Tingtoeng 18
1 Aka mawt ham, A thunkha boeih kah kut neh Saul kut lamkah a BOEIPA loh a huul khohnin vaengah hekah laa lung he BOEIPA taengah aka thui David, BOEIPA sal kah Te dongah, “Kai kah ka thadueng, BOEIPA nang te kan haidam,” a ti.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 BOEIPA tah ka thaelpang, ka rhalvong neh kai aka hlawt, ka Pathen, ka lungpang la om. Amah dongah ka ying tih ka photling, daemnah molsom, neh ka imsang la om.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Thang then ham aka koih BOEIPA te ka khue vaengah ka thunkha rhoek kut lamkah ka daem.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Dueknah rhuihet loh kai n'yen tih aka muen soklong loh kai n'let sak.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Ka kho a bing vaengah BOEIPA te ka khue tih ka Pathen taengah ka pang. A bawkim lamloh ka ol a yaak tih ka pang ol loh amah hmai neh a hna khuila a pha.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Te vaengah diklai tuen tih hinghuen. Amah taengah a sai dongah tlang yung rhoek khaw tlai uh tih tuen uh.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 A hnarhong lamkah hmaikhu thoeng tih a ka lamkah hmai loh a laeh vaengah hmai-alh khaw tak.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Te phoeiah vaan te a koiloep tih a suntlak vaengah yinnah tah a kho hmui la pawk.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Cherub dongah ngol bal tih a ding vaengah khohli phae soah ding hang.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Khohmuep te a kaepvai kah a hlipyingnah la, khomong khomai kah tamyin tui te a dungtlungim la a khueh.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Amah hmai kah a aa te a khomai khui lamkah rhael neh hmai alh la coe.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Te phoeiah BOEIPA tah vaan lamkah loh ha kawk tih Khohni loh a ol a huel vaengah rhael neh hmai alh la thoeng.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 A thaltang a kah tih amih te a taek a yaak. Rhaek neh a daeh tih amih te a khawkkhek.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Na thintoek kah na hiil yilh neh BOEIPA nang kah tluungnah dongah sokca kah tui phoe tih lunglai khaw a yung hoep.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 A sang lamloh yueng uh tih tui dueng khui kah kai he n'tuuk tih n'doek.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Kai ham tah tlung uh coeng dae ka thunkha hlangtlung taeng lamkah neh ka lunguet taeng lamloh kai n'huul.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Ka rhainah khohnin ah amih loh kai m'mah uh cakhaw kai ham tukcawt longkhawn la BOEIPA om.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Tedae ka khuiah a naep dongah kai he a hoengpoeknah la n'thak tih kai n'pumcum sak.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Ka duengnah bangla BOEIPA loh kai n'thuung tih ka kut kah cimcaihnah vanbangla kai taengah ha mael.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 BOEIPA kah longpuei ka ngaithuen tih ka Pathen taeng lamkah ka poehlip van pawh.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Te dongah a laitloeknah boeih te kamah hmai ah ka khueh tih a khosing te kamah taeng lamkah ka phaelh pawh.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Amah hmaiah cuemthuek la ka om tih kamah kathaesainah lamloh khaw ka cue uh.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Te dongah ka duengnah neh amah mikhmuh ah ka kut kah cimcaihnah vanbangla kai taengah BOEIPA loh n'thuung coeng.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Hingcim taengah uepom la na om tih, cuemthuek hlang taengah na cungkuem coeng.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Aka meet uh taengah na meet uh tih voeldak te tah na hnueih.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Namah loh pilnam mangdaeng te na khang tih mikhmuh kah aka pomsang rhoek khaw na kunyun sak.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Ka BOEIPA Pathen namah loh ka hmaithoi nan tok tih ka hmaisuep khaw a tue.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Namah neh caem ka poeng tih ka Pathen nen tah pangbueng khaw ka poe thai.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Pathen tah a longpuei khangmai tih BOEIPA tah olthui a cimcaih dongah anih khuiah aka ying boeih ham tah photling la a om pah.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 BOEIPA phoeiah Pathen te unim? Mamih kah Pathen phoeiah tah unim lungpang bal?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Pathen loh kai he khuehtawn m'vah sak tih, ka longpuei khangmai la a khueh.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Ka kho he sayuk bangla han saii tih, ka hmuensang ah kai m'pai sak.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Ka kut he caemtloek ham a cang tih, ka ban loh rhohum lii khaw a phuk thai.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Namah kah khangnah photling te kai taengah nan paek tih, na bantang kut loh kai n'duel. Te dongah na kodonah neh kai nan rhoeng sak.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Ka kungdak kah ka kholaeh khaw na aeh dongah ka kho paloe pawh.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Ka thunkha rhoek te ka hloem tih amih te ka kae phoeiah amih ka khah hlanah ka balkhong moenih.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Amih te ka phop daengah ni thoo uh thai pawt tih ka kho tangah a bakop uh.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Caemtloek ham khaw kai he thadueng nan vah sak tih kai aka tlai thil rhoek te kamah hmuila na koisu.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Te dongah ka thunkha rhoek kah a rhawn te kai taengah na duen sak tih ka lunguet te ka biit.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 BOEIPA taengah pang uh coeng dae khang voel pawt tih amih te doo voel pawh.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Te dongah amih te khohli hman kah laipi bangla ka neet tih long kah tangnong bangla ka hawk.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Pilnam kah tuituknah khui lamkah kai nan hlawt. Namtom kah a lu la kai nan khueh ming pawt pilnam loh kai taengah tho a thueng.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Ka ol te a hna dongah olthang la a yaak uh vaengah kholong ca rhoek loh kai taengah mai a tum uh.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Kholong ca rhoek loh tahah uh tih amamih vongtung khui lamkah samoe uh.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 BOEIPA he hingnah la a om dongah ka lungpang tah a yoethen pai tih ka daemnah Pathen tah pomsang pai saeh.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Pathen loh kai hamla tawnlohnah a paek dongah kai dangah ni pilnam a voek.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Ka thunkha rhoek taeng lamkah kai nan hlawt, kai aka tlai thil soah kai nan pomsang bal. Hlang kah kuthlahnah lamkah kai nan huul.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Te dongah BOEIPA nang te namtom taengah kan uem vetih na ming te ka tingtoeng ni.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 A manghai kah khangnah tah len khaw len pai. Te dongah ni sitlohnah he a koelh taengah khaw, David neh a tiingan taengah khaw kumhal duela a saii pah.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
