< Tingtoeng 146 >
1 BOEIPA te thangthen uh. Ka hinglu aw BOEIPA te thangthen lah.
Min Sjæl! lov Herren!
2 Ka hingnah neh BOEIPA ka thangthen vetih ka om rhuet vaengah ka Pathen te ka tingtoeng ni.
Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
3 Hlang koca khuikah hlangcong dongah pangtung uh boeh. Anih dongah te khangnah a om moenih.
Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.
4 A mueihla te nong vetih amah te diklai la mael ni. Tekah khohnin ah a poeknah khaw paltham.
Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.
5 Jakob Pathen te amah kah bomkung la a khueh tih BOEIPA a Pathen dongah a ngaiuepnah aka khueh tah a yoethen.
Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
6 Vaan neh diklai, tuitunli neh a khuiah boeih aka saii loh kumhal due oltak la om.
som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;
7 A hnaemtaek kah laitloeknah a saii pah. Bungpong rhoek ham buh a paek tih a khih uh te khaw BOEIPA loh a hlah.
som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.
8 BOEIPA loh mikdael khaw mik a tueng sak. BOEIPA loh duengyai a sambai. BOEIPA loh aka dueng a lungnah.
Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
9 BOEIPA loh yinlai te a ngaithuen tih cadah neh nuhmai a tungaep. Tedae halang rhoek kah longpuei tah a khun pah.
Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
10 Zion nang kah Pathen BOEIPA kumhal duela manghai coeng. Cadilcahma phoeikah cadilcahma ham BOEIPA te thangthen uh.
Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!