Tingtoeng 78
1 Asaph kah Hlohlai Ka pilnam aw ka olkhueng he hnatun uh lah. Ka ka lamkah olthui dongah na hna hooi uh lah.
En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!
2 Hlamat lamkah olkael te ka ka dongkah neh ka ong vetih ka thaa dae ni.
Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.
3 Tekah te n'yaak uh tih m'ming uh vanbangl a a pa rhoek loh mamih taengah han thui uh.
Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,
4 BOEIPA koehnah, a tlungalnah neh khobaerhambae a saii te, aka thui rhoek loh a ca rhoek lamkah hmailong cadilcahma taengah khaw phah uh boel sih.
det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.
5 Jakob ham laipainah a khueng tih Israel dongah olkhueng la a ling te ni a ca rhoek taengah patoeng ming sak ham a pa rhoek a uen.
Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,
6 Te daengah ni caldilcahma loh a ming uh eh. Hmailong ah a cun camoe rhoek long khaw a thoh uh puei vetih a ca rhoek taengah a tae pa eh.
forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn
7 Te vaengah a uepnah khaw Pathen pum ah a khueh uh vetih Pathen kah khoboe te hnilh uh mah pawh. A olpaek khaw a kueinah uh.
og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud
8 A napa rhoek bangla thinthah neh hlang koek cadil, a lungbuei aka cikngae pawt tih a mueihla loh Pathen aka tangnah mueh cadil la om uh pawt sue.
og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.
9 Liv a aka muk tih aka kaap Ephraim ca rhoek khaw caemrhal tue vaengah a hnuk la bung uh.
Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.
10 Pathen kah paipi te ngaithuen uh pawt tih a olkhueng neh pongpa ham khaw a aal uh.
De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,
11 Te dongah amah kah bibi neh khobaerhambae amih a tueng te a hnilh uh.
og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.
12 Egypt kho Zoan hmuen kah a napa rhoek mikhmuh ah khobaerhambae a saii pah.
For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark.
13 Tuitunli te a phih pah tih amih a kat puei vaengah tui khaw som bangla pai.
Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.
14 Te phoeiah amih te khothaih ah cingmai neh khoyin puet te hmai vang neh a mawt.
Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.
15 Khosoek ah lungpang rhoek te a hep pah tih tuidung bangla muep a tul.
Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.
16 Thaelpang khuikah tuicip a thoeng sak tih tuiva tui bangla a hlawn.
Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.
17 Tedae rhamrhae ah Khohni te a koek uh tih a taengah tholh ham koep a koei uh.
Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.
18 Amih kah hinglu dongah caak a hoe uh te khaw a thinko neh Pathen ni a noemcai uh.
Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.
19 Pathen taengah khaw, “Khosoek khuiah caboei phaih ham Pathen te coeng thai aya?
Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?
20 Lungpang a boh tih tui a phuet vaengah soklong la long coeng ke. A pilnam ham buh khaw a paek thai vetih maeh a tael pah venim?,” a ti uh tih a thui uh.
Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?
21 BOEIPA loh a yaak vaengah a paan tih Jakob te hmai neh a kolh. Israel taengah khaw thintoek a khuen bal.
Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,
22 Pathen te tangnah uh pawt tih Boeipa kah khangnah dongah a pangtung uh pawt dongah ni.
fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.
23 Tedae a sokah khomong te a uen tih vaan thohkhaih rhoi te a ong.
Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.
24 Te dongah amih kah a cak ham manna a tlan sak tih amih te vaan cangpai a paek.
Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.
25 Hlang loh rhaelnu buh a caak tih lampu khaw amih ham kodam la a thak pah.
Englebrød åt enhver; han sendte dem næring til mette.
26 Vaan lamkah kanghawn a hlah tih a sarhi neh tuithim yilh khaw a thawn.
Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.
27 Te dongah maeh loh laipi bangla, vaa mul long khaw tuitunli kah laivin bangla amih soah tlan tih,
Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,
28 a dap kaepvai kah a lambong lakli ah a hlak pah.
og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.
29 Te dongah a caak uh tih muep cung uh. Amih kah ngaihlihnah vanbangla amih te a paek.
Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.
30 A ka dongah caak a paem uh pueng akhaw amamih kah hoehhamnah te kholong uh tak pawh.
De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,
31 Te dongah Pathen thintoek amih taengla pai. Te vaengah amih khuikah thaomthathueng rhoek te a ngawn tih Israel cadongcaloe rhoek te a tulh.
da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.
32 Te boeih khui lamkah tholh uh bal pueng tih Boeipa kah khobaerhambae te tangnah uh pawh.
Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.
33 Te dongah amih kah khohnin loh a honghi la, a kum khaw lungmitnah neh thok.
Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.
34 Amih te a ngawn van daengah ni Boeipa te a tlap uh. Mael uh tih Pathen a toem uh.
Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud
35 Te daengah amih kah lungpang Pathen neh amih aka tlan Khohni Pathen te a ngaidam uh.
og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.
36 Tedae amah te a ka neh a hloih uh tih a lai neh a taengah laithae uh.
Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.
37 Amih kah lungbuei te khaw Boeipa taengah hong pawt tih a paipi te tangnah uh pawh.
Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.
38 A thinphoei lothaesainah khaw a dawth tih amih te phae pawh. Te dongah a thintoek khaw puet a hnop tih a kosi khaw boeih sah pawh.
Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.
39 Amih te pumsa lah om tih yilh loh a khum phoeiah ha mael pawt te khaw a poek.
Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.
40 Khosoek ah Boeipa mat a koek uh vanbangla khopong ah Boeipa te a noih uh.
Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!
41 Te dongah Pathen te koekthoek a noemcai uh tih Israel kah hlang Cim te a phen uh.
Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.
42 Rhal khui lamkah Boeipa kut loh amih a lat khohnin te poek uh pawh.
De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,
43 Amah kah miknoek te Egypt ah, kopoekrhai hno khaw Zoan hmuen ah a tueng sak.
han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.
44 A sokko khaw thii la a poeh sak tih tuicip kangna khaw o uh thai pawh.
Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.
45 Amih aka yok ham pil neh amih aka phae ham bukak khaw a hlah pah.
Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.
46 A cangthaih te phol taengla, a thaphu khaw kaisih taengla a paek pah.
Og han gav gnageren deres grøde og gresshoppen deres høst.
47 Amih kah misur te rhael neh, a thaihae khaw tlansing neh a ngawn pah.
Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.
48 A rhamsa te rhael taengla, a boiva khaw rhaekhmai taengla a uup pah.
Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.
49 A thintoek thinsa kah a thinpom khaw, yoethae puencawn rhoi at kah kosi neh citcai te khaw amih taengah a sah.
Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.
50 A thintoek ham a hawn a saelh coeng. Amih kah hinglu te dueknah lamkah khaw hnaih pawh. Te dongah a hingnah te duektahaw taengla a paek pah.
Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.
51 Egypt kah caming boeih neh Ham dap kah thahuem tanglue te a ngawn pah.
Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.
52 Tedae a pilnam te boiva bangla a khuen tih khosoek khuiah tuping bangla a hmaithawn.
Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.
53 Amih te ngaikhuek la a mawt tih rhih uh pawt dae a thunkha rhoek te tuitunli loh a khuk.
Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.
54 Te dongah amah kah bantang kut neh a men tlang cim khorhi la amih te a khuen.
Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.
55 Namtom rhoek te amih hmai lamkah a haek pah tih rho la rhilong te a suem pah. Te dongah Israel koca loh amih kah dap ah kho a sakuh.
Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.
56 Tedae Khohni Pathen te a noemcai uh tih a koek uh, a olphong khaw khoem uh pawh.
Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.
57 A napa rhoek bangla balkhong uh tih hnukpoh uh. Lii a pawl la poeh uh.
De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.
58 A hmuensang neh Boeipa a veet uh tih a mueidaep neh a thatlai sakuh.
Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.
59 Pathen loh a yaak vaengah lungoe tih Israel te rhep a hnawt.
Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.
60 Te dongah Shiloh pohmuen neh hlang lakli kah a khueh dap te a phap sut.
Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.
61 A sarhi te tamna la, a thangpomnah khaw rhal kut khuila a paek pah.
Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.
62 A pilnam te cunghang taengla a tloeng tih a rho taengah khaw lungoe.
Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.
63 Tongpang rhoek te hmai loh a hlawp dongah oila rhoek thangthen uh pawh.
Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.
64 A khosoih rhoek te cunghang dongah cungku uh tih a nuhmai rhoek khaw rhap uh pawh.
Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål.
65 Te vaengah Boeipa loh aka ip muelh bangla, misurtui neh aka tamhoe hlangrhalh bangla haenghang.
Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.
66 A rhal rhoek te tloep a tloek tih amih te kumhal kokhahnah la a khueh.
Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.
67 Joseph kah dap khaw a hnawt tih Ephraim kah mancai te a tuek tloe moenih.
Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,
68 Tedae a lungnah Zion tlang kah Judah mancai te a tuek.
men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.
69 Te dongah a rhokso te a sang la a sak tih kumhal due diklai bangla a suen.
Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.
70 A sal David te a tuek dongah boiva vongup lamkah a loh.
Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;
71 A pilnam Jakob neh a rho Israel te luem puei ham ni anih te cacun hnuk lamkah a khuen.
fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.
72 Te dongah a thinko neh amih te a luem puei tih, a kut kah a lungcuei neh a mawt.
Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.
