Tingtoeng 38
1 David kah ngaidamnah Tingtoenglung Aw BOEIPA, na thinhul neh kai n'tluung boel lamtah na kosi neh kai n'toel boeh.
En Salme af David. Lehazkir.
2 Na thaltang loh kai dongah sap ha tlaeh tih na kut loh kai n'nan.
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 Nang kah kosi dongah ka pum he hlang la om voelpawh. Ka tholh dongah ka rhuh a sading pawh.
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 Kai kathaesainah loh ka lu hang khuk tih, kai ham hnophueih bangla a rhih loh n'nan.
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 Ka anglat dongah, ka boengha rhong tih rhim coeng.
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 Ka ngam paihaeh tangkik hil khohnin yungah kopang neh ka van.
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 Ka uen khaw boeih duih tih, ka pum he hlang la om voelpaawh.
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 Ka lungmit tih ka paep dongah, lungbuei phoenanah neh mat ka kawk.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 Ka ngaihlihnah boeih he, ka Boeipa namah taengah ka hal tih, ka hueinah he namah taeng lamloh a thuh moenih.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 Ka lungbuei a thimpom tih ka thadueng hnoeng. Te dongah ka mik khaw tueng pawh.
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 Ka tlohtat dongah ka lungnah ka paya rhoek loh saisai m'pai tak tih ka huiko khaw a hla lam ni a pai uh coeng.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 Ka hinglu aka mae rhoek loh n'hlaeh tih, kai yoethae puei ham aka tlap rhoek loh a talnah te a thui uh. Te dongah hlangthai palat rhoek loh hnin at puet n'taeng uh.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 Tedae kai tah hnapang bangla ka ya voelpawt tih olmueh loh a ka a ang pawt bangla ka om.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 Te dongah aka ya thai pawt tih a ka ah toelthamnah aka om pawt hlang bangla ka om.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 BOEIPA nang dongah ka hangdang tih nang loh nan doo bitni ka Boeipa ka Pathen aw
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 Te dongah, “Ka kho he a paloe vaengah kai n'kohah thil uh tih kai soah pomsang uh ve,” ka ti.
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 Cungdonah ham ka tawn uh tih ka nganboh loh kamah taengah om taitu.
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 Te dongah kai kathaesainah te ka doek. Kamah kah tholhnah dongah ka mawn.
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 Tedae ka thunkha rhoek kah hingnah tah ting tih a honghi dongah ka lunguet loh pungtai.
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 Te dongah a then te a thae neh aka thuung rhoek loh kai n'khingkhoek vaengah a then te kamah loh ka vai rhoela ka vai.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 Ka BOEIPA Pathen aw, kai n'hno boel lamtah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 Kai bomkung la ha tawn uh laeh ka loeihnah Boeipa.
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
