< Tingtoeng 141 >

1 David kah Tingtoenglung BOEIPA nang kang khue vaengah kai taengla ha tawn uh. Nang te kang khue vaengah ka ol he hnakaeng lah.
Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2 Ka thangthuinah he na mikhmuh ah ka kutdong kah buham neh hlaemhmah khosaa kah bo-ul la tawn saeh.
Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
3 Aw BOEIPA ka ka ah rhaltawt hang khueh lamtah ka hmuilai kah thohkhaih he kueinah lah.
Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
4 Halangnah kah khoboe rhamlang poelyoe ham ol thae dongla ka lungbuei ham maelh boeh. Boethae aka saii hlang rhoek taengah khaw amih kah buhtui antui te m'bap sak boeh.
Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
5 Kai he aka dueng long tah sitlohnah neh n'phop vetih lu dongkah situi nen kai n'tluung lah saeh, lu ka hiil mahpawh. Tedae koep ka thangthuinah thil khaw Amih boethae rhoek ham ni.
Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
6 Amih aka tang sak rhoek te thaelpang pango lamloh paluet saeh. Te daengah a hlahmae uh ham khaw ka ol a hnatang uh eh.
Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
7 Diklai te a khoh tih a ueth bangla kaimih rhuh he Saelkhui ka ah ni a yaal uh. (Sheol h7585)
Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)
8 Tedae ka Boeipa Yahovah namah taengah ni ka mik ka dai. Namah ah ka ying vanbangla ka hinglu he na kingling moenih.
Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
9 Pael kut lamloh kai n'khoembael lah. Boethae aka saii kah hlaeh nen khaw kai he n'hlaeh uh.
Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
10 Kai ka khum duela halang rhoek tah amah kah thaang dongla rhenten cungku uh saeh.
Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.

< Tingtoeng 141 >