Tingtoeng 116
1 Ka huithuinah ol te BOEIPA loh a yaak coeng dongah ka lungnah.
Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 Kai taengla a hna a kaeng dongah ka hing tue khuiah ka khue ni.
Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Dueknah rhuihet neh saelkhui longcaek loh kai n'caeng. Citcai loh kai m'hmuh tih kothae loh m'vuei. (Sheol h7585)
Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
4 Te vaengah, “Aw BOEIPA ka hinglu he poenghal sak lah,” tila BOEIPA ming te ka khue.
Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 Lungvatnah BOEIPA tah dueng tih mamih kah Pathen loh a haidam.
Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 BOEIPA loh hlangyoe a ngaithuen. Ka tlayae vaengah kai n'khang.
Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 BOEIPA loh nang ham a phai coeng dongah aw ka hinglu na ngolbuel la ha mael laeh.
Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Ka hinglu he dueknah lamkah, ka mik he mikphi lamkah, ka kho khaw thuihkoek dong lamkah nan pumcum sak.
Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 Te dongah mulhing khohmuen kah BOEIPA mikhmuh ah ka pongpa van ni.
Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 Kai loh, “Ka tholh tangkik,” ka ti vaengah pataeng ka tangnah.
Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Kai loh ka tamto vaengah, “Hlang boeih he laithae ni,” ka ti.
Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Kai ham a thennah boeih he BOEIPA taengah metlam ka thuung eh?
Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 Khangnah boengloeng te ka pom vetih BOEIPA ming te ka khue ni.
Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 BOEIPA taengkah ka olcaeng te a pilnam boeih kah mikhmuh ah ka thuung pawn ni.
Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 A hlangcim rhoek kah dueknah he BOEIPA mikhmuh ah vang.
Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Aw BOEIPA, kai he na sal pai ni. Na salnu kah a ca, na sal kai he, ka kuelrhui lamloh nan hlam.
Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Nang taengah uemonah hmueih ka nawn vetih BOEIPA ming te ka khue ni.
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 BOEIPA taengkah ka olcaeng te a pilnam boeih kah mikhmuh ah,
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 BOEIPA im vongup neh Jerusalem nang khuiah ka thuung pawn ni. BOEIPA tah thangthen uh.
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
