Tingtoeng 19
1 Aka mawt ham David kah tingtoenglung Vaan loh Pathen kah thangpomnah a doek tih bangyai loh a kut dongkah bibi te a doek.
(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
2 Hnin at phoeiah hnin at a olkhueh te a thaa tih yin at phoeiah yin at mingnah m'paek.
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
3 olkhueh om pawt tih olka khaw om pawh. Amih ol yaak mueh la om dae,
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
4 diklai pum ah amih ol te cet tih amih olthui loh lunglai a bawtnah te a pha. Khomik ham vaan ah dap a tuk pah.
når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;
5 Te dongah khomik te yulo bangla imkhui lamkah halo tih caehlong ah aka yong ham hlangrhalh bangla ngaingaih.
som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
6 Vaan a bawt lamkah ha thoeng tih a bawt due a hilnah dongah, khobae lamkah aka ying om pawh.
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
7 BOEIPA kah olkhueng tah a cuemthuek dongah ka hinglu loh a dawn sai. BOEIPA kah olphong he thuem tih, hlangyoe khaw a cueih sak.
HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
8 BOEIPA kah olrhi tah a thuem dongah lungbuei ko a hoe sak. BOEIPA kah olpaek tah a cil dongah mik a tueng sak.
HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,
9 BOEIPA hinyahnah he a cimcaih dongah a yoeyah la cak. BOEIPA kah laitloeknah oltak neh thikat la tang uh.
HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
10 Sui lakah naikap tih suicilh lakah oe ngai. Khoitui neh khoitak khuikah khoilitui lakah didip.
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
11 Te rhoek nen ni na sal loh na thuituen te a kuem tih thapang khaw a yet.
Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.
12 U long nim a tholhhik khaw a yakming tih a thuh nah lamloh kai m'hmil.
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
13 Na sal he thinlen khui lamkah nan n'hloh tih thinlen loh kai soah n'taemrhai pawt daengah ni ka sueng vetih dum puei lai puei khui lamkah m'hmil eh.
Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
14 Ka ol ka ka neh ka lungbuei kah phungding ol he ka lungpang neh kai aka tlan BOEIPA nang hmai ah kolonah la om uh saeh.
Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
