Olcueih 20
1 Misurtui tah hmuiyoi la om tih yu long khaw hue a sak. Te dongah anih loh a palang sak hlang boeih tah cueih voel pawh.
Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
2 Manghai kah a mueirhih tah sathueng kah a kawk bangla om tih, anih aka paan ngawn tah a hinglu ni a phai coeng.
Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
3 Tuituknah lamloh aka hoep uh hlang ham thangpomnah la om tih, aka ang boeih long tah tohhaemnah a puek sak.
Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
4 Kolhnaw loh sikca ah pataeng caai voel pawh. Te dongah cangah ah a dawt tah a dawt dae dang voel pawh.
Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
5 Hlang lungbuei kah cilsuep tah tui aka dung bangla om tih, hlang lungcuei loh a dueh.
Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
6 Hlang pilnu amah kah sitlohnah te boeih a doek dae, oltak hlang te u long a hmuh?
Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
7 A thincaknah neh aka cet hlang dueng tah amah hnukah a ca rhoek khaw a yoethen.
Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
8 Manghai tah laitloeknah ngolkhoel dongah ngol tih, boethae boeih te a mik neh a thaek.
En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
9 “Ka lungbuei ka saelh tih ka tholh lamloh ka caihcil,” tila ulong a ti thai.
Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
10 Lungto neh lungto khaw, cangnoek neh cangnoek khaw BOEIPA ham a boktlap la tueilaehkoi ni.
To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
11 A khoboe dongah camoe pataeng khaw loha coeng. A bisai loh cil tih a thuem atah.
Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
12 Hna loh yaak tih mik loh a hmuh he khaw a boktlap la BOEIPA long ni a saii.
Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
13 Ih he lungnah boeh na khodaeng na pang ve. Na mik a tueng daengah ni buh na cung eh.
Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
14 Hno aka lai loh a thae, a thae la a thui tih amah a khawk vaengah tah lat thangthen bal.
Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
15 Sui neh lungvang he khawk mai dae, mingnah hmuilai he tah umponah hnopai bangla kuel.
Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
16 Kholong ham rhi a khang pah vaengkah a himbai neh kholong nu, kholong nu ham a laikoi pah te khaw lo laeh.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
17 Laithae buh he hlang hamla tui dae, a hnukah a ka dongah lungcang muep baetawt.
Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
18 Kopoek he cilsuep neh cikngae sak lamtah, caemtloek khaw a niing khueh lah.
Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
19 Baecenol he caemtuh loh a hliphen tih a caeh puei. Te dongah a ka neh aka hloih te rhikhang pah boeh.
Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
20 A manu neh a napa aka hnaep tah a hmaithoi a thih pah vetih, yinthuem kah yinthuem ah hmaisuep la om ni.
Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
21 Rho he khaw a lamhma lah banlak a kawt dae, a hmailong ah a yoethen mahpawh.
Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
22 A thae te, “Ka thuung van ni,” ti nah boeh. BOEIPA mah lamtawn lamtah namah te ng'khang bitni.
Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
23 Coilung neh coilung khaw BOEIPA kah a tueilaehkoi ni. Te dongah hlangthai palat kah cooi tah a then moenih.
To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
24 Hlang kah a khokan he BOEIPA taeng lamkah ni. Te dongah hlang loh a longpuei te metlam a yakming eh?
En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
25 Hmuencim te a cukhat thil tih olcaeng hnukah a hnukdawn te hlang ham hlaeh la om.
Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
26 Manghai aka cueih loh halang rhoek te a thaek tih, amih te lengkho neh a paluet thil.
En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
27 BOEIPA kah hmaithoi long tah hlang kah a hiil neh a bungko kah a khui khaw boeih a thaih.
Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
28 Sitlohnah neh oltak loh manghai te a kueinah tih, sitlohnah loh a ngolkhoel a duel pah.
Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
29 Tongpang rhoek kah a thadueng tah amamih kah a boei a mang la om tih, sampok he khaw patong rhoek kah rhuepomnah ni.
En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
30 Tloh kah a hma a met vanbangla, bungko khui kah hmasoe loh a thae a cing sak.
En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
