Tingtoeng 64

1 Aka mawt ham David kah Tingtoenglung Pathen aw ka kohuetnah ol he han ya lah. Thunkha kah birhihnah lamloh ka hingnah he hang kueinah lah.

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Thaehuet rhoek kah baecenol neh, boethae aka saii rhoihui kut lamkah, kai nan thuh.

Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

3 A lai te cunghang bangla haat tih, a ol khaa te thaltang la a nuen uh.

skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

4 A cuemthuek te a huephael lamloh a nuen tih, anih te buengrhuet a kah uh khaw rhih uh pawh.

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

5 Ol thae doek ham amamih thaphoh uh thae tih, “Hlaeh tung uh sih lamtah unim aka hmuh ve?,” a ti uh.

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

6 Dumlai khaw a phuelhthaih uh tih, “Poeknah he khak n'uep coeng,” a tiuh. Te dongah hlang kah lungbuei khui he, a dung la om.

Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

7 Tedae amih te Pathen loh thaltang neh a kah buengrhuet vetih, hmasoe la om uh ni.

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

8 Te vaengah amamih kah olka a tongtah uh te, aka hmuh boeih loh yong uh ni.

Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

9 Tedae hlang tom loh a rhih uh vaengah, Pathen kah a bisai te a thui uh vetih, a khoboe te a lungming puei uh ni.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

10 Aka dueng te BOEIPA ah a kohoe saeh lamtah amah dongah ying saeh. Lungbuei aka thuem boeih khaw thangthen uh saeh.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!