Tingtoeng 55
1 Rhotoeng neh aka mawt ham David kah hlohlai Aw Pathen, ka thangthuinah he hnatun lamtah ka lungmacil te rhael boeh.
Til sangmesteren; med strengelek; en læresalme av David. Vend øret, Gud, til min bønn, og skjul dig ikke for min inderlige begjæring!
2 Kai taengah hnatung lamtah kai n'doo dae. Ka kohuetnah neh ka van tih ka pang ka ngawl.
Gi akt på mig og svar mig! Mine sorgfylte tanker farer hit og dit, og jeg må stønne,
3 Halang kah phaepnah hman ah thunkha kah ol loh kai sola boethae han sop uh tih thintoek neh kai taengah a konaeh uh.
for fiendens røst, for den ugudeliges undertrykkelse; for de velter elendighet over mig, og i vrede forfølger de mig.
4 Ka ko khuiah ka lungbuei loh phat tih dueknah mueirhih loh kai m'vuei khoep.
Mitt hjerte bever i mitt bryst, og dødens redsler er falt på mig.
5 Kai taengah rhihnah neh thuennah halo tih, tuennah loh kai n'thing.
Frykt og beven kommer over mig, og forferdelse legger sig over mig.
6 Te vaengah, “U long nim kai ham vahui bangla ka phae han khueh koinih ka ding vetih kho ka sak sue,” ka ti.
Og jeg sier: Gid jeg hadde vinger som duen! Da vilde jeg flyve bort og feste bo.
7 Yaoe A hla la ka cet sui tih, khosoek ah ka rhaehba mai lah sue. (Selah)
Se, jeg vilde flykte langt bort, jeg vilde ta herberge i ørkenen. (Sela)
8 Kai taengkah khohli khui lamloh, hlipuei a tloh khui lamloh kuepkolnah la ka tawn uh sue.
Jeg vilde i hast søke mig et tilfluktssted for den rasende vind, for stormen.
9 Ka Boeipa aw amih ol te haeh saeh lamtah dolh saeh, khopuei ah kuthlahnah neh tuituknah ni ka hmuh.
Opsluk dem, Herre, kløv deres tungemål! For jeg ser vold og kiv i byen.
10 Khoyin khothaih vongtung taengah vikvuek uh tih a ko khuiah boethae neh thakthaenah om.
Dag og natt vandrer de omkring den på dens murer, og elendighet og ulykke er inneni den.
11 Talnah loh a ko khuiah om tih, hnaephnapnah neh thailatnah loh toltung lamkah nong voelpawh.
Fordervelse er inneni den, og undertrykkelse og svik viker ikke fra dens torv.
12 Kai aka veet he ka thunkha moenih, anih koinih ka phueih pawn ni. Kai taengah aka pomsang uh te ka lunguet moenih. Te koinih anih taeng lamloh ka thuh tak ni.
For ikke er det en fiende som håner mig, ellers vilde jeg bære det; ikke er det min avindsmann som ophøier sig over mig, ellers vilde jeg skjule mig for ham;
13 Tedae ka boeihlum neh ka thanat la ka hmaiben hlanghing khaw namah ni.
men det er du, du som var min likemann, min venn og min kjenning -
14 Baecenol neh tun ka tui uh tih, rhoihui neh Pathen im la ka cet uh coeng.
vi som levde sammen i fortrolig omgang, som vandret til Guds hus blandt den glade høitidsskare.
15 Amih ko khuiah khaw, a lampahnah ah khaw thae uh. Te dongah amih te dueknah loh dueknah neh phae saeh lamtah, a hingnah te saelkhui la suntla uh saeh. (Sheol h7585)
Ødeleggelse komme over dem! La dem fare levende ned i dødsriket! For ondskap hersker i deres bolig, i deres hjerte. (Sheol h7585)
16 Pathen te kai loh ka khue tih BOEIPA loh kai n'khang.
Jeg vil rope til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Hlaem, mincang neh khothun ah ka lolmang tih ka ko vaengah ka ol han yaak.
Aften og morgen og middag vil jeg klage og sukke, så hører han min røst.
18 Kai taengkah aka om rhoek he a yet dongah ka hinglu he caemrhal lamkah sading la n'lat.
Han forløser min sjel fra striden imot mig og gir mig fred; for i mengde er de omkring mig.
19 Hlamat lamkah kho aka sa Pathen loh a yaak vetih amih te a phaep ni. (Selah) Amih taengah thovaelnah a om pawt bangla Pathen khaw rhih uh pawh.
Gud skal høre og svare dem - han troner jo fra fordums tid, (sela) dem som ikke vil bli anderledes, og som ikke frykter Gud.
20 A ngaimongnah taengah a kut a hlah tih, a paipi a poeih.
Han legger hånd på dem som har fred med ham, han vanhelliger sin pakt.
21 A ka te maehtha bangla hnal dae a lungbuei tah caemrhal la om. A olka te situi lakah yaai dae tumca a mukuh.
Hans munns ord er glatte som smør, men hans hjertes tanke er strid; hans ord er bløtere enn olje, og dog er de dragne sverd.
22 Na thinrhih te BOEIPA taengah hal lamtah amah loh nang n'cangbam bitni. Aka dueng te kumhal ah bung sak mahpawh.
Kast på Herren det som tynger dig! Han skal holde dig oppe; han skal i evighet ikke la den rettferdige rokkes.
23 Tedae Pathen nang loh pocinah rhom khuila amih te na hlak ni. Hlang thii aka ngaih neh hlangthai palat kah khohnin te paekboe pah pawtnim? Kai long tah nang dongah ka pangtung ni.
Og du, Gud, skal støte dem ned i gravens dyp; blodgjerrige og falske menn skal ikke nå det halve av sine dager; men jeg setter min lit til dig.
