Olcueih 6
1 Ka ca, na hui ham rhi na khang tih kholong ham na kut na tum atah,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 Na ka dongkah olthui loh n'hlaeh coeng tih na ka dongkah olthui loh n'khaih.
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Te te na saii dongah ka ca aw, na huul uh cakhaw na hui kah kut ah ni na pha hae. Te dongah cet, mawn lamtah na hui hloep laeh.
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 Na mik te ih sak boeh, na mikkhu te ngam boeh.
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Kut dongkah kirhang bangla sayuep kut dongkah vaa bangla namah huul uh laeh.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Kolhnaw aw lunghi taengla cet lah, anih kah khosing ke hmu lamtah cueih van lah.
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 A taengah rhalboei khaw, rhoiboei khaw, aka taemrhai ham khaw om mai pawh.
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 Khohal ah a buh te a soepsoei tih cangah ah a caak te a yoep.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Kolhnaw aw me hil nim na yalh vetih na ih lamloh me vaengah nim na thoh ve?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Bet ih, bet ngam, kut poem bet neh na yalh.
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 Te vaengah na khodaeng te aka cet paitai bangla, na tloelnah loh photling aka bai hlang bangla ha pawk ni.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 Aka muen hlang neh boethae hlang tah a ka dongkah olhmaang nen ni a pongpa.
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 A mik neh a mikhip, a kho neh a thui, a kutdawn neh a thuinuet.
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 A lungbuei kah a calaak neh a tuetang takuem ah boethae bueng a paem tih, tingtoehnah neh hohmuhnah a khuen.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Te dongah amah kah rhainah loh buengrhuet a thoeng thil vetih hoeihnah om kolla khaem pahoi ni.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 He parhuk he BOEIPA loh a thinah tih a hinglu dongah tueilaehkoi khuikah tueilaehkoi parhih tah.
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 A honghi lai aka ludoeng kah a mik, ommongsitoe kah thii aka long sak kah a kut,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 Boethae kopoek aka paem lungbuei, boethae dongla aka yong paitok kho,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 A hong kah laipai loh laithae ol a sat tih pacaboeina lakli ah tingtoehnah la a khuen.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Ka ca, na pa kah olpaek te kueinah lamtah na nu kah olkhueng phap sut boeh.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Na lungbuei ah rhawp hlaengtang lamtah na rhawn ah rhawp laikoeinah lah.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Na caeh vaengah nang m'mawt vetih na yalh vaengah nang te n'tawt ni, na haenghang vaengah nang n'lolmang puei ni.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 Olpaek tah hmaithoi ni, olkhueng khaw vangnah ni, thuituennah dongkah toelthamnah khaw hingnah longpuei ni.
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 Huta thae taeng lamkah neh kholong nu ol hnal lamloh nang aka ngaithuen ham ni.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 A sakthen te na thinko nen khaw nai boeh, a mikkhu neh nang te n'hloih boel saeh.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 Pumyoi nu tah buh hluem ham ni, tedae hlang yuu loh hinglu phutlo khaw a hoem.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Hlang kah a rhang dongah hmai a poep lalah a himbai te hoeh mahpawt a?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Hlang pakhat te hmai-alh dongah a caeh lalah a kho te duih mahpawt a?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 A hui kah yuu te aka kun thil tih aka ben tah pakhat khaw hmil tangloeng mahpawh.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 A hinglu kah a lamlum dip sak hamla a huen atah hlanghuen te hlang loh hnoelrhoeng mahpawt a?
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 A hmuh uh atah a pueh parhih la a sah saeh lamtah a im kah a boei a rhaeng te boeih a phai saeh.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Lungbuei aka talh huta tah samphaih, a hinglu aka phae long ni te te a saii.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 Tlohtat neh yah a dong vetih anih kokhahnah te hmata mahpawh.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 Phulohnah khohnin ah a va kah kosi neh thatlainah dongah lungma ti mahpawh.
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 A mikhmuh kah tlansum pakhat khaw khuen pah pawt vetih kapbaih yet cakhaw huem pah mahpawh.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
