Tingtoeng 39
1 Jeduthun loh mawt vaengkah ham David kah Tingtoenglung “Ka lai te tholh ve tila ka khosing ka ngaithuen vetih ka hmai ah halang khui atah ka ka dongah kahu ka khueh mai bitni,” ka ti.
Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David. Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine.
2 Duemnah neh ka tum uh tih a then lamloh ka ngam hatah ka thakkhoeihnah loh n'lawn.
Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt.
3 Ka kohnuenah neh ka ko khuiah ka lungbuei loh ling sut tih hmai la a rhong dongah ka lai neh,
Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge:
4 “Aw BOEIPA, ka hmakhah neh ka khohnin kah cungnueh te kai m'ming sak lah. Kai he hlang loh metla n'hnawt n'khoe m'ming sak lah.
La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort!
5 Ka khohnin he kutsom pakhat dawk nan khueh tih ka khosaknah he namah hmai ah a hong la coeng. Te dongah hlang boeih he a honghi la rhip pai. (Selah)
Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. (Sela)
6 Tedae hlang he mueihlip bangla cet tih a honghi la ko uh. A hmoek dae u loh a coi khaw ming pawh.
Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn.
7 Tedae balae ka lamtawn pueng. Ka ngaiuepnah he ka Boeipa namah dongah ni a om.
Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig.
8 Ka dumlai boeih lamkah kai n'huul lah. Hlang ang kah kokhahnah la kai nan khueh moenih.
Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren!
9 Namah loh na saii coeng dongah ka ka ang muehla ka khom.
Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det.
10 Na kut rham loh kai n'khah coeng dongah namah kah phaepnah he kai taeng lamkah han khoe laeh.
Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet.
11 Thaesainah dongah toelthamnah neh hlang na toel. Bungbo kah a cak bangla a hlangthen te na hma sak dongah hlang boeih he a honghi ni. (Selah)
Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. (Sela)
12 Aw BOEIPA, ka thangthuinah han ya lamtah ka mikphi neh ka pang vaengah hnatun lah. A pa rhoek boeih bangla kai khaw nang taengah lampah neh yinlai la ka om dongah olmueh ha dik boeh.
Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre.
13 Ka cet tih ka khum hlan ah ka ngai a dip ham khaw kai taeng lamkah mangthong mai dae.
Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere!
