Tingtoeng 53

1 Aka mawt ham Mahalath dongkah David hlohlai Hlang ang loh amah lungbuei neh Pathen om pawh a ti. A poci uh dongah dumlai la tueilaeh kap tih, a then aka saii om pawh.

Til Sangmesteren; til „Makalath‟; en Undervisning af David.

2 Vaan lamkah Pathen loh hlang ca rhoek te hmuh hamla a dan. Pathen aka toem lungming khaw om van nim?

En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig og vederstyggelig er deres onde Gerning; der er ingen, som gør godt.

3 Anih loh hlang boeih te tun a balkhong sak tih a rhonging uh coeng dongah hno then aka saii om pawh. Pakhat khaw om pawh.

Gud saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var en forstandig, nogen, som søgte Gud.

4 Boethae saii tih buh caak bangla ka pilnam aka yoop rhoek loh Pathen a khue uh pawt te ming uh pawt nim?

Enhver er afvegen, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.

5 Nang aka rhaeh thil kah rhuhrhong te Pathen loh a yaal dongah birhihnah om pawt dae birhihnah neh birhih uh. Amih te Pathen loh a hnawt dongah yah a bai.

Have de ikke kendt det, de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.

6 Amah loh Israel kah khangnah te Zion lamkah han khuen tih a pilnam kah thongtla te Pathen loh ham bal puei vaengah Jakob omngaih saeh lamtah Israel kohoe saeh.

Den Gang frygtede de saare, hvor intet var at frygte; thi Gud spredte Benene af dem, som lejrede sig imod dig; du gjorde dem til Skamme, thi Gud havde forkastet dem. Gid der fra Zion kom Frelse for Israel; naar Gud tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.