< Tingtoeng 122 >

1 David kah Tangtlaeng Laa Kai taengah, “BOEIPA im la cet uh sih,” a ti uh vaengah ka kohoe.
Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.
2 Jerusalem nang kah vongka ah kaimih kho loh pai uh tih om uh.
Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem te khopuei la tun cingcui sak ham ni a thoong.
Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,
4 BOEIPA kah koca koca tah olphong bangla BOEIPA ming te uem ham Israel taengla pahoi cet uh.
hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.
5 David im kah laitloeknah ngolkhoel ham ngolkhoel te pahoi a hol uh.
Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.
6 Jerusalem kah sadingnah hamla bih uh. Nang aka lungnah rhoek tah dingsuek saeh.
Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.
7 Na rhalmahvong khuiah rhoepnah, na impuei khuiah ommongnah om saeh.
Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!
8 Ka manuca neh ka hui rhoek ham khaw, “Na khuiah rhoepnah om laeh saeh,” ka ti eh.
For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!
9 Mamih Pathen BOEIPA im ham ni nang kah hnothen khaw ka toem eh.
For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

< Tingtoeng 122 >