Tingtoeng 46
1 Aka mawt ham Korah ca rhoek kah Alamoth Laa Pathen tah mamih ham hlipyingnah neh sarhi la om tih, citcai n'dang mat vaengah bomkung la om.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
2 Te dongah diklai te theoih tih tlang te tuitunli kah tuilung la tim cakhaw rhih uh boel sih.
Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
3 Tui loh kilkul uh tih kawk uh, hoemnah neh tlang rhoek loh hinghuen. (Selah)
Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
4 Tuiv a pakhat kah sokca rhoek loh Khohni tolhmuen cim, Pathen khopuei te ko a hoe sak.
om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)
5 Pathen te anih khui ah a om dongah tuen mahpawh. Mincang a pha duela anih te Pathen loh a bom ni.
Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.
6 Namtom te kawk tih ram tuen. A ol te a paek atah diklai khaw paci.
Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7 Mamih taengah caempuei BOEIPA om tih, Jakob Pathen tah mamih kah somtung imsang ni. (Selah)
Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
8 Halo lamtah BOEIPA kah bibi, diklai ah imsuep a khueh te so lah.
Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
9 Diklai khobawt due caemtloek te aka paa sak loh, lithal a khaem tih caai khaw a tlueh, leng khaw hmai neh a hoeh.
Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.
10 Duem om uhlamtah Kai he Pathen ni tila ming uh. Namtom rhoek taengah caemthang ka rhuk vetih, diklai hmanah khaw caemthang ka rhuk ni.
Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.
11 Caempuei BOEIPA tah mamih taengah om tih, Jakob Pathen tah mamih kah imsang ni. (Selah)
Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
