Olcueih 25
1 Tahae Solomon kah rhoek he Judah manghai Hezekiah kah hlang rhoek loh a puen uh bal.
Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2 Pathen kah thangpomnah loh olka te a thuh tih, manghai kah thangpomnah long tah olka te a khe.
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3 Buhuengpomnah he vaan ah, a laedil bal khaw diklai ah. Te dongah manghai rhoek kah lungbuei he khenah om pawh.
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4 Ngun te a aek met pah. Te daengah ni hnopai aka saii ham khaw a poeh pa eh.
Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;
5 Halang khaw manghai mikhmuh lamkah loh haek uh. Te daengah ni a ngolkhoel loh duengnah dongah a ngol eh.
naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6 Manghai mikhmuh ah namah pom uh boeh, a hmuen tuenglue ah khaw pai boeh.
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;
7 Na mik loh a hmuh vanbangla, hlangcong mikhmuh ah na kunyun lakah, “Nang pahoi yoeng dae,” a ti te then ngai.
det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8 Toe koeloe ham khaw khuen boeh. Meltam khaw, na hui neh na hmai a thae vaengah a bawtnah ah na saii ve.
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?
9 Namah lamkah oelhtaihnah te na hui neh tuituk uh rhoi. Tedae baecenol he tah a tloe la puek sak boeh.
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,
10 Uepom loh nang n'ya vetih nang taengah theetnah loh paa tlaih pawt ve.
thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11 A buelhmaih la a thui olka tah cak ben dongkah sui thaihthawn la om.
Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12 Hlang cueih a tluung vaengah aka hnatun kah a hna dongah sui hnaii, sui himbai la a om pah.
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13 Cangah tue vaengkah vuelsong a dingsuek bangla, uepom laipai long tah amah aka tueih kung taeng neh a boei te khaw a hinglu a caih sak.
Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14 Khomai neh khohli khaw om dae khonal a om pawt bangla, aka yan uh hlang kah kutdoe khaw a honghi ni.
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15 Thinsen rhangneh rhalboei a hloih thai tih, mongkawt ol loh songrhuh a khaem thai.
Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16 Khoitui na hmuh te a rhoeh ah na caak mako, n'lawt vetih na lok ve.
Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17 Na kho te na hui im ah a rhoeh la hawn sak aih, nang n'hnuenah vetih namah te m'hmuhuet ve.
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.
18 A hui taengah a hong laipai la aka phoe hlang tah caemboh, cunghang neh thaltang aka haat bangla om.
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19 Citcai tue vaengah hnukpoh pangtungnah ngawn tah, no hom, kho aka haeh banghui pawn ni.
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.
20 Boethae lungbuei te laa neh aka hlai khaw, khosik tue vaengah himbai aka pit, a thuui dongah lunghuem bangla om.
Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.
21 Na lunguet khaw a pongnaeng atah buh cah lamtah, a halh bal atah tui tul.
Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22 Te vaengah ni nang kah hmai-alh te a lu dongla poep uh coeng tih, BOEIPA loh nang yueng la a thuung ni.
da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23 Tlangpuei yilh loh khonal hang khuen. A huephael kah olka loh a mikhmuh ah kosi a sah.
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24 Imkhui ah huta kah olpungkacan neh hohmuhnah hloih dongkah lakah tah, imphu kah yael ah khosak he then ngai.
Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25 Khohla bangsang kho lamkah olthang then khaw buhmueh rhathih vaengkah hinglu ham tui ding bangla om.
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26 Tuisih loh rhong tih thunsih loh a nu banghui la, aka dueng loh halang mikhmuh ah a yalh pah.
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.
27 Khoitui muep caak ham neh, thangpomnah loh a thangpomnah neh khenah he then pawh.
Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.
28 Vongtung aka tal khopuei neh, a mueihla kah tungaepnah aka tal hlang tah sut rhawp.
Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.
