< Tingtoeng 62 >
1 Jeduthun aka mawt ham David kah Tingtoenglung Pathen dong bueng ah ka hinglu loh duemnah a khueh tih kai kah khangnah khaw amah taeng lamkah ni.
(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
2 Amah te ka lungpang neh kai ham khangnah, ka imsang la om pai tih, ka thuen tlaih mahpawh.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
3 Hlang te me hil nim na phom uh ve? Nangmih boeih loh aka ngooi pangbueng neh aka bung vongtung bangla na sah uh aya?
Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?
4 Anih te hmuensang lamloh heh ham rhep caai uh tih laithae a ngaingaih uh. A ka neh uem uh cakhaw a kotak ah a tap uh. (Selah)
Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
5 Ka ngaiuepnah amah taeng lamkah halo dongah ka hinglu loh Pathen dong bueng ah ni a duem.
Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
6 Anih bueng ni ka lungpang neh kai ham khangnah imsang la om tih ka tuen mahpawh.
ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
7 Pathen dongah kai kah khangnah, ka thangpomnah, ka sarhi lungpang om tih Pathen dongah ka hlipyingnah ni.
Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
8 Pilnam loh a tue boeih khuiah BOEIPA dongah hangdang uh. Na thinko te amah hmai ah kingling lah. Pathen he mamih ham hlipyingnah ni. (Selah)
stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
9 Tedae hlang capa rhoek he a honghi ni. Tongpa capa rhoek khaw laithae ni. Cooi dongah a honghi boeih lakah amih te yanghoep la a phoh.
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
10 Hnaemtaeknah dongah pangtung boel lamtah huencannah nen khaw hoemdawk boeh. A khuehtawn loh thaihsu cakhaw lungbuei pael boeh.
Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
11 Pathen loh vai a thui te Pathen taengkah sarhi ni tila voeihnih ka yaak.
Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
12 Hlang te a khoboe bangla na thuung dongah sitlohnah tah ka Boeipa namah kah ni.
Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.