatnaak na awm lawt kaw.
Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, saaledes skal ogsaa Menneskesønnen være det for denne Slægt.
31 Awi dengnaak khawnghi awh kham benna kaw Sangphrang nu taw ve a cadil awhkaw thlangkhqi mi dyi haih kawmsaw a mingmih ce thawlh sak kaw; kawtih anih cetaw Solomon a cyihnaak ak ngai na law hy, tuh Solomon anglakawh ak bau khqoet awm hy.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
32 Nenivi awhkaw thlangkhqi ce awidengnaak nyn awh ve a cadil awhkaw thlangkhqi ing boe hly sak uhy; kawtih a mingmih cetaw Jonah ak awih kqawnnaak awh zut uhy, Jonah anglakawh ak bau khqoet ce vawh awm hy.
Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
33 U ingawm mai a vang awh ik-oeih ing a hlipnaak awh am ta khawi hy, dawn ingawm am myk khawi hy. Ipkhui awh amik law thlangkhqi ing vangnaak ce ami huh thainaak aham, maih vang a mim hawihnaak awh ni a mim hawih hy.
Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men paa Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
34 Mik taw pum a maivang na awm hy. Na mik a leek mantaw na pum boeih ce dang hy.
Dit Øje er Legemets Lys; naar dit Øje er sundt, er ogsaa hele dit Legeme lyst, men dersom det er daarligt, er ogsaa dit Legeme mørkt.
35 Na pum awhkaw maihvang ak awm ce amam thannaak aham ngaih ta lah uh.
Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
36 Cedawngawh, na pum boeih ce dang nawh, am thannaak ve tehca awm ama awm awhtaw, na pum ce maivang ing ak coei amyihna dang boeih kaw,” tinaak khqi hy.
Dersom da hele dit Legeme er lyst, saa at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som naar Lyset bestraaler dig med sin Glans.”
37 Ve ak awikhqi ak kqawn boeih coengawh, Farasi thlang pynoet ing a im awh buh ak pan na Jesu ce khy hy; cedawngawh anih a im na buh ak pan na cet hy.
Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmaaltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
38 Cehlai Jesu ing kut a silh kaana buh a ai ce Farasi thlang ing a huh awh ang ngaih na kyi hy.
Men Farisæeren forundrede sig, da han saa, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39 Cawh Bawipa ing a venawh, “Nangmih Farasikhqi ing boet awm, beei awm a leng ben taw sil pai hlai uhyk ti, ak khui benna taw ak pyh ngaihnaak ingkaw thawlhnaak ing be uhy.
Men Herren sagde til ham: „I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
40 Nangmih thlakqawkhqi! Ak khan ben ak silkung ing ak khui ben awm am sil nawh nu?
I Daarer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke ogsaa det indre?
41 Beei ak khuiawh ak awmkhqi ce hahqahkhqi venawh pe lah uh, cawhtaw nangmih aham ik-oeihkhqi boeih ce caih kaw.
Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, saa ere alle Ting eder rene.
42 Nangmih Farasi tloek, khaw map uhyk ti, nangmih ing sawngsing paiboeng ingkaw tawi a an soepkep dyt awh pahqa pynoet pe pai hlai uhyk ti, dyngnaak ingkaw Khawsa a lungnaak ce dalqa na uhyk ti. A hu awh kawk khqi ve a hlah phlam kaana lamma awhkawk khqi ce awm nami sai aham awm hy.
Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Haande Urter og forbigaa Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
43 Nangmih Farasi tloek, khaw map uhyk ti, sinakawk awh ngawihnaak ak leek leek awh na ming ngawih lungna unawh ik-oeih zawihnaak hun awh thlang ing kqihchahnaak ani peekkhqi ce ngaih uhyk ti.
Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne paa Torvene.
44 Nangmih khaw map uhyk ti, nangmih taw mik hatnaak amak awm phyi, thlang ing a leh mailai ing myih uhyk ti,” tinak khqi hy.
Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gaa over dem, vide det ikke.”
45 Anaa awi ak lah ing Jesu ak awi ce hlat pehy, “Cawngpyikung, ve a ik-oeihkhqi ve nak kqawn awh kaimih awm ni zyi khqi pahoei hawh hyk ti,” tina hy.
Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: „Mester! idet du siger dette, forhaaner du ogsaa os.”
46 Jesu ing, “Nangmih anaa awi ak sim tloek, khaw map uhyk ti, thlang ing a noeng tloei phyih ce phyih sak uhyk ti, cehlai na mimah ingtaw nami kutply pynoet ca ingawm bi aham am ngaih uhyk ti.
Men han sagde: „Ve ogsaa eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder paa, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
47 Nangmih khaw map uhyk ti, nami pakhqi ing ami na him tawnghakhqi ak phyi imkhqi ce sak pe uhyk ti.
Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
48 Cedawngawh nami pakhqi ing ami na sai ce nangmih ing caksak hawh uhyk ti; nami pakhqi ing tawnghakhqi ce ana him uhy, nangmih ing tawnghakhqi ak phyi im ce sak pe uhyk ti.
Altsaa ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
49 Ve a dawngawh, Khawsa ing a cyihnaak ing, ‘Tawnghakhqi ingkaw ceityihkhqi ce a mingmih a venawh tyih pe kawng nyng saw, thlang vang ce a mingmih ing him kawm uh, thlang vang ce the a kha na kawm uh,’ tina hy.
Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slaa ihjel og forfølge,
50 Cedawngawh khawmdek a syn cyk awhkawng tawnghakhqi boeih a thi ak lawng ce ve a khuk awhkaw thlangkhqi a hut na awm hawh hy.
for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
51 A bel a thi awhkawng bawkthang ingkaw beeknaak a hun anglak law awh ami him Zekariah a thi dyna. Oeih, ka nik kqawn peek khqi, vemyihkhqi boeih ve ve a khuk awhkaw thlangkhqi hut na awm kaw.
fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
52 Anaa awi ak sim nangmih tloek, khaw map uhyk ti, nangmih ing cyihnaak cabi ce ak chang na ta valh uhyk ti. Na mimah awm am kun uhyk ti, kun aham ak ngaih thlangkhqi aham awm kham pe lak law uhyk ti,” tinak khqi hy.
Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gaaede ind, og dem, som vilde gaa ind, have I forhindret.”
53 Jesu ing ce a hun ce a cehtaak coengawh, Farasikhqi ingkaw anaa awi cawngpyikungkhqi ing anih ak khanawh amik kaw am law nawh awi khawzah doet uhy,
Og da han var gaaet ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
54 awi ak kqawnnaak awh a thawlhnaak tu peek aham doen uhy.
thi de lurede paa ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
