< Tingtoeng 58 >
1 Aka mawt ham David kah, “Phae boeh “laa Duengnah he olmueh na ti uh tih, hlang ca rhoek taengah vanatnah neh lai na tloek uh tang a?
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟.
2 Tedae, lungbuei neh dumlai na saii. Diklai ah kuthlahnah te na kut dongah na thuek.
Mon I virkelig, ved at være stumme, tale Retfærdighed, dømme Retvished, I Menneskens Børn?
3 Halang rhoek tah bung khui lamloh kholong uh coeng tih, laithae aka thui rhoek khaw a bungko khui lamloh kho a hmang uh.
Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.
4 Amih kah kosi te rhul sue phek la om tih minta hnapang bangla a hna a buem.
De ugudelige ere affaldne fra Moders Liv af; de, som tale Løgn, fore vild fra Moders Skød.
5 Te vaengah aka hloih thai rhoek loh a hloih vaengkah a sisuk ol te ya pawh.
De have Gift lig en Slanges Gift; de ere som en døv Øgle, der stopper sit Øre,
6 Pathen aw, amih ka dongkah a no te koengloeng pah. BOEIPA aw sathueng kah kamkenno te thuk pah.
at den ikke skal høre paa deres Røst, som besværge, paa Manerens, som er udlært til at mane.
7 Amih te tui aka long bangla yip kak uh saeh. Thaltang, thaltang a phuk te haih pah tangloeng saeh.
Gud! bryd deres Tænder i deres Mund; Herre! knus de unge Løvers Kindtænder!
8 Hnap neh aka thoeih lainat neh huta aka rhumpu bangla khomik hmu uh boel saeh.
Lad dem henfly de som Vand, der løber bort; naar en skyder med sine Pile, da være disse som sløvede!
9 Na umam loh a yakming uh hlan ah cangpalam loh a yawn bangla hling khaw, thinghing khaw thingkoh khaw yawn saeh.
Lad dem være som en Snegl, der opløses, idet den gaar, som en Kvindes utidige Foster, som de, der ikke have set Solen.
10 Phulohnah a hmuh vaengah hlang dueng loh a kohoe vetih halang kah thii neh a kho a silh ni.
Førend eders Gryder kunne fornemme Ilden af Tornebusken, skal Stormen hvirvle det bort, hvad enten det er frisk eller i Brand.
11 Te vaengah pilnam loh, “Aka dueng ham thapang om pai. Diklai ah Pathen loh lai a tloek pai,” a ti ni.
Den retfærdige skal glæde sig, fordi han har set Hævnen; han skal to sine Trin i den ugudeliges Blod. Og Mennesker skulle sige: Den retfærdige har dog Frugt; der er dog en Gud, som dømmer paa Jorden.