Tingtoeng 49
1 Aka mawt ham Korah ca rhoek kah tingtoenglung Pilnam boeih loh hekah he ya uh lah. Khosaknah dongkah khosa boeih loh hnatun uh.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Hlang capa rhoek long khaw, hlang tongpa rhoek long khaw, hlanglen neh khodaeng long khaw thikat la hnatunuh.
baade høj og lav, baade rig og fattig!
3 Ka ka loh cueihnah a thui vetih ka lungbuei poeknah loh a lungcuei om bitni.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 Ka hna he taengla ka kaeng vetih, ka olkael he rhotoeng neh ka thuicaih ni.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
5 Yoethaenah hnin ah ka khodil kathaesainah loh kai m'vael dae ba ham lae ka rhih eh?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 A thadueng dongah pangtung uh tih a khuehtawn a yet neh thangthen uh dae,
de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
7 hlang loh a manuca te a lat khaw a lat thai moenih. A tlansum te Pathen taengah a paek thai moenih.
Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
8 A hinglu kah tlansum tah kuelka tih kumhal a toeng.
— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 Te koihnih a yoeyah la hing pueng sui tih hlan khaw hmuh pawt sue.
og aldrig faa Graven at se;
10 Aka cueih rhoek long tah a duek te a hmuh. Aka ang neh kotalh khaw a milh vaengah a khuehtawn te hlang tloe ham a caehtak.
nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
11 Amih kah poeknah nen tah a im te kumhal ah, a pohmuen te thawnpuei lamkah cadilcahma duela, om ni a ti uh tih tolhmuen te amih ming neh a khue uh.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Tedae hlang he umponah khaw a rhaehrhong moenih, rhamsa banglam ni a thuidoek tih a hmata.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
13 Tetl a amamih khosing tea uepnah tih amih kah olthui te a hnukbang rhoek loh a pom uh. (Selah)
Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Amih te saelkhui kah boiva la tael uh vetih, dueknah loh a luem puei ni. Tedae mincang ah amih te aka thuem rhoek loh a taemrhai uh ni. A muei neh a lungpang a imhmuen lamloh saelkhui la hmawn ni. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 Tedae Pathen loh ka hinglu he saelkhui kut lamkah n'lat dongah kai he n'loh bit ni. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Hlang pakhat loh boei tih a im kah thangpomnah loh pungtai cakhaw rhih boeh.
Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
17 A duek vaengah pakhat khaw khuen mahpawh. A thangpomnah loh anih te suntlak puei mahpawh.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 A hing vaengah a hinglu te yoethen a paek tih namah te na hoeikhang vaengah nang uem uh dae,
Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
19 A napa rhoek kah cadilcahma la cet vetih yoeyah la vangnah hmu uh mahpawh.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
20 Hlang he umponah neh om dae a yakming pawt atah rhamsa aka hmata rhoek bangla om.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
