< Tingtoeng 4 >

1 Rhotoeng neh aka mawt ham David kah Tingtoenglung Ka duengnah Pathen te ka khue vaengah ka taengah nan doo tih, rhal khui lamkah kai te nan voelphoeng sak. Kai n'rhen lamtah ka thangthuinah he han ya lah.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
2 Hlang capa rhoek aw, kai thangpomnah te me hil nim mingthae la a om ve? A poeyoek te nim na lungnah uh vetih, laithae nim na tlap uh eh? (Selah)
Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 Te dongah BOEIPA loh hlangcim te amah ham a hoep tila ming lah. Amah te ka khue vaengah, BOEIPA loh a yaak ni.
I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
4 Na tlai nen khaw tholh uh boeh. Na thinko neh na thingkong dongah thui lamtah kuemsuem lah. (Selah)
Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Duengnah hmueih te nawn lamtah BOEIPA dongah pangtung lah.
Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
6 Ulae kaimih a then aka tueng thai eh aka ti khaw yet. Aw BOEIPA na maelhmai kah a aa neh, kaimih soah han tue lah.
Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 Cangpai neh misur thai a thawt tue vaengkah lakah ka lungbuei ah kohoenah nan paek.
Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 BOEIPA nang bueng daengloh, kai he ngaikhuek la kho nan sak sak dongah, ngaimong la ka yalh vetih ka ih puei ni.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.

< Tingtoeng 4 >