Olcueih 5
1 Ka ca aw, ka cueihnah he hnatung lamtah ka lungcuei dongla na hna kaeng lah.
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 Thuepnah neh mingnah te ngaithuen hamla na hmuilai long khaw tuem uh saeh.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Rhalawt nu kah a hmuilai ah khoilitui cip tih a lai khaw situi lakah hnal.
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 Tedae hmailong ah tah anih te pantong bangla khahing tih cunghang paihat bangla haat.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Hingnah caehlong lakah a ming pawh a namtlak likloek te saelh ve ne.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Te dongah ka ca rhoek kai ol he hnatun uh laeh, ka ka dongkah olthui te nong tak boeh.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Na longpuei te anih neh lakhla sak lamtah a im thohka lam khaw mop boeh.
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Na mueithennah te a tloe taengla ham pae vetih na kum muenying muenyang la hang khueh ve.
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Na thadueng te rhalawt rhoek cung uh vetih na patangnah phu te kholong imkhui la pawk ve.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Na hmailong ah na nguek vetih na pum na saa khaw hmawn hae ni.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Te vaengah, “Thuituennah te ka hmuhuet tih toelthamnah khaw ka lungbuei loh a tlaitlaek pai.
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Ka saya ol te ka hnatun pawh kai aka cang puei taengah khaw ka hna ka kaeng pawh.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Hlangping neh rhaengpuei lakli kah boethae sumsiit te vat ka pha,” na ti hae ni
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Na tuitung dongkah tui neh na tuito lamtah aka sih te o.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Na tuisih te kawtpoeng ah, sokca tui te toltung ah phuet saeh.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Nang namah bueng hamla om saeh lamtah na taengkah kholong ham boel saeh.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Na thunsih te yoethen la om saeh lamtah na camoe kah na yuu dongah kohoe sak.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Anih tah sayuk rhuinu lunguem bangla, a sukbam te sakhi rhuinu mikdaithen bangla a tuetang boeih ah nang te m'hmilhmal sak saeh lamtah a lungnah loh m'palang sak yoeyah saeh.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Ba ham lae ka ca loh rhalawt la na palang vetih kholong kah a rhang te na kop eh.
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Hlang kah longpuei neh a namtlak boeih a saelh te khaw BOEIPA mikhmuh ah om.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Halang te amah kathaesainah loh amah te a tuuk tih a tholhnah rhui loh a ban.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Anih thuituennah a om pawt dongah duek vetih a anglat aih dongah palang ni.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
