Olcueih 14
1 Hlang cueih nu loh a im a sak dae, anglat long tah a kut neh a koengloeng.
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 BOEIPA aka rhih tah a dueng la cet dae, a longpuei kho aka hmang loh BOEIPA a hnaep.
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 Hlang ang kah a ka ah hoemnah kuhci om tih, aka cueih rhoek kah hmuilai loh amamih te a ngaithuen sak.
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 Saelhung a om pawt vaengah kongduk khaw caih dae, vaito thadueng lamkah canghum cangpai thoeng.
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 Oltak rhoek kah laipai tah a laithae moenih. Tedae a honghi kah laipai long tah laithae ni a sat.
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 Hmuiyoi loh cueihnah a tlap dae a hong ni, mingnah he aka yakming ham tah yoeikoek mai.
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 Hlang ang te a hmai lamloh caeh tak, mingnah olka te na ming pawt ve.
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 Aka thaai kah cueihnah long tah a longpuei te a yakming dae, aka ang kah a anglat tah thailatnah ni.
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 Aka ang loh hmaithennah te a hnael dae, aka thuem long tah a laklo ah kolonah a saii.
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 A hinglu khahingnah loh lungbuei a ming. Te dongah a kohoenah dongah rhalawt loh boi thil pawh.
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 Halang rhoek kah im tah a phae pah vetih aka thuem kah dap tah rhoeng ni.
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 Longpuei he hlang kah mikhmuh ah thuem dae a hmailong ah dueknah longpuei la om.
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 Nueihbu dongah lungbuei loh thak a khoeih tih, a tloihsoi ah kohoenah khaw pha-ueknah la poeh.
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 Lungbuei aka balkhong khaw, hlang then khaw a khosing te amah hah bitni.
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 Hlangyoe long tah olka boeih te a tangnah dae, aka thaai long tah a khokan te a yakming.
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 Aka cueih long tah a rhih tih boethae te a nong tak. Tedae aka ang long tah a paan tih a omtoem.
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 Thintoek bangkek loh a anglat a phoe tih, tangkhuepnah aka khueh hlang khaw a hmuhuet uh.
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 Hlangyoe loh anglat a pang tih, aka thaai rhoek loh mingnah te a muei uh.
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 Hlang thae rhoek te hlang then rhoek kah mikhmuh ah, halang rhoek te hlang dueng kah vongka ah ngam uh ni.
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 Khodaeng te a hui long khaw a hmuhuet tih, hlanglen tah muep a lungnah.
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 A hui taengah aka hnoelrhoeng uh tah tholh tih, mangdaeng kodo aka rhen tah a yoethen.
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 Boethae aka uep rhoek te kho a hmang uh moenih a? Tedae sitlohnah neh uepomnah long tah hnothen ni a caai thil.
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 Patangnah cungkuem loh kumkonah a om sak. Tedae hmuilai dongkah ol bueng ngawn tah tloelnah la poeh.
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 Khuehtawn he aka cueih rhoek kah a rhuisam la om tih, aka ang rhoek tah anglat la anglat coeng.
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 Oltak kah laipai loh hinglu a huul tih, hlangthai palat loh laithae a sat.
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 BOEIPA hinyahnah dongah pangtungnah sarhi khaw om, te dongah a ca rhoek ham hlipyingnah la om.
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 BOEIPA hinyahnah tah hingnah thunsih neh, dueknah hlaeh lamloh aka phaelh sak la om.
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 Pilnam kah cangpai dongah ni manghai kah rhuepomnah khaw a om, namtu a om pawt vaengah mangpa kah porhaknah la om.
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 Thintoek aka ueh tah bahoeng a lungcuei tih, mueihla bangkek loh anglat ni a pomsang.
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 Lungbuei hoeihnah tah pumsa kah hingnah la om tih, thatlainah khaw rhuh keet la poeh.
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 Tattloel aka hnaemtaek loh amah aka saii ni a veet, BOEIPA aka thangpom long tah khodaeng a rhen.
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 Halang tah a boethae ah bung tih, aka dueng tah a dueknah rhangneh ying.
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 Aka yakming kah lungbuei ah cueihnah khaw rhaehrhong tih, hlang ang lakli ah khaw ming uh coeng.
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 Duengnah loh namtom a pomsang tih, tholhnah loh namtu te rhaidaeng la a khueh.
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 Manghai kah kolonah loh sal te a cangbam tih, a thinpom loh yah a bai.
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
