Tingtoeng 59
1 Aka mawt ham, Saul loh a tueih tih ngawn ham im ah a tawt uh vaengkah David kah Phae Boeh laa Ka Pathen aw ka thunkha rhoek kut lamkah kai n'huul lah. Kai aka tlai thil rhoek kut lamkah kai n'hoeptlang lah.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 Boethae aka saii rhoek kut lamkah kai n'huul lamtah hlang thii aka haal rhoek kut lamkah kai n'khang lah.
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 Ka hinglu te a rhongngol thil uh coeng ke. Ka boekoek khaw om pawt tih BOEIPA ka tholhnah khaw om pawt dae hlangtlung rhoek loh kai m'mae uh.
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 Thaesainah om pawt dae ha yong uh tih tawn uh. Kai aka doe ham long tah haenghang lamtah hmuh lah.
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 Te dongah namtom boeih te cawh hamla, caempuei Pathen, BOEIPA, Israel Pathen namah mah thoo lamtah boethae neh aka hnukpoh boeih te rhen boeh. (Selah)
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 Hlaemhmah ah amih loh ha mael uh tih ui bangla a phit uh doel a khopuei a hil uh.
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 A hmui kah cunghang ke, “Unim aka ya,” tila a ka lamkah ol te a thaa uh van ke?
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 Tedae BOEIPA nang loh amih te na nueih thil tih namtom boeih ke na tamdaeng.
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
9 Anih kah sarhi vanbangla, Pathen khaw kai ham imsang la a om dongah namah ni kan rhingda.
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 Kai ham sitlohnah kah sitlohnah Pathen loh kai n'doe ni. Ka lungawn rhoek soah Pathen loh kai n'sawt sak ni.
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Amih te ngawn boel mai, ka pilnam te hnilh ve. Ka Boeipa, kaimih kah photling aw, na thadueng neh amih te poengdoe sak lamtah suntlak sak.
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 Thaephoeinah neh laithae a doek uh dongah amamih ka kah tholhnah, amamih hmui kah olka neh amamih kah hoemdamnah dongah man uh saeh.
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 Amih te kosi dongah muei muei tih a milh daengah ni Jakob neh diklai a bawt duela aka taemrhai he Pathen ni tila aming uh eh. (Selah)
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 Hlaemhmah ah ha mael uh bal saeh lamtah ui bangla a phit uh doel a khopuei hil uh bal saeh.
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 Amih loh buhtuen la poeng poeng uh tih a hah uh pawt vaengah rhaehba uh sut.
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 Tedae kai tah, na sarhi te ka hlai vetih, namah te kai ham imsang neh kai taengkah puencak tue vaengah thuhaelnah la na om dongah, na sitlohnah khaw mincang ah ka tamhoe puei ni.
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 Ka sitlohnah Pathen neh ka imsang Pathen ham tah nang taengah ka sarhi ka tingtoeng.
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
