Olcueih 18
1 Hoehhamnah aka tlap loh hlang a paekboe sak tih, lungming cueihnah khaw boeih a thaih thil.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Lungcuei taengah hlang ang naep pawh, tedae amah kah lungbuei hliphen ham ni lat a om.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Halang ha pawk vaengah nueihbu neh, yah neh kokhahnah la pai bal.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Hlang ka lamkah olka tah tui dung bangla, soklong ah aka phuet cueihnah thunsih la om.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Halang kah a hmai khueh khaw then pawh, laitloeknah aka dueng te aka phaelh ham rhung ni.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Hlang ang kah hmuilai tah tuituknah ham ha pawk uh tih, a bohnah te a ka loh a khue.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Hlang ang kah a ka tah amah kah porhaknah neh a hmuilai te a hinglu ham hlaeh la om.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Thet ol he didii bangla om tih, a bung khui la tluektluek kun.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 A bibi dongah aka uelh khaw kutpo boei kah a manuca la om.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 BOEIPA ming tah sarhi ham rhaltoengim ni, hlang dueng tah a taengla yong tih a hoep a tlang.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Hlanglen kah a boeirhaeng tah amah ham sarhi aka tak khorha la om tih, a ngaihlih vaengah vongtung tluk a sang sak.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Hlang he lungbuei aka sang taengah pocinah a lamhma pah tih, kodonah taengah thangpomnah a lamhma pah.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 A hnatun hlan ah ol aka thuung tah anglat ni. Amah khaw te nen te mingthae a phueih.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Hlang he a tlohtat vaengah a mueihla loh a cangbam dae, mueihla a rhawp te u long a khoeng eh?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Aka yakming kah lungbuei loh mingnah a lai tih aka cueih kah a hna loh mingnah a tlap.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Hlang kah kutdoe he amah ham long a khui sak pah tih, amah te tanglue kah mikhmuh ah a mawt.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 A hui te ha pawk la ha pawk hlan tih amah a khe hlan atah, amah kah tuituknah dongah lamhma la aka dueng khaw om.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Hohmuhnah te hmolunh loh a paa sak tih, aka tlung rhoi khaw rhak a phih.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Boekoek boeina tah sarhi aka tak khorha lakah olpungkacan la om tih, hohmuhnah khaw impuei thohkalh bangla om.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Hlang tah a laithaih lamloh a bung hah tih, a hmuilai kah a vueithaih khaw kum.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Lai kut dongah dueknah neh hingnah om tih, amah aka lungnah long ni a thaih te a caak eh.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Yuu aka lo long tah hnothen a dang tih, BOEIPA taengkah kolonah a dang bal.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Khodaeng loh huithuinah neh a voek dae, hlanglen loh a tlung neh a doo.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Hlang he a hui rhoek loh thaehuet thil cakhaw, a manuca lakah a lungnah tih aka ben khaw om van.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
