Olcueih 1
1 Israel manghai David capa Solomon kah he,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 cueihnah ming sak ham neh ol yakmingnah te yakming sak ham thuituennah la om.
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 Thuituennah la loh ham neh duengnah, tiktamnah neh vanatnah te aka cangbam sak la om.
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 Camoe hlangyoe taengah mingnah neh thuepnah, khinglangnah aka pae la om.
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 Aka cueih loh hnatun saeh lamtah rhingtuknah la thap thil saeh, aka yakming loh a niing la hol saeh.
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 Aka cueih rhoek kah, nuettahnah olka neh amih kah olkael aka yakming sak la om.
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 BOEIPA hinyahnah tah cueihnah, mingnah a tongnah la om tih aka ang loh thuituennah a hnoelrhoeng.
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 Ka ca aw na pa kah thuituennah he hnatun lamtah na nu kah olkhueng khaw tloeng sut boeh.
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 Te te na lu ham mikdaithen kah lukhueng neh na rhawn ham oi la om.
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Ka ca nang te hlangtholh rhoek loh n'hloih cakhaw rhoih boeh.
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 “Kaimih taengah pongpa lamtah hlang thii te rhongngol thil sih, ommongsitoe te a tloengtlaih la dawn sih.
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
12 Amih te saelkhui bangla a hing la dolh sih lamtah tangrhom ah a pum la a cungpung bangla om saeh. (Sheol h7585)
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 A boei a rhaeng boeih neh a phu aka tlo te n'dang uh vetih mamih im he kutbuem neh m'baetawt sak mako.
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 Na hmulung te kaimih lakli ah naan lamtah mamih boeih ham sungsa pakhat la om saeh,” a ti uh atah,
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 Ka ca aw, amih kah longpuei ah cet boel lamtah na kho te amih kah a hawn lamloh hoi lah.
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 Amih kah a kho tah boethae hamla cungpoeh uh tih thii long sak ham loe uh.
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 Vaa phae boeih kah a hmaiah a tloengtlaih la lawk a tung uh.
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 Amih loh amamih kah a thii te a rhongngol thil uh tih a hinglu te a mae uh.
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 Mueluemnah dongah aka mueluem boeih kah a khosing te tah a boei kah a hinglu ni a rhawt pah.
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 Cueihnah tah vongvoel ah tamhoe tih toltung ah a ol a huel.
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 Thohka ah aka kawk rhoek kah a lu ah a pang pah tih khopuei vongka ah ol a thui.
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 Hlangyoe nang loh mevaeng hil nim hlangyoe na lungnah ve, hmuiyoi rhoek tah amamih kah saipaat dongah naep uh tih, aka ang rhoek loh mingnah te a hmuhuet uh.
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 Ka toelthamnah he mael thil lah, ka mueihla he nang hamla kan thaa saeh lamtah ka ol he khaw nang kam ming sak eh.
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 Kang khue vaengah na aal uh tih ka kut kan cavaih vaengah nim te hnatung uh pawh.
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 Kai kah cilsuep boeih te na dul uh tih, kai kah toelthamnah khaw na ngaih uh pawh.
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 Kai khaw nangmih kah rhainah te ka nueih thil vetih nangmih ah birhihnah a thoeng vaengah kan tamdaeng ni.
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 Nangmih kah birhihnah tah khohli rhamrhael bangla ha pawk vetih na rhainah loh cangpalam bangla halo vaengah, citcai neh khobing loh nangmih te m'paan vaengah,
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 Kai ng'khue uh cakhaw ka doo mahpawh, kai n'toem uh cakhaw m'hmu uh bal mahpawh.
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 Te yueng te mingnah a hmuhuet uh tih BOEIPA kah hinyahnah te tuek uh pawh.
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 Kai cilsuep dongah naep uh pawt tih, kai kah toelthamnah khaw boeih a tlaitlaek uh.
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 A khosing kah a thaih te a caak uh vetih a cilkhih loh a lawn uh bitni.
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 Hlangyoe hnuknong loh amih te a ngawn vetih aka ang kah ommongnah loh amih te a milh sak ni.
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 Tedae kai taengah aka hnatun long tah ngaikhuek la kho a sak vetih yoethae kah birhihnah khuiah khaw rhalthal van ni.
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
