Tingtoeng 60
1 Aramnaharaim neh Aramzobah te a hnueih phoeiah Joab ha bal tih kolrhawk ah Edom thawng hlai nit a ngawn vaengkah a tukkil te aka mawt ham David kah Olphong Tuilipai laa Pathen aw, kaimih he nan hlahpham tih, na thintoek ah kaimih nan phaek. Kaimih he koep m'mael puei lah.
Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;
2 Diklai na hinghuen tih phak na boe. A tuen vaengkah a hma te hoeih sak lah.
der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3 Na pilnam te mangkhak la na hmuh tih ngaengainah misurtui te kaimih nan tul.
Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
4 Nang aka rhih ham tah, tiktam hmai la rhaelrham saeh tila rholik na thoh pah. (Selah)
Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
5 Na lungnah rhoek te na bantang neh khang lamtah pumcum uh van saeh. Te dongah kaimih he n'doo lamtah kamah khaw n'doo mai.
Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
6 Pathen loh a hmuencim lamkah, “Ka sundaep vetih, Shekhem te ka boe phoeiah Sukkoth kol te ka suem ni.
Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
7 Gilead he kai kah tih, Manasseh khaw kamah kah. Ephraim khaw ka lu kah lunghim tih, Judah khaw ka taem.
paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Moab tah kai kah tuihluknah am ni. Edom soah ka khokhom ka voeih tih Philistia te ka yuhui thil,” a ti.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Vongup khopuei la ulong kai n'khuen eh? Edom la ulong kai m'mawt eh?
Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Pathen nang loh kaimih nan hlahpham pawt tih Pathen namah te kaimih kah caempuei rhoek taengla na pawk moenih a?
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Hlang kah loeihnah a poeyoek la a om dongah rhal taengah khaw kai he bomnah m'pae lah.
Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
12 Pathen neh caem ka tloek rhoi vetih ka rhal ka suntlae ni.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
