Olcueih 20
1 Misurtui tah hmuiyoi la om tih yu long khaw hue a sak. Te dongah anih loh a palang sak hlang boeih tah cueih voel pawh.
En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
2 Manghai kah a mueirhih tah sathueng kah a kawk bangla om tih, anih aka paan ngawn tah a hinglu ni a phai coeng.
Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3 Tuituknah lamloh aka hoep uh hlang ham thangpomnah la om tih, aka ang boeih long tah tohhaemnah a puek sak.
Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
4 Kolhnaw loh sikca ah pataeng caai voel pawh. Te dongah cangah ah a dawt tah a dawt dae dang voel pawh.
Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5 Hlang lungbuei kah cilsuep tah tui aka dung bangla om tih, hlang lungcuei loh a dueh.
Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6 Hlang pilnu amah kah sitlohnah te boeih a doek dae, oltak hlang te u long a hmuh?
Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7 A thincaknah neh aka cet hlang dueng tah amah hnukah a ca rhoek khaw a yoethen.
Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
8 Manghai tah laitloeknah ngolkhoel dongah ngol tih, boethae boeih te a mik neh a thaek.
Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9 “Ka lungbuei ka saelh tih ka tholh lamloh ka caihcil,” tila ulong a ti thai.
Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
10 Lungto neh lungto khaw, cangnoek neh cangnoek khaw BOEIPA ham a boktlap la tueilaehkoi ni.
To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
11 A khoboe dongah camoe pataeng khaw loha coeng. A bisai loh cil tih a thuem atah.
Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12 Hna loh yaak tih mik loh a hmuh he khaw a boktlap la BOEIPA long ni a saii.
Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13 Ih he lungnah boeh na khodaeng na pang ve. Na mik a tueng daengah ni buh na cung eh.
Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14 Hno aka lai loh a thae, a thae la a thui tih amah a khawk vaengah tah lat thangthen bal.
Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
15 Sui neh lungvang he khawk mai dae, mingnah hmuilai he tah umponah hnopai bangla kuel.
Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16 Kholong ham rhi a khang pah vaengkah a himbai neh kholong nu, kholong nu ham a laikoi pah te khaw lo laeh.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17 Laithae buh he hlang hamla tui dae, a hnukah a ka dongah lungcang muep baetawt.
Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18 Kopoek he cilsuep neh cikngae sak lamtah, caemtloek khaw a niing khueh lah.
Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
19 Baecenol he caemtuh loh a hliphen tih a caeh puei. Te dongah a ka neh aka hloih te rhikhang pah boeh.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
20 A manu neh a napa aka hnaep tah a hmaithoi a thih pah vetih, yinthuem kah yinthuem ah hmaisuep la om ni.
Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
21 Rho he khaw a lamhma lah banlak a kawt dae, a hmailong ah a yoethen mahpawh.
Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22 A thae te, “Ka thuung van ni,” ti nah boeh. BOEIPA mah lamtawn lamtah namah te ng'khang bitni.
Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
23 Coilung neh coilung khaw BOEIPA kah a tueilaehkoi ni. Te dongah hlangthai palat kah cooi tah a then moenih.
To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
24 Hlang kah a khokan he BOEIPA taeng lamkah ni. Te dongah hlang loh a longpuei te metlam a yakming eh?
Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
25 Hmuencim te a cukhat thil tih olcaeng hnukah a hnukdawn te hlang ham hlaeh la om.
Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
26 Manghai aka cueih loh halang rhoek te a thaek tih, amih te lengkho neh a paluet thil.
Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
27 BOEIPA kah hmaithoi long tah hlang kah a hiil neh a bungko kah a khui khaw boeih a thaih.
Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
28 Sitlohnah neh oltak loh manghai te a kueinah tih, sitlohnah loh a ngolkhoel a duel pah.
Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
29 Tongpang rhoek kah a thadueng tah amamih kah a boei a mang la om tih, sampok he khaw patong rhoek kah rhuepomnah ni.
Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
30 Tloh kah a hma a met vanbangla, bungko khui kah hmasoe loh a thae a cing sak.
Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
