< Tingtoeng 58 >
1 Aka mawt ham David kah, “Phae boeh “laa Duengnah he olmueh na ti uh tih, hlang ca rhoek taengah vanatnah neh lai na tloek uh tang a?
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.
2 Tedae, lungbuei neh dumlai na saii. Diklai ah kuthlahnah te na kut dongah na thuek.
Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?
3 Halang rhoek tah bung khui lamloh kholong uh coeng tih, laithae aka thui rhoek khaw a bungko khui lamloh kho a hmang uh.
Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.
4 Amih kah kosi te rhul sue phek la om tih minta hnapang bangla a hna a buem.
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
5 Te vaengah aka hloih thai rhoek loh a hloih vaengkah a sisuk ol te ya pawh.
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
6 Pathen aw, amih ka dongkah a no te koengloeng pah. BOEIPA aw sathueng kah kamkenno te thuk pah.
og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.
7 Amih te tui aka long bangla yip kak uh saeh. Thaltang, thaltang a phuk te haih pah tangloeng saeh.
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
8 Hnap neh aka thoeih lainat neh huta aka rhumpu bangla khomik hmu uh boel saeh.
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
9 Na umam loh a yakming uh hlan ah cangpalam loh a yawn bangla hling khaw, thinghing khaw thingkoh khaw yawn saeh.
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.
10 Phulohnah a hmuh vaengah hlang dueng loh a kohoe vetih halang kah thii neh a kho a silh ni.
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.
11 Te vaengah pilnam loh, “Aka dueng ham thapang om pai. Diklai ah Pathen loh lai a tloek pai,” a ti ni.
Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«