Olphong 17

1 bunang parhih aka pom puencawn parhih khuikah pakhat ha pawk vaengah kai taengah cal tih, “Halo lah, tui ke yet soah aka ngol hlanghalh puei kah laitloeknah te nang kan tueng eh.

Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

2 Diklai manghai rhoek tah anih taengah cukhalh uh. A Cukhalnah misurtui te diklai khosa rhoek loh rhui uh,” a ti.

med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

3 Te phoeiah kai te Mueihla loh khosoek la n'khuen. Te vaengah satlung a nukyum soah aka ngol huta pakhat ka hmuh. Anih te soehsalnah ming neh bae tih a lu parhih neh a ki parha a khueh.

Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.

4 Te vaengah huta loh daidi neh a nukyum la aka om te a bai tih sui neh lung then neh laitha neh thoeihcam uh. A kut dongkah sui boengloeng a pom dae a Cukhalnah tueilaehnah neh rhalawt la bae.

Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

5 A tal ah khaw, “Olhuep, Babylon puei, hlanghalh rhoek kah a manu, diklai kah tueilaehnah tila ming a daek coeng.

Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

6 Te phoeiah hlangcim rhoek kah thii neh Jesuh laipai rhoek kah thii te aka rhui huta te ka hmuh vaengah ka ngaihmang tih anih ka hmuh te bahoeng ka ngaihmang.

Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.

7 Te vaengah puencawn loh kai taengah, “Balae tih na ngai a hmang. Kai loh huta neh anih aka phuei satlung a lu parhih neh a ki parha aka khueh kah olhuep te nang ham kan thui bitni,” a ti.

Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

8 Satlung na hmuh te om coeng dae tahae ah om pawh. Tedae tangrhom dung lamkah ha thoeng tih pocinah te paan la cai coeng. Te dongah diklai dongkah khosa rhoek tah a ngaihmang uh ni. Te rhoek kah ming tah Diklai a tongnah lamloh hingnah cayol ah a daek pah moenih. Satlung aka om coeng dae om pawt tih koep aka phoe te a hmuh uh. (Abyssos g12)

Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

9 He dongah lungbuei ah cueihnah khueh ham om. Lu parhih te tlang parhih la om. Te rhoek soah huta te ngol. Tlang parhih te manghai parhih lamkhaw om.

Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,

10 Panga te bung tih pakhat te om tih a tloe pakhat te ha pawk hlan. Ha pawk vaengah khaw rhaih a naeh ham a kuek.

og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.

11 Te dongah te kah satlung aka om bueng loh a om moenih. A parhet a om vaengah a parhih khuikah khaw om pueng tih pocinah te a pha.

Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

12 A ki parha na hmuh te tah manghai parha la om. Amih loh ram te dang uh hlan. Tedae manghai bangla saithainah te satlung neh khonoek pakhat ah a dang uh ni.

Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

13 Amih loh kopoek pakhat la a khueh uh tih a thaomnah neh saithainah te satlung a paek uh.

Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

14 Amih loh Tuca te a caemthoh thiluh. Tuca loh amih te a noeng ni. Boei rhoek kah Boeipa neh manghai rhoek kah Manghai la om. Amah taengkah rhoek te khaw a khue rhoek, a coelh rhoek neh uepom rhoek ni.

Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

15 Te phoeiah kai taengah a thui tah, “Tui te tah na hmuh coeng, te ah te hlanghalh ngol. Te tah namtom neh ol com ol cae kah pilnam hlangping ni.

Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.

16 A ki parha neh satlung te na hmuh. Te long te te khaw hlanghalh nu te a hmuhuet uh ni. Te vaengah a tlingyal la a saii uh vetih a poeih uh ni. Te phoeiah a saa te a caak uh vetih hmai neh a hoeh uh ni.

Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

17 Pathen loh a mangtaengnah saii ham amih kah thinko khuiah a khueh pa coeng. Pathen kah olka a soep duela lungbuei pakhat la khueh tih a ram te satlung taengah paek ham om coeng.

Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

18 Huta na hmuh te khaw diklai manghai rhoek soah poengnah aka khueh kho puei ni “a ti.

Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.