Tingtoeng 94
1 Tawnlohnah Pathen BOEIPA aw, tawnlohnah Pathen nang ha sae lah.
HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2 Diklai laitloek nang thoo lamtah thinthah rhoek ke a tiing la thuung lah.
stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3 Me hil nim a halang uh ve? BOEIPA aw halang rhoek loh me hil nim a sundaep uh ve?
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4 Boethae aka saii boeih loh a cal uh vaengah mangkhak la hoem ol a thaa uh.
De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
5 BOEIPA namah kah pilnam te a phop uh tih na rho khaw a phaep uh.
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6 Nuhmai neh yinlai te a ngawn uh tih cadah rhoek te a sah uh.
de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
7 Tedae, “BOEIPA loh hmuh pawt tih Jakob Pathen loh a yakming moenih,” a ti uh.
de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
8 Pilnam khuikah ngukngak rhoek loh yakming uh laeh. Aka ang rhoek loh n'cangbam venim?
Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
9 Hna aka buen loh ya pawt vetih mik aka hlinsai loh paelki mapawt nim?
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10 Namtom rhoek aka toel tih mingnah neh hlang aka cang puei loh tluung het mahpawt nim?
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11 Hlang kah a kopoek he a honghi ni tila BOEIPA loh a ming.
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12 BOEIPA loh na toel tih na olkhueng neh na tuk na kil hlang tah a yoethen tih,
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13 halang ham vaam a vueh pah vaengah pataeng yoethae tue khui lamkah anih te na mong sak.
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14 BOEIPA loh a pilnam te phap sut pawt tih a rho khaw hnoo mahpawh.
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15 Duengnah dongah laitloeknah a khoep vetih lungbuei aka thuem boeih tah a hnukah bang uh ni.
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16 Thaehuet rhoek te kai taengah u long lae a tlai thil eh? Boethae aka saii te kai taengah ulonglae a pai thil eh?
Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
17 BOEIPA kah bomnah kai taengah om pawt koinih ka hinglu he mikpalap ah tuihoeng la om sut ni.
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18 “Ka kho paloe coeng he,” ka ti vaengah BOEIPA nang kah sitlohnah loh kai n'duel.
Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
19 Ka ko khuiah ka mangvawtnah loh ka kum vaengah namah kah hloephloeinah loh ka hinglu a naepnoi sak.
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20 thakthaenah te oltlueh neh aka yen talnah ngolkhoel te nang neh na patai uh rhoi thai aya?
står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21 Aka dueng kah hinglu te a hlap uh tih ommongsitoe thii te a taeng uh.
Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22 Tedae BOEIPA tah kai ham imsang la, ka Pathen tah ka hlipyingnah lungpang la om.
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23 Te dongah amih kah boethae te amamih taengah mael vetih amamih kah boethae dongah amamih te a biit ni. Mamih kah BOEIPA Pathen loh amih te a biit ni.
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
