Galatia 4
1 Qo ak pangkung ce naasen na a awm khuiawh taw, qampum ce ta mai seiawm tamnaa ingqawi a lawhanaak am awm hy.
Men eg segjer: So lenge ervingen er barn, er det ingen skilnad på honom og trælen, endå han er herre yver alt saman;
2 A pa ing a tym a taak naak a pha hlan dy amah ak khoemkungkhqi ingkaw ak khuut ak hlepkungkhqi kut awh ni a awm hy.
men han er under uppsynsmenner og rådsmenner til den tidi faren fyreåt hev fastsett.
3 Cemyih lawtna, ningnih ve naasen na ni awm awh, khawmdek awhkaw phung ak kai awh tamnaa na ni awm uhy.
Soleis var me og, so lenge me var born, trælbundne under barnelærdomen til verdi.
4 Cehlai a tym a pha awhkawng taw, Khawsa ing a Capa ce tyi law hy, nu ing ta nawh, anaa ak kaiawh thang law hy,
Men då tidi var fullkomi, sende Gud Son sin, fødd av ei kvinna, fødd under lovi,
5 anaa ak kaiawh ak awm thlangkhqi ce hul aham, ningnih ing cakhqi na coeng thainaak ce ak soep na ni huh thainaak aham ni.
so han kunde kjøpa deim frie, som var under lovi, so me kunde få barneretten.
6 Nangmih taw cakhqi na nami awm dawngawh, Khawsa ing amah a Capa ang Myihla ce ningnih ak kawlung khuiawh tyi law hy, cawhkaw Myihla ing, “Abba, Ka pa,” tinawh nik khy sak hy.
Men av di de er søner, hev Gud sendt inn i hjarto våre sin sons Ande, som ropar: «Abba, Fader!»
7 Cedawngawh nang taw tamnaa na am awm voel hyk ti, ca nani na awm hawh; ca na na awm hawh dawngawh, Khawsa ing qo ak pangkung na ni ta hawh hy.
So er du då ikkje lenger træl, men son. Men er du son, so er du og erving ved Gud.
8 Khawsa nami sim hlanawh Khawsa na amak awm thlangkhqi a tamnaa na awm uhyk ti.
Men den tid de ikkje kjende Gud, træla de under dei gudar som i røyndi ikkje er gudar.
9 Cehlai tuh taw Khawsa ce sim hawh uhyk ti – am awhtaw Khawsa amah ing ni sim khqi hawh hy – cawhtaw ikawmyihna cawhkaw tha amak awmkhqi mi ikawna awm amak awm benna na ming hlat tlaih uh? Cemyihkhqi a tamnaa na awm tlaih aham nami ngaih nawh nu?
Men no, då de kjenner Gud og - det som meir er - er kjende av Gud, kor kann de då venda atter til den veike og fatige barnelærdomen? Vil de atter å nyo træla under honom?
10 Khawnghikhqi hlakhqi ingkaw kumkhqi ce zeih uhyk ti!
De tek vare på dagar og månader og tider og år;
11 Nangmih aham phu amak awmna kak tha plak kawng nyng, tice kqih nyng.
eg ottast for dykk, at eg kann henda fåfengt hev gjort meg møda med dykk.
12 Kai amyihna nami awm lawt aham, koeinaakhqi, nangmih a venawh qeennaak thoeh law nyng, kai awm nangmih amyihna awm lawt nyng. Kak khanawh ikawmyih a thawlhnaak am sai uhyk ti.
Vert liksom eg, for eg er liksom de; brør! eg bed dykk; de hev ingen urett gjort meg.
13 Nami sim amyihna, ka tlawh a dawngawh nangmih a venawh lamma cyk na awithang leek khy law pyi nyng.
Men de veit at det var på grunn av ei vanhelsa i kjøtet, at eg fyrste gongen kom til å forkynna dykk evangeliet,
14 Ka tlawhnaak ce nangmih aham noek a daknaak na awm mai seiawm, nangmih ing am ni the na unawh am nim tyih uhyk ti, Khawsa ak khan ceityih amyihna, Khrih amah qoe qoe amyihna ni do uhyk ti.
og endå mitt kjøt kunde freista dykk til det, vanvyrde de meg ikkje og støytte meg ikkje burt; men de fagna meg som ein Guds engel, ja, som Kristus Jesus.
15 Nami zeelnaakkhqi boeih ce ikawmyihna nu a awm hy? Nami sai thai mantaw nami mik zani koeih unawh ni pe kawm uk ti, ti nyng.
Kor de prisa dykk sæle den gongen! for det vitnar eg um dykk, at um det hadde vore mogelegt, so hadde de rive ut augo dykkar og gjeve meg.
16 Awitak ka nik kqawn peek khqi dawngawh nangmih a qaal na ka awm nawh nu?
Og so hev eg vorte dykkar fiende ved å segja dykk sanningi!
17 Nangmih noeng aham ak ngaih soeih khqi ce, a leeknaak aham amni. A mingmih a ngaihnaak taw nangmih ingkaw kaimih pek ang bo qunaak aham ni, cawh ni a mingmih ce nangmih ing nami ngaih hly thai hy.
Dei syner ein ihuge for dykk som ikkje er god; men dei vil stengja dykk ute, so de skal vera ihuga for deim.
18 Thlang ing a ni ngaih ve leek hy, cai ang hlahnaak ni taak awm nep hy, ka awm doeng awh am nawh cemyihna awm poepa lah uh.
Men det er godt å vera ihuga for det gode alltid, og ikkje berre når eg er hjå dykk.
19 Ka lungnaak ka cakhqi, nangmih ak khuiawh Khrih a awm hlan khuiawh naaca ak awm tawm awhkaw amyihna awm nyng,
Mine born, som eg atter føder med sår verk, til dess Kristus fær skapnad i dykk!
20 tuh nangmih a venawh awm lah nyng saw kak awi thaw lah voei nyng, nangmih akawng kang ngaih na kyi soeih saw!
Eg skulde ynskja eg var hjå dykk no og kunde brigda mi røyst; for eg er i vanråd med dykk.
21 Anaa ak kaiawh awm aham ak ngaihkhqi, kqawn law lah uh, anaa awi ing ak kqawn ce am nami sim nawh nu?
Seg meg, de som vil vera under lovi, høyrer de ikkje lovi?
22 Abraham ing cakpa pakkhih tahy, pynoet taw a tamnaa nu a capa na awm nawh pynoet taw tamnaa nu am a capa na awm hy.
For det stend skrive at Abraham hadde tvo søner, ein med trælkvinna og ein med den frie kvinna.
23 A tamnaa nu ingqawi a ni taak a capa cetaw ca taak mailai na awm hy; cehlai tamnaa nu am ingqawi a ni taak a capa taw awikamnaak amyihna a taak na awm hy.
Men son åt trælkvinna er fødd etter kjøtet, men son åt den frie kvinna etter lovnaden.
24 Vawhkaw ik-oeih ve nyhtahnaak na ta lah sih, cawhkaw nuqawi ce awikam pakkhih sainaak ing myih hy. Awikamnaak pynoet taw Sinai tlang awhkaw awikamnaak na awm nawh tamnaa na ak awm hly kawi canaakhqi ce tahy: vetaw Hagar ni.
I dette ligg det ei djupare meining under; for desse kvinnorne er tvo pakter: den eine frå Sinaifjellet, som føder til trældom, dette er Hagar;
25 Hagar taw Arabia qam awhkaw Sinai Tlang na awm hy, a cakhqi mi tamnaa na a mi awm dawngawh, tuh khawk bau na ak awm Jerusalem ing myih hy.
for «Hagar» er Sinaifjellet i Arabia og svarar til det Jerusalem som no er; for det er i trældom med borni sine.
26 Cehlai khan benna ak awm Jerusalem taw tamnaa nu am na awm nawh, anih taw ningnih a nu na awm hy.
Men det Jerusalem som er der uppe, er fritt, og det er mor vår.
27 Cak kaa nang nu, zeel lah; tlawhnaak amak sim nang, khawteh na khy lah; Ikawtih a hqek nu ing vaa ak taak anglakawh khawzah khqoet ca tahy,” tinawh qee hyt ce awm hawh hy.
For det stend skrive: «Ver glad, du barnlause, som ikkje føder; kved i og ropa, du som ikkje hev barnerider! for borni hennar som er einsleg, er mange fleire enn hennar som hev mannen.»
28 Nangmih koeinaa, Isaak amyihna ak awmkhqi taw awikamnaak cakhqi na awm uhyk ti.
Men me, brør, er born etter lovnaden, liksom Isak.
29 Cawh ca taak mailai ing Myihla saithainaak ing ak thang capa ce the a kha nahy. Cemyihna ni tuh awm a awm hy.
Men liksom den gongen han som var fødd etter kjøtet, forfylgde honom som var fødd etter åndi, soleis er det no og.
30 Cehlai Cakciim ing ikawmyihna nu ak kqawn? “Tamnaa nu ingkaw a capa ce hqek lah uh, kawtih tamnaa nu a capa ing ityk awh awm tamnaa nu am a capa a qo ce a pang pyi thai kaw,” tinawh kqawn hy.
Men kva segjer Skrifti? «Driv ut trælkvinna og son hennar; for son åt trælkvinna skal slett ikkje taka arv med son åt den frie kvinna.»
31 Cedawngawh, koeinaakhqi, ningnih ve tamnaa nu a cakhqi na amni awm uhy, tamnaa nu am a cakhqi nani ni awm uh hy.
So er me då, brør, ikkje born åt trælkvinna, men åt den frie kvinna.
