Olcueih 9
1 Cueihnah loh a im a sak tih a tung parhih a vueh.
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 A maeh te a ngawn tih misurtui neh a thoek tih a caboei te a tawn.
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 Amah kah hula rhoek te a tueih tih, vangpuei hmuensang dangdoe lamkah a khue.
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 Te phoeiah, “Unim hlangyoe, anih te lungbuei a talh khaw pahoi nong tak saeh.
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 Halo, ka buh he ang uh lamtah misur ka thoek he o uh.
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 Hlangyoe te hnoo lamtah hing uh, yakmingnah longpuei te uem uh.
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 Hmuiyoi aka toel tah amah loh yah a poh tih, halang aka tluung tah amah loh nganboh a yook.
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 Hmuiyoi te tluung boeh namah m'hmuhuet ve. Aka cueih tah na tluung cakhaw nang n'lungnah ni.
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 Aka cueih te pae lah taoe cueih ni, aka dueng te na tukkil atah rhingtuknah a thap ni.
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 BOEIPA hinyahnah tah cueihnah lamhma la om tih aka cim mingnah he yakmingnah la om.
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 Kai rhangneh na khohnin te puh vetih nang hamla hingnah kum khaw a thap ni.
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 Na cueih la na cueih mak atah namah ham ngawn ni. Hmui na yoih atah nang namah long ni na phueih eh.
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 Angvawk nu loh a poeyoek la kawk tih bang khaw ming pawh.
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 Tedae a im thohka neh vangpuei hmuensang kah ngolkhoel dongah ngol.
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 Te vaengah a caehlong a dueng la longpuei ah aka pongpa rhoek te a khue.
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 “Hlangyoe neh lungbuei aka talh tah pahoi ha pah saeh.
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 A tui huen aka tui sak tih yinhnuk buh neh aka hmae,” a ti.
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
