Olcueih 14
1 Hlang cueih nu loh a im a sak dae, anglat long tah a kut neh a koengloeng.
Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
2 BOEIPA aka rhih tah a dueng la cet dae, a longpuei kho aka hmang loh BOEIPA a hnaep.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
3 Hlang ang kah a ka ah hoemnah kuhci om tih, aka cueih rhoek kah hmuilai loh amamih te a ngaithuen sak.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
4 Saelhung a om pawt vaengah kongduk khaw caih dae, vaito thadueng lamkah canghum cangpai thoeng.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Oltak rhoek kah laipai tah a laithae moenih. Tedae a honghi kah laipai long tah laithae ni a sat.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Hmuiyoi loh cueihnah a tlap dae a hong ni, mingnah he aka yakming ham tah yoeikoek mai.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Hlang ang te a hmai lamloh caeh tak, mingnah olka te na ming pawt ve.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Aka thaai kah cueihnah long tah a longpuei te a yakming dae, aka ang kah a anglat tah thailatnah ni.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
9 Aka ang loh hmaithennah te a hnael dae, aka thuem long tah a laklo ah kolonah a saii.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
10 A hinglu khahingnah loh lungbuei a ming. Te dongah a kohoenah dongah rhalawt loh boi thil pawh.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Halang rhoek kah im tah a phae pah vetih aka thuem kah dap tah rhoeng ni.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
12 Longpuei he hlang kah mikhmuh ah thuem dae a hmailong ah dueknah longpuei la om.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Nueihbu dongah lungbuei loh thak a khoeih tih, a tloihsoi ah kohoenah khaw pha-ueknah la poeh.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Lungbuei aka balkhong khaw, hlang then khaw a khosing te amah hah bitni.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Hlangyoe long tah olka boeih te a tangnah dae, aka thaai long tah a khokan te a yakming.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Aka cueih long tah a rhih tih boethae te a nong tak. Tedae aka ang long tah a paan tih a omtoem.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Thintoek bangkek loh a anglat a phoe tih, tangkhuepnah aka khueh hlang khaw a hmuhuet uh.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 Hlangyoe loh anglat a pang tih, aka thaai rhoek loh mingnah te a muei uh.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Hlang thae rhoek te hlang then rhoek kah mikhmuh ah, halang rhoek te hlang dueng kah vongka ah ngam uh ni.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Khodaeng te a hui long khaw a hmuhuet tih, hlanglen tah muep a lungnah.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 A hui taengah aka hnoelrhoeng uh tah tholh tih, mangdaeng kodo aka rhen tah a yoethen.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 Boethae aka uep rhoek te kho a hmang uh moenih a? Tedae sitlohnah neh uepomnah long tah hnothen ni a caai thil.
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 Patangnah cungkuem loh kumkonah a om sak. Tedae hmuilai dongkah ol bueng ngawn tah tloelnah la poeh.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 Khuehtawn he aka cueih rhoek kah a rhuisam la om tih, aka ang rhoek tah anglat la anglat coeng.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Oltak kah laipai loh hinglu a huul tih, hlangthai palat loh laithae a sat.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 BOEIPA hinyahnah dongah pangtungnah sarhi khaw om, te dongah a ca rhoek ham hlipyingnah la om.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 BOEIPA hinyahnah tah hingnah thunsih neh, dueknah hlaeh lamloh aka phaelh sak la om.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 Pilnam kah cangpai dongah ni manghai kah rhuepomnah khaw a om, namtu a om pawt vaengah mangpa kah porhaknah la om.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Thintoek aka ueh tah bahoeng a lungcuei tih, mueihla bangkek loh anglat ni a pomsang.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Lungbuei hoeihnah tah pumsa kah hingnah la om tih, thatlainah khaw rhuh keet la poeh.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 Tattloel aka hnaemtaek loh amah aka saii ni a veet, BOEIPA aka thangpom long tah khodaeng a rhen.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Halang tah a boethae ah bung tih, aka dueng tah a dueknah rhangneh ying.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Aka yakming kah lungbuei ah cueihnah khaw rhaehrhong tih, hlang ang lakli ah khaw ming uh coeng.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
34 Duengnah loh namtom a pomsang tih, tholhnah loh namtu te rhaidaeng la a khueh.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 Manghai kah kolonah loh sal te a cangbam tih, a thinpom loh yah a bai.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
