Tingtoeng 74
1 Asaph kah Hlohlai Pathen aw ba aih. nim yoeyah la na hlahpham aih? Na thintoek loh na rhamtlim kah boiva taengah mawngmawng khuu.
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Hlamat kah na lai na hlangboel khaw, na rho la na tlan koca khaw, kho na sak thil Zion tlang te khaw poek lah.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Hmuen cim khuikah thunkha rhoek te yoeyah pocinah neh boeih talh ham na khokan te pomsang lah.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Nang kah tingtunnah khui ah nang aka daengdaeh rhoek te kawk uh tih miknoek khaw amamih kah miknoek te a khueh uh.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Thing ding ah a so la hai aka thueng bangla tueng.
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Tedae hai neh a thuk a thingthuk boeih khaw thilung neh nawn a phop uh.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Na rhokso te hmai neh a hoeh uh tih na ming aka phuei tolhmuen te diklai duela a poeih uh.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 A lungbuei nen tah, “Rhenten m'phae coeng,” a ti uh tih, diklai ah Pathen kah tingtunnah boeih te a hoeh uh.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Mahmih kah miknoek khaw m'hmu uh pawh. Tonghm a om voelpawt tih mamih khuiah aka ming thai he mevaeng hil nim a om pawt ve?
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Pathen tah me hil nim rhal loh a veet vetih thunkha loh na ming he a yoeyah la a tlaitlaek ve?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Balae tih na kut na yueh. Na rhang kah na oltlueh khui lamloh na bantang kut neh khap kanoek saw.
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Tedae Pathen he hlamat lamkah diklai tollung ah khangnah aka saii ka manghai pai ni.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Namah loh tuitunli te na sarhi neh na kak sak tih tui tuihnam rhoek kah a lu te na phop pah.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Nang loh Leviathan kah a lu te na neet tih kohong ham neh pilnam ham caak la na paek.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Namah loh tuisih soklong khaw na hep tih tuiva puei khaw na haang sak.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Khothaih khaw namah kah, khoyin khaw namah kah, vangnah neh khomik khaw namah loh na soep na boe.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Namah loh diklai kah rhilung boeih na suem tih khohal neh sikca khaw namah loh na hlinsai.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 BOEIPA aka veet thunkha neh na ming yah aka bai pilnam ang he poek lah.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Na vahui kah a hinglu te satlung taengla na pae pawt tih na mangdaeng rhoek kah a hingnah khaw a yoeyah la na hnilh moenih.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Kuthlahnah rhamtlim te diklai khohmuep khuiah a baetawt dongah paipi te paelki laeh.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Mangdaeng hmaithae khaw hlanghnaep pahnap la mael boel saeh lamtah na ming te khodaeng rhoek loh thangthen uh saeh.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Pathen aw thoo laeh. Namah kah tuituknah khaw oelh van laeh. Hlang ang loh hnin takuem nang n'kokhahnah ke thoelh laeh.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Nang aka daengdaeh rhoek kah ol te na hnilh moenih. Nang aka tlai thil rhoek kah longlonah tah cet yoeyah.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
