Tingtoeng 107
1 A sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
2 Rhal kut lamkah a tlan hlang loh BOEIPA kah a tlan te thui saeh.
Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,
3 Te vaengah amih te khocuk, khotlak, tlangpuei, tuitunli, khohmuen amkah a coi.
og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.
4 Khosoek khopong ah khopuei tolrhum longpuei a hmuh uh mueh la kho a hmanguh.
De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.
5 Bungpong neh tuihalh la a khuiah a hinglu te rhae.
De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.
6 Kho a bing vaengah BOEIPA te a khue uh tih khobing khui lamkah amih te a huul.
Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,
7 Te dongah amih te tolrhum khopuei la caeh ham a thuem longpuei neh a hoihaeng.
og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.
8 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
9 A hinglu aka halthi te tuihalh a dip pah sak tih a hinglu aka pongnaeng te khaw hnothen a cung sak.
for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.
10 Hlangvang tah khohmuep neh dueknah hlipkhup kah thirhui neh phacipphabaem la aka ngol thongtla la coenguh.
De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,
11 Pathen kah olka te a koek uh tih Khohni kah oluen khaw a tlaitlaek uh.
fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.
12 Te dongah thakthaenah dongla a kunyun sak tih a lungbuei a toh uh vaengah bom pawh.
Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.
13 Tedae kho a bing uh vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah koep a khang.
Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
14 Amih te khohmuep neh dueknah hlipkhup lamkah a poh tih a kuelrhui khaw a bawt pah.
Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.
15 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
16 Rhohum thohkhaih te a phil tih thicung thohkalh khaw a tloek.
for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.
17 Amih tah boekoek longpuei kah hlang ang neh amamih kathaesainah dongah phaep uh.
De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;
18 A hinglu loh caak boeih a tuei pah uh tih dueknah vongka te a paan uh.
deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.
19 Kho a bing vaengah BOEIPA taengah pang uh tih amih te khobing khui lamkah a khang.
Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.
20 A ol a hlah phoeiah amih a hoeih sak tih amih rhomhmop te a poeng a hal sak.
Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.
21 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;
22 Te dongah uemonah hmueih te nawn uh saeh lamtah tamlung neh a bibi te doek uh saeh.
og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.
23 Sangpho neh tuitunli ah suntla uh tih tui puei ah bitat aka saii rhoek loh,
De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,
24 BOEIPA kah bibi neh a laedil kah khobaerhambae te a hmuh uh.
de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.
25 A voek vaengah hlipuei khohli thoo tih tuilae khaw samboek.
Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.
26 Vaan la luei uh tih tuidung la a suntlak uh vaengah a hinglu tah yoethaenah neh paci uh.
De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.
27 Yurhui bangla lam uh tih a yoka dongah a cueihnah boeih hma uh.
De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.
28 Kho a bing vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah a poh.
Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.
29 Hlipuei te bidip la a duem sak tih tuiphu rhoek khaw ngam uh.
Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.
30 Tuiphu a sap vaengah a kohoe uh tih amamih kah a naepnah langdai la a mawt.
Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.
31 Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn
32 Te dongah pilnam hlangping lakliah amah te pomsang uh saeh lamtah patong rhoek kah tolrhum ah thangthen uh saeh.
og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.
33 Tuiva te khosoek la, tuiphuet tui khaw tuihang la a khueh.
Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,
34 Cangthen kho khaw boethae loh kho a sak thil dongah lungkaehlai la,
et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.
35 khosoek te tuibap tui la, rhamrhae lai khaw tuiphuet tui la a khueh.
Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.
36 Teah te bungpong rhoek kho a sak sak tih tolrhum khopuei a thong uh.
Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.
37 Te vaengah khohmuen a tawn uh tih misur a tue dongah a vuei a thaih cuen.
Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.
38 Amih te yoethen a paek tih muep a ping uh vaengah a rhamsa khaw polpai sak pawh.
Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.
39 Tedae a polpai uh vaengah caya yoethae neh kothae dongah ngam uh sut.
Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.
40 Hlangcong rhoek te nueihbu a hawk thil tih long mueng hinghong la kho a hmang sak.
Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,
41 Tedae khodaeng te phacipphabaem lamkah a hoeptlang tih a hui a ko te boiva bangla a khueh.
han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.
42 Aka thuem rhoek loh a hmuh uh vaengah a kohoe uh dae dumlai boeih long tah a ka khoep a buem.
De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.
43 U khaw aka cueih long tah hekah he kuem saeh lamtah BOEIPA kah sitlohnah te yakming uh saeh.
Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!
