Olcueih 24
1 Hlang thae rhoek taengah thatlai boeh. Amih taengah om hamla nai rhoe nai boeh.
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2 Amih kah lungbuei loh rhoelrhanah te a taeng tih, a hmuilai loh thakthaenah ni a thui.
thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3 Cueihnah neh im a sak tih a lungcuei neh a thoh.
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4 Mingnah loh boeirhaeng neh a kuel a ka, a naep a noi boeih khaw imkhui ah a khawk sak.
ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5 Cueih he tah hlang kah sarhi la om tih, mingnah loh hlang kah thadueng a cong pah.
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6 Caemtloek vaengah nang hamla a niing hang hol vetih, uentonah cungkuem neh loeihnah hang khueh ni.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
7 Cueihnah he aka ang ham tah sang aih. Vongka ah a ka a ong pah moenih.
Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
8 Thaehuet ham aka moeh tah, “Tangkhuepnah boei,” la a khue uh ni.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9 Anglat kah a tholh khaw khonuen rhamtat, hmuiyoi hlang khaw tueilaehkoi ni.
Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10 Citcai tue vaengah na tahah tih, na thadueng khaw tla.
Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11 Duek sak ham a khuen uh te huul uh laeh, ngawnnah la aka yalh te khaw hloh uh laeh.
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 “Ka ming uh moenih ko he,” na ti cakhaw, amah loh lungbuei a khiinglang tih yakming mahpawt a? Na hinglu aka kueinah loh a ming ta. Te dongah hlang he amah kah bisai bangla a thuung ni ta.
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 Ka ca, khoitui tah then tih ca lah. Khoilitui tah na ka dongah didip ta.
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 Cueihnah te na hinglu ham ming van lah. Na hmuh atah na hmailong khui vetih, na ngaiuepnah khaw yoe mahpawh.
vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
15 Halang aw, hlang dueng tolkhoeng ke rhongngol thil boeh, a kolhmuen te khaw rhoelrhak pah boeh.
Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 Aka dueng tah voei rhih a cungku akhaw koep thoo dae, halang rhoek tah yoethae nen ni a tongtah uh.
thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Na thunkha, na thunkha te a cungku vaengah kokhahnah boeh, a paloe vaengah khaw na lungbuei omngaih sak boeh.
Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 BOEIPA loh a hmuh vaengah a mik lolh vetih, anih taengkah a thintoek te vik lat ve.
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19 Thaehuet dongah sai boeh. Halang rhoek taengah khaw thatlai boeh.
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20 Boethae ham a hmailong a khui pah moenih, halang kah hmaithoi khaw a thih pah ni.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
21 Ka ca, BOEIPA khaw, manghai khaw rhih lah. Aka thovael neh pitpom boeh.
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22 Amih te rhainah loh buengrhuet a pai thil vetih, amih rhoi kah yoethaenah te ulong a ming?
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23 He rhoek khaw hlang cueih kah a hut ni. Laitloeknah dongah maelhmai loha sak khaw then pawh.
Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24 Halang te, “Na dueng,” aka ti nah tah, amah te pilnam loh a tap vetih, namtu loh kosi a sah thil ni.
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25 Tedae amih aka tluung rhoek te hoel ti vetih, a soah yoethennah hnothen loh a thoeng pah ni.
men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26 Langya la olka aka mael tah, a hmuilai te a mok pah.
Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27 Na bibi te vongvoel ah khaw cikngae sak. Anih te a hnukah na lo ah a sikim phoeiah na im te thoh.
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
28 Na hui te ahong mai neh laipai la om thil boeh. Namah kah hmuilai neh na hloih a?
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29 “Kai taengah a saii bangla amah te ka saii van ni, hlang te amah kah bisai bangla ka thuung ni,” ti boeh.
sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
30 Kolhnaw hlang kah lohma longah khaw, lungbuei aka talh hlang kah misur taengah khaw ka cet coeng.
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
31 Lo pum ah dohui daih tih, canghli ah lota loh a thing. A vongtung dongkah lungto khaw a koengloeng coeng ke.
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
32 Ka hmuh vaengah kai long tah, ka lungbuei ah ka khueh tih, ka sawt vaengah thuituennah la ka loh.
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
33 Bet ip, bet ngam, kut bet a poem neh yalh pahoi.
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
34 Te vaengah na khodaeng loh aka cetpaitai bangla, na tloelnah loh photling aka bai hlang bangla ha pawk.
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
