< Olcueih 29 >
1 Toelthamnah a om lalah a rhawn aka mangkhak sak hlang tah hoeihnah om kolla pahoi khaem ni.
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 Hlang dueng a pul vaengah pilnam a kohoe. Tedae halang loh a taemrhai vaengah pilnam huei.
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 Cueihnah aka lungnah hlang loh a napa ko a hoe sak. Tedae pumyoi neh aka luem loh boeirhaeng khaw a milh sak.
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 Tiktamnah dongah ni manghai loh khohmuen a pai sak. Tedae kapbaih aka ca hlang loh khohmuen a koengloeng.
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 A hui taengah aka hoem hlang khaw amah khokan dongah ni lawk a tung coeng.
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 Hlang boethae loh boekoeknah neh hlaeh a tung. Tedae aka dueng tah tamhoe tih a kohoe.
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 Aka dueng long tah tattloel kah dumlai a ming pah. Halang long tah mingnah pataeng a yakming moenih.
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 Saipaat hlang rhoek loh khorha a sat. Tedae hlang cueih rhoek long tah thintoek pataeng a dolh.
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 Hlang cueih loh hlang ang taengah lai a thui. Tedae a tlai phoeiah tah luem puei cakhaw mongnah om mahpawh.
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 Thii aka hal hlang rhoek loh cuemthuek te a hmuhuet uh. Tedae aka thuem rhoek long tah a hinglu a toem pah.
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 Aka ang loh a mueihla khaw boeih a poh. Tedae aka cueih long tah a hnuk ah domyok a ti.
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 A hong ol aka hnatung loh a taemrhai vaengah, a bibi rhoek khaw boeih halang uh.
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 Khodaeng neh hlang kah a hnaephnapnah a humcui rhoi vaengah, BOEIPA loh a boktlap la mik a tueng sak.
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 A ngolkhoel cikngae yoeyah sak ham atah, tattloel ham khaw manghai loh oltak neh lai a tloek pah.
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 Cungcik neh toelthamnah loh cueihnah a paek. Tedae a hlahpham camoe loh a manu yah a bai.
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 Halang rhoek a pul vaengah boekoek khaw pul. Tedae aka dueng long tah amih a cungkunah lam ni a hmuh eh.
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 Na capa te toel lamtah na duem bitni. Na hinglu ham khaw buhmong m'paek ni.
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 Mangthui a om pawt atah pilnam khaw pam. Tedae olkhueng aka ngaithuen tah a yoethen pai.
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 Ol bueng neh sal a toel thai moenih. Yakming cakhaw hlat hae mahpawh.
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 A ol neh aka cahawt hlang khaw na hmuh coeng. Anih lakah hlang ang taengah ngaiuepnah om ngai.
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 A sal te a camoe lamloh aka dom tah, a hmailong ah khoemtloel la a coeng pah ni.
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 Thintoek hlang loh olpungkacan a huek tih, kosi boei khaw boekoek la muep om.
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 Hlang kah a hoemnah loh amah a kunyun sak. Te dongah a mueihla tlarhoel tah thangpomnah loh a moem.
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 Hlanghuen taengah boe aka soep tah, a hinglu ni a hmuhuet coeng. Thaephoeinah ya cakhaw, thui thai mahpawh.
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 Hlang kah thuennah loh hlaeh ni a tung eh. Tedae BOEIPA dongah aka pangtung tah sueng.
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 Aka taemrhai kah maelhmai khaw muep a tlap uh. Tedae hlang taengkah laitloeknah tah BOEIPA hut ni.
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 Hlang dueng long tah dumlai te tueilaehkoi a ti. Tedae halang long tah longpuei aka thuem te tueilaehkoi a ti van.
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.