< Rom 5 >

1 Te dongah tangnah neh n'tang uh coeng tih mamih kah Boeipa Jesuh Khrih lamloh Pathen neh rhoepnah n'khueh uh coeng.
Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,
2 Amah lamloh tahae kah m'pai nah lungvatnah khuiah tangnah neh kunaelnah khaw n'dang uh dongah Pathen kah thangpomnah te ngaiuepnah neh pomsang uh sih.
ved hvem vi også have fået Adgang ved Troen til denne Nåde, hvori vi stå, og vi rose os af Håb om Guds Herlighed;
3 Te bueng pawt tih mamih phacip phabaem vaengah phacip phabaem loh uehnah a thoeng sak te ming uh sih lamtah omngaih uh bal sih.
ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,
4 Uehnah loh khinngainah, khinngainah loh ngaiuepnah a om sak.
men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Håb,
5 Ngaiuepnah loh yahpoh sak pawh. Pathen kah lungnah tah mamih taengah m'paek Mueihla Cim lamloh mamih thinko ah a lun coeng.
men Håbet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligånd, som blev given os.
6 Mamih tattloel la n'om uh tue vaengah Khrih tah baltalh ham khaw duek.
Thi medens vi endnu vare kraftesløse, døde Kristus til den bestemte Tid for ugudelige.
7 Hlang dueng yueng la khat khat a duek ham khaw kha. Hlang then yueng la pakhat loh duek ham pataeng a ngaingaih khaming.
Næppe vil nemlig nogen dø for en retfærdig - for den gode var der jo måske nogen, som tog sig på at dø -,
8 Tedae mamih hlangtholh la n'om uh vaengah mamih ham Khrih a duek te Pathen loh mamih ham a lungnah a tueng sak.
men Gud beviser sin Kærlighed over for os, ved at Kristus døde for os, medens vi endnu vare Syndere.
9 Te dongah kosi lamkah amah loh a thii neh n'khang tih tahae muep n'tang uh lat coeng.
Så meget mere skulle vi altså, da vi nu ere blevne retfærdiggjorte ved hans Blod, frelses ved ham fra Vreden.
10 Rhal la aka om rhoek te a Capa kah dueknah neh Pathen taengah a moeithen atah moeithen tangtae rhoek taoe he a hingnah neh muep n'daem ni.
Thi når vi, da vi vare Fjender, bleve forligte med Gud ved hans Søns Død, da skulle vi meget mere, efter at vi ere blevne forligte, frelses ved hans Liv,
11 Te bueng pawt tih mamih kah Boeipa Jesuh Khrih lamloh Pathen taengah pomsang uh bal sih. Amah lamloh moeithennah he n'dang uh coeng.
ja, ikke det alene, men også således, at vi rose os af Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu have fået Forligelsen.
12 Te dongah hlang pakhat lamloh Diklai la tholhnah ha kun. Tholhnah lamloh dueknah halo van bangla boeih a tholh uh dongah hlang boeih taengah dueknah yilh cet.
Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved eet Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, efterdi de syndede alle
13 Tholhnah tah olkhueng lakah lamhma la Diklai ah om. Tedae olkhueng a om pawt ah tholhnah la n'nawt moenih.
thi inden Loven var der Synd i Verden; men Synd tilregnes ikke. hvor der ikke er Lov;
14 Tedae dueknah loh Adam lamloh Moses duela Adam kah boekoeknah mueisa la aka tholh pawt rhoek soah pataeng a uk. Te tah aka lo ham kah mueimae la om.
dog herskede Døden fra Adam til Moses også over dem, som ikke syndede i Lighed med Adams Overtrædelse, han, som er et Forbillede på den, der skulde komme.
15 Tedae kutdoe te khaw tholhdalhhnah bangla om pawt dongah pakhat kah tholhdalhnah neh muep duek uh koinih hlang pakhat Jesuh Khrih kah lungvatnah rhangneh Pathen kah lungvatnah neh a kutdoe te a yet taengah taoe bae coih ni.
Men det er ikke således med Nådegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Nåde og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Nåde udbredt sig overflødig, til de mange.
16 Kutdoe tah pakhat a tholh lamkah bang moenih. Pakhat lamkah laitloeknah dongah ngawn tah dantatnah la om. Tedae tholhdalhnah a yet khui lamkah kutdoe tah rhilam la om.
Og Gaven er ikke som igennem en enkelt, der syndede; thi Dommen blev ud fra en enkelt til Fordømmelse, men Nådegaven blev ud fra mange Fald til Retfærdiggørelse.
17 Pakhat kah tholhdalhnah dongah pakhat rhangneh dueknah loh n'khulae. Lungvatnah dongkah baecoihnah neh duengnah kutdoe aka dang rhoek tah Jesuh Khrih pakhat rhangneh hingnah dongah a poeng ni.
Thi når på Grund af dennes Fald Døden herskede ved den ene, da skulle meget mere de, som modtage den overvættes Nåde og Retfærdigheds Gave, herske i Liv ved den ene, Jesus Kristus.
18 Te dongah tholhdalhnah pakhat lamloh hlang boeih ham dantatnah a om bangla rhilam pakhat lamloh hlang boeih ham hingnah, tiktamnah khaw om van.
Altså, ligesom det ved eens Fald blev for alle Mennesker til Fordømmelse, således også ved eens Retfærdighed for alle Mennesker til Retfærdiggørelse til Liv.
19 Hlang pakhat kah althanah lamloh a yet te hlangtholh rhoek la a khueh vanbangla pakhat kah olngainah lamloh a yet te a dueng la a khueh van.
Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, så skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
20 Olkhueng loh tholhdalhnah te pungtai sak ham a yingyet thil dae tholh a pungtai nah ah lungvatnah loh baesawt bal.
Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes,
21 Te dongah dueknah khuiah tholhnah loh n'khulae vanbangla mamih Boeipa Jesuh Khrih lamkah dungyan hingnah khuiah duengnah kah lungvatnah long khaw n'khulae van coeng. (aiōnios g166)
for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre. (aiōnios g166)

< Rom 5 >